~You Were My Angel~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 aug. 2014
  • Opdateret: 22 aug. 2014
  • Status: Færdig
Når hun smiler kan jeg ikke selv lade være med det. Når hun griner, er det en af mine yndlings lyde. Når hun rødmer. Når hun taler. Når hun blinker. Når hun trækker vejret. Alt hvad hun gør får mig til at smile. Hun er som sent fra himlen. En engel. Min engel. Jeg elsker hende. Han var mit menneske. Og jeg hans skytsengel. Men den her gang kunne jeg intet gøre. Det var ikke min beslutning. Og det var alt sammen min skyld. Jeg elsker ham. ** Jeg har tilmeldt mig Halo konkurrencen med den her movella**

3Likes
0Kommentarer
346Visninger
AA

5. Kapitel 4

Kapitel 4

 

Jeg havde spurgte hende og hun svarede simpelt at hun havde set mig gå mod gården. Og så var hun gået efter. Men hun kom stadig den anden vej fra. Og jeg havde overhovedet ikke set hende. Det hele virkede så underligt. Hun dukkede altid bare pludselig op, som da jeg havde tænkt mig at pjække, eller da jeg ville havet taget ned på ramperne og mødes med nogle af drengene, så skulle hun åbenbart lige til at banke på hos mig. Drengene røg, og sådan noget nede på ramperne, jeg gjorde så ikke, kun en gang i mellem men ikke fast. Og jeg havde nok også gjort det hvis jeg var kommet der ned. Jeg valgte at aflyse, og være sammen med Paige i stedenfor.
Og sådan forsatte det. Der var en sjælden gang hvor jeg valgte at være sammen med drengene i stedenfor Paige. De var begyndt at tro jeg var blevet kæreste blød, indtil jeg fortalte dem hvad der egentlig foregik. De misforstod det og troede straks jeg bare var stædig fordi hun ikke ville hverken kysse eller have sex. Men jeg vidste intet af det var sådan. Jeg ville være sammen med hende. Lære hende at kende. Ligeglad med sex og alt det der. Så længe vi var sammen.
Vi kørte det som vi ville. Vi var venner. Og hun var nærmest som en... Skytsengel? Hun stoppede mig fra at gøre mange åndsvage ting.
Hun var enestående. Hun gav håb. Også selvom hun ikke selv ville tro på det. Jeg kendte sandheden.
Jeg sad hjemme og tænkte. Hvilket jeg havde gjort meget på det sidste. Jeg havde snart kendt Paige en måned. Jeg havde ændret mig meget. Mine karakter var også steget til 10 og 12'taller. Ikke at jeg klagede. Det var faktisk dejligt. Mine forældre var blevet mere interesseret i min skolegang og hvad jeg foretog mig. De var også glade for Paige. Hun hjalp med lektier, og efter det lå vi i min seng og snakkede eller bare lå og slappede af. Hun lod til godt at kunne lide stilheden. Roen til at tænke, få samlet sine tanker. Jeg var selv begyndt at kunne lide stilheden. Men jeg ville dog hellere snakke med hende. Men når vi snakkede var det ofte mig der snakkede, om min familie, eller venner. Hun lyttede blot.
Jeg lag mig på min seng og sukkede. Jeg vendte mig om på den ene side og lukkede øjnene for at få noget søvn, inden skolen startede.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...