Born to love you -Uta no prince sama fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2014
  • Opdateret: 17 aug. 2014
  • Status: Færdig
Tokiya er medlem af gruppen Starish. Han har det svært, for han er dybt forelsket i den smukke Nanamu Haruka, som også er gruppens sangskriver. Skal han holde sine følelser skjulte? eller skal han vise hende hvad han føler? Læs med og find ud af det

9Likes
25Kommentarer
530Visninger
AA

6. Mødet med familien

Drengene og jeg arbejdede med at lave en cd til Nanami, men alle hendes sange, som hun havde sunget. Jeg så kort på et billede, mens jeg ordnede cd æsken. Det var et billede af mine forældre, jeg samlede dem. Men de levede ikke længere, så jeg havde kun det billede tilbage af dem. Jeg sukkede kort, og så Nanami komme ind til mig. "Er du okay søde, du virker lidt fraværende" sagde hun kærligt. Jeg lagde æsken, og så på hende. "Jeg er okay søde, jeg tænker bare på at familierne snart kommer. Altså jeres gør, mine gør ikke" sagde jeg

Jeg gik hen og lagde mig i min seng. Nanami nussede mig lidt i håret, og lagde sig ind til mig. "Søde hvad mener du, vi har været kærester længe nu. Men du har aldrig nævnt din familie før" sagde hun, og så på mig. Jeg gemte mit hoved mod hende, jeg hadet at skulle snakke om min familie. "De er døde" sagde jeg kort, og bed mig i læben. Hun så trist på mig, og holdt mig ind til sig. Hun ville ikke spørge mig mere om dem, da hun ikke ønskede at gøre mig ked af det.

Hoveddøren gik op og alles forældre kom, jeg stod lidt i min dør og så på. Jeg havde mist lyst til at være på mit værelse, men Nanami hev mig med hen til de andre. Jeg så på hende, og så hende løbe hen til et par. Det måtte være Nanamis forældre, hun lignede godt nok sin mor meget. Jeg så på de andre, og mærkede en hånd på min skulder. Det var ren, og for første gang så jeg ham sende mig et broderligt smil, det var noget nyt. "Jeg ved hvor svært det her er for dig Tokiya, men sig til hvis det bliver for meget for dig" sagde han. Jeg nikkede lidt, og lagde mine arme lidt over kors. Nanami kom hen og hev mig hen til hendes forældre. Jeg så lidt på hende, og fjernede lidt hår fra mit ansigt. "Mor og far, dette er Tokiya. Han er min kæreste" sagde Nanami og rødmede. Jeg bukkede for dem. "En ære endelig at møde Nanamis forældre, hun er en meget talentfuld ung kvinde" sagde jeg blidt og høfligt. Nanami smilede over mig, og rettede lidt på min skjorte. "Sig hvis det er for meget søde" sagde hun blidt. Jeg nikkede, og kyssede hendes kind. "I er lidt for urolige for mig, bare fordi mine forældre er døde" sagde jeg blidt, og sank for at beherske min stemme.

Jeg mærkede, at jeg fik svært ved at synke, så jeg undskyldte, og gik ind på badeværelset. Jeg smed lidt vand i mit ansigt, og sukkede. Det var pinligt, endelig mødte jeg Nanamis forældre, og så gik jeg i panik. Jeg tørrede mit ansigt, og kunne se Nanami i spejlet. Jeg vendte mig om og så på hende. "Hvad er der søde?" spurgte jeg, og hang håndklædet på plads. Hun svarede ikke, men gik direkte hen til mig, og kyssede mig ømt på munden. Jeg gengældte kysset og holdt hende tæt ind til mig. Hun hvilede hoved mod min brystkasse, og sukkede. "Undskyld, glemte helt det du fortalte om dine forældre" sagde hun trist. Jeg smilede lidt, og løftede hendes hage. "Tænk ikke på det søde, jeg er okay nu" sagde jeg kærligt. Hun smilede lidt, og rettede lidt på mit hår. Jeg smilede lidt af det.

Efter lidt tid kom jeg ud fra badeværelset, og gik med Nanami hen til de andre. Nanami holdt om min arm, og så på sine forældre. Jeg frygtede virkelig, hvad de mon tænkte om mig. "Fik du det dårligt Tokiya?" spurgte Nanamis far venligt. Jeg blev lidt overrasket over det. "Jeg blev lidt grebet af panik, over endelig at møde min elskede Nanamis forældre. Da jeg ikke selv, kan præsentere hende for mine forældre" svarede jeg, og mærkede en hånd på min ene skulder. Jeg vendte hoved, og så masato. "Drik det her Tokiya" sagde han og gav mig et glas. Jeg snuste lidt til det, og kunne lugte det var den underlige drik sake, som Masato drak normalt. Jeg pustede lidt ud, og drak det så. Det smagte virkelig væmmeligt, og kunne ikke skjule det, fordi jeg kom til at række tunge af det. Nanami smilede lidt, og gik ud i køkkenet, og kom ind med et glas mælk. Jeg tog imod det og drak det, for at få sake smagen ud af min mund.

Da maden kom ind på bordet, satte jeg mig sammen med Nanami. Hun fik mig sat ved siden af hendes far, og satte glasset jeg havde drukket mælk af foran mig. Jeg smilede lidt, og tog et glas vand.  Jeg faldt i god snak med Nanamis far, og overvejede at sætte Nanamis cd på. Nanami tog en bid salat i munden, da jeg gik hen til cd afspilleren, og satte Nanamis cd på. Hun rødmede meget, og slugte. Jeg smilede, mens den spillede. Nanamis forældre så på hinanden, og så bagefter på Nanami. "Hun har en meget smuk stemme, hun hjælper os med sangene, og vi træner hende i at synge" sagde jeg med et smil, og satte mig ved dem igen. Nanami tog min hånd under bordet, og kyssede min kind. Jeg smilede af hende, og drak mit glas vand.

Efter maden tog jeg den store opvask, jeg ville lade alle hygge sig med deres familier. Det var jo ikke en ting, som jeg kunne nyde. Jeg så på glasset, som jeg tørrede af og sukkede lidt. Nanami kom ud til mig, og tog om mig bag fra. Hun hvilede hoved imod min ryg, og holdt sig tæt på mig. Jeg lagde viskestykket, og vendte mig om., og holdt hende tæt ind til mig. "Søde hvad er der, skal du ikke være ved dine forældre" sagde jeg g kærtegnede hendes kind. "Ikke når du ikke er der Tokiya, du skal ikke stå her ude helt alene" sagde hun, og tog om min hals, og kyssede mig. Jeg gengældte kysset længe, og gik så med hende ind til de andre.

Drengene havde fundet vores instrumenter frem, og det fik mig til at smile meget. Jeg tog min guitar, og rettede dens strop lidt. Nanami satte sig sammen med sine forældre. Ren tog sin tuba, og sank. Jeg smilede blidt, og viste drengene en sang. De så på den, og så derefter på mig. "Hvornår er den skrevet Tokiya?" sagde de. "Fra før vi blev venner, fra lige da vi mødte Nanami" sagde jeg, og knyttede hånden. "Lad os synge den" sagde Masato. Jeg smilede, og vi alle nikkede. Vi lagde sangen i et stativ foran os, og gjorde klar til at synge. Men Syo stoppede os. "Jeg syntes Tokiya skal synge den" sagde han, og det var de andre enig i.

"I have never seen a girl,
so beauty and so kind.
What do you see in me,
I am not what you think i am.

I am just a boy with no life,
no family and no friends.
I can not give you a good life,
as all the rich men can.

You are the stars and the moon,
I can never be like you.
I am not smart like you,
I am just a poor man.

You are the angle in my life,
I will always be your friend.
You are in my heart,
there will you always be.

One day I will ask,
will you be my wife.
If you say yes to me,
I will be a happy man.

I love you and you love me,
we will be one you and me.
We will be happy together.
I am your angle, and you are mine"

sang jeg af hele mit hjerte. Drengene taklede mig, så jeg kom ned på knæ lige foran Nanami. Masato satte roser i min ene hånd, og Ren lagde en æske i min anden hånd, og åbnede den. Syo gav my et puf i ryggen, og jeg frygtede hvad der nu ville ske. Nanami så på mig og rødmede meget. "Det kalder jeg for et frieri Nanami" sagde hendes mor. Nanami var enig. "Jeg siger ja Tokiya" sagde hun. Frst var jeg paf, havde jeg lige friet. Men så blev jeg glad, for havde længe ville spørge hende. Hun sprang om min hals, og kyssede mig. Alle forældrene hentede deres jakker, da de ville hjem ad nu. Vi takkede fordi de havde været der, og jeg for på drengene for at banke dem, for deres lille nummer, selvom det havde gjort mig glad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...