Till Death Do Us Part

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2014
  • Opdateret: 6 aug. 2014
  • Status: Færdig
Kærlighed er en finurlig følelse. Nogle gange er den det bedste i verden, andre gange det værste. Nogle gange ender det i lykke, andre gange i smerte og sorg. Nogle gange tager det lang tid at opbygge, andre gange sker det ved et enkelt blik. Det sidstnævnte var sandheden for mig.

8Likes
12Kommentarer
427Visninger
AA

5. 27. april, 2011

 

27. april, 2011

 

Efter at have kendt Alex i et halvt år, var der en ting, jeg specielt havde lagt mærke til. Han havde altid meget tøj på. Selvom det var ved at blive varmere i vejret nu, havde han stadig lige så meget tøj på som altid. Selv indenfor, hvor det var varmt, havde han langærmede trøjer på – og alligevel var hans hænder næsten altid kolde. Da jeg havde spurgt ham om det, havde han sagt, at han altid havde været ret kuldskær.

Jeg havde heller ikke fået lov at se ham uden bluse på. Vi havde været sammen i fire måneder, men  vi havde endnu ikke taget det meget længere end kyssene. Kyssene var ganske vidst blevet mere krævende og vi havde rørt hinanden, men vi var ikke gået hele vejen.

Flere gange virkede det, som om vi var lige ved, men han trak sig altid tilbage, før det blev for hedt. Jeg var ikke helt sikker på, hvad grunden var, men han lukkede af på samme måde, som han normalt gjorde, når jeg stillede et af de spørgsmål, han ikke brød sig om.

Jeg var ikke desperat, og selvfølgelig accepterede jeg hans beslutning, men alligevel ønskede jeg lidt, at vi kunne dele det eneste bånd, vi manglede for virkelig at blive én.  

Det var derfor, jeg havde tænkt mig forsigtigt at spørge ham senere. Vi havde aftalt at være sammen i dag, da vi nu havde kendt hinanden i et halvt år. Jeg havde ikke planlag noget specielt, for i aften havde jeg egentlig mest lyst til bare at nyde hans selskab alene. Jeg mente, at det ville være den perfekte afslutning på aftenen, hvis vi endelig kunne skabe det sidste bånd.

Det var fredag, og jeg havde endelig fået fri fra arbejde. Det betød, at jeg var på vej hjem til ham nu. Arbejdet havde trukket lidt ud, men det forhindrede mig stadig ikke i at møde ham på vores aftalte tidspunkt.

Jeg lignede ikke en million, men jeg havde sørget for at gøre lidt ekstra ud af mig selv om morgenen, så jeg var klar til i aften, hvis han nu skulle sige ja.

Inden bussen stoppede ved stoppestedet ud for hans lejlighedskompleks, tjekkede jeg lige en sidste gang, at mit hår sad som det skulle og at alt andet også var, som jeg ville have det til at være. Så stoppede bussen, og jeg kunne endelig komme ud. Jeg var spændt på, om det mon endelig ville lykkes i aften. Jeg håbede virkelig.

Det tog ham ikke lang tid at åbne døren, efter jeg havde ringet på. Det første jeg lagde mærke til var, at han for en gangs skyld ikke havde en langærmet bluse på, men en T-shirt. Hans definerede, men ikke for store, muskler sprang mig virkelig i øjnene, fordi jeg ikke var vant til at ham i den slags tøj.

”Kom ind, jeg har allerede mad klar til os,” sagde han med et af sine velkendte smil, og jeg følte mig selv smelte. Selv efter et halvt år, havde han stadig den indvirkning på mig. Bare et enkelt af hans dejlige smil, og jeg var som en klat smeltet smør.

”Du aner ikke, hvor meget jeg elsker din madlavning. Næsten lige så meget, som jeg elsker dig,” sagde jeg med et stort smil og gav ham et hurtigt kys. Jeg kunne dufte maden, så snart jeg trådte ind ad døren.

Under maden var der en god stemning som altid. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde ville blive træt af Alex. Stod det til mig, kunne jeg sagtens dele resten af mit liv med ham.

Efter maden så vi en film, mens vi sad tæt sammen i hans seng. Selvom det denne gang havde været ham, der fik lov at vælge filmen, havde jeg på fornemmelsen, at han havde tænkt mere på mig end på sig selv. Genren var en blanding mellem humor og kærlighed, så vi grinede os gennem aftenen.

Jeg kunne ikke huske nogen anden periode i mit liv, hvor jeg havde været så lykkelig, som jeg var med Alex ved min side. Jeg elskede virkelig hvert øjeblik af min tid med ham.

”Jeg bliver nødt til at snakke med dig om noget,” sagde han pludselig, og jeg fornemmede med det samme seriøsiteten, der strømmede ud fra ham. Uro vældede straks frem i mig, for jeg kunne lade være med at forestille mig det værst tænkelige. Ville jeg endelig få et blik ind i hans dybe hemmelighed?

”Jeg bliver nødt til snart at tage på en ferie til udlandet. Som du ved, er det kun min nærmeste familie, der bor her i landet, og min bedstefar er desværre blevet rigtig syg. Derfor tager jeg over og besøger ham,” sagde han, og jeg kunne ikke lade være med at blive en smule lettet. Selvfølgelig var det forfærdeligt, at en i hans familie var syg, men i det mindste var det ikke noget alvorligt med ham selv.

”Hvor er det forfærdeligt, er du okay? Hvad fejler han? Hvornår rejser du, og hvornår kommer du hjem?” spurgte jeg med det samme. Jeg havde ikke selv mødt resten af hans familie, men alligevel gjorde det mig ondt på hans vegne. Specielt hvis han også var tæt med bedstefaderen.

”Jeg fik bare en hastebesked om, at han gerne ville nå at have lidt tid med mig, før han forlod denne verden, så jeg ved ikke helt, hvad han fejler, bare at det er alvorligt. Jeg rejser allerede i overmorgen, så man kan vel sige, at dette er en afsked med dig,” han smilede kort et af sine triste smil, før han fortsatte, ”jeg er ikke sikker på, hvornår jeg kommer hjem igen. Det kan godt være, det kommer til at tage noget tid.”

Jeg så forfærdet på ham, da hans øjne blev blanke. Jeg havde ikke set ham græde før, og at se det nu gjorde ondt indeni mig. Jeg tøvede ikke, før jeg trak ham ind i et kram. Han begravede hovedet i min skulder og holdt mig tæt ind til sig. Hans fingre lukkede sig om min bluse, og jeg kunne mærke, at han rystede svagt.

”Er der slet ikke noget at gøre?” spurgte jeg, og jeg kunne mærke ham ryste på hovedet ind i min skulder.

”Der er intet at gøre. De sagde, at sygdommen er blevet for slem, og at de ikke kan gøre mere for ham. Han har ikke lang tid igen,” sagde han med en ødelagt stemme, og mine egne øjne blev slørrede. Det var utroligt, hvor meget hans ord og følelser kunne påvirke mig.

”Vil du have, at jeg tager med? Det har jeg ikke noget imod. Jeg kan bare tage ferie fra arbejdet og tage med. Jeg vil gerne være der for dig,” mumlede jeg ind i hans øre, men han rystede bare endnu engang på hovedet, før han trak sig lidt væk.

”Jeg vil bare gerne have, at du er der for mig nu. Jeg vil gerne glemme for en aften og bare nyde øjeblikket med dig,” svarede han, og min første tåre faldt. Hans ord gjorde alt for meget ved mig, og jeg vidste det. Det gjorde ondt gennem hele min krop, og jeg var ikke engang sikker på, om det var min egen eller hans smerte, jeg følte. Vores øjne mødtes, og vi delte et af vores specielle blikke.

Så mødtes vores læber i et kys. Vores tårer blev blandet sammen og jeg kunne smage salten, men det generede mig ikke. Det eneste, det handlede om nu, var os og den kærlighed, vi følte for hinanden.

For allerførste gang fik det lov at udvikle sig. For allerførste gang stoppede han ikke, så snart jeg kørte hånden op under hans trøje og blidt trak i den, for at få den af. Aftenen havde ikke udartet sig, som jeg havde forventet, men det var okay.

Trøjen landede på gulvet, og jeg kunne nu se, hvad han havde skjult for mig. Utallige grimme ar strakte sig over den ellers så fine hud over brystkassen. Jeg spurgte, hvad det var, og han forklarede mig kort, at det skyldtes en ulykke, han havde været ude for som barn, før han trak mig ind i et endnu et kys.

Jeg vidste, at det ikke var en ulykke. Jeg vidste, at han løj. Men jeg sagde ikke noget. Det var ikke noget, han ville snakke om, men derimod noget, han gerne ville glemme. Så jeg hjalp ham med lige præcis det: at glemme.

Vi elskede for første gang den nat. Det sidste mulige bånd, jeg havde længdes så meget efter, blev endelig dannet, og vi var endelig kommet så tæt på hinanden, som fysisk og psykisk muligt. Han var smuk. Endnu smukkere end nogensinde før.

Efterfølgende holdt vi bare om hinanden – klamrede sig ind til hinanden, som om det gjaldt vores liv. Han kyssede min pande og strøg mig over håret.

”Jeg elsker dig. Mere end jeg nogensinde troede var muligt.”

”Jeg elsker også dig, mere end du overhovedet kan forestille dig.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...