Hvem er jeg?


0Likes
0Kommentarer
72Visninger

1. Hvem er jeg?

”Livet er hårdt og uretfærdigt, men man er stærkere på den anden side”, er det motto jeg altid har brugt, men en gang imellem synes jeg virkelig det er hårdt at leve. Jeg ved ikke hvorfor, men det er som om alt er imod mig. Som om nogen i himlen en dag satte sig ned, for at finde en de kan gøre livet surt for. Valget er åbenbart faldet på mig. Hvorfor? Hvorfor skal det være mig der skal kæmpe for at få livet til at hænge samme? Uanset hvad jeg gør, så er det ikke godt nok. Jeg kan ikke finde ud af hvad det er jeg gør så meget forkert at det får mig så meget ned med nakken. Jeg føler ikke jeg er noget værd mere. Det er som om jeg lever et helt andet liv, end det jeg var bestemt for at skulle. Mit arbejde er det eneste der holder mig oppe. Jeg elsker mit arbejde og jeg ved at jeg er god til det.

Når man spørger folk om hvem de er, så siger mange at deres navn er det og det, og at de arbejder med det og det. Før i tiden gjorde jeg det samme. Når jeg var til fx en jobsamtale og de spurgte mig om hvem jeg er så ville jeg altid svare at mit navn er sådan og sådan og så ville jeg sige at jeg er uddannet det og det. Men det er ikke det de vil vide, er det? De vil ikke vide hvad jeg hedder eller hvad jeg er uddannet som, nej, det kan de læse sig frem til i den ansøgning jeg har sendt dem. Hvad er det rigtige svar så? Hvem er jeg? Hvem er den rigtige mig? Jeg ved det ikke. På det sidste er jeg begyndt at miste troen på mig selv. Meget endda. Ved jeg hvem jeg er? Ved andre hvem jeg er, eller tror de at de ved hvem jeg er? Kender folk mig egentlig? Altså den rigtige mig? Gør jeg? Jeg tror det ikke. Måske er jeg så langt fra mig selv som jeg nogensinde kan komme. Hvordan kommer jeg tilbage? Kan jeg overhovedet komme tilbage til mig selv? Jeg ved det ikke. Måske skulle jeg starte fra begyndelsen. Starte på et nyt kapitel og finde den rigtige mig.  Det er fristende. Meget. Måske ville jeg få det bedre. Måske ville jeg få det godt igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...