The hunger games

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2014
  • Opdateret: 13 okt. 2014
  • Status: Igang
Safir fra distrikt 1 lever et luksus liv, hun er 15 år og har alt en pige kunne ønske sig, hun har som alle andre børn i Panem hørt historien om The hunger games, som skulle have været et spil for 100 år siden, der handlede om at 24 børn mellem 12 og 18 år skulle slå hinanden ihjæl indtil der kun var 1 tilbage, som var vinderen. Safir har altid elsket historien om The hunger games, og at der var så mange vindere fra hendes distrikt. En dag Safir rydder op på sit loft opdager hun en gammel kasse, nede i kassen finder hun en dagbog, dagbogen er meget gammel, og handler om oprøret der skabte The hunger games.

10Likes
27Kommentarer
670Visninger
AA

6. Fanget

 Jeg sidder i et rum magen til det kontor hvor jeg blev sendt til distrikt 2, det eneste jeg ved er at jeg er inde i rådhuset og så inde i det her rum.

 Døren går op og der kommer en mand ind, hen ser ret gammel ud, med gråt hår og skæg. Han sætter sig ned på stolen bag skrive bordet.

 "hvad laver du i distrikt 1?" Spørger manden

 "Jeg bor her, jeg var blevet sendt til distrikt 2"

 "Hvem sendte dig, og hvorfor?"

 "En kvinde, jeg ved ikke hvad hun hedder, og jeg skulle hente våben"

 "Hvordan ser kvinden ud"

 "Kort lyst hår" hvorfor spørger han ikke bare hvem mine forældre er, jeg mener Helt ærligt...

  "Kan nogen finde hende?" spørger manden ud i rummet til de 2 vagter der står ved siden af døren.

  Vagterne går ud af døren. Det tager lang tid at stå her og vente, mest når jeg ikke har noget som helst at gøre, jeg har ikke engang en stol så jeg kan sidde ned.

Endelig kommer vagterne ind med kvinden.

  "Har du sendt den her pige af sted til distrikt 2 for at hente våben?" spørger han kvinden, jeg er glad for at han endelig er holdt op med at spørge mig, de blev lidt uhyggeligt til sidst.

"Ja" sagde kvinden, man kan godt se på hende at hun også syntes det er lidt uhyggeligt.

   Nu kigger manden igen på mig, "hvem er dine forældre?"

  "Hazel og Saxo Salvatore" svarer jeg ham, det ville være rart hvis mine forældre kom og befriede mig fra den her uhyggelige mand, men på den anden side, vil de nok også bare stille mig en hel masse spørgsmål, de har jo ikke set mig hele aftnen, og nu er jeg i ballade.

 "Kan nogen ringe til dem?"

  Jeg sidder og venter på mine forældre, det tager nok lidt tid for dem at komme herhen, da distrikt 1 er rimelig stort. Heldigvis var en af vagterne så søde at finde en stol til mig, så jeg endelig kunne sidde ned, det er nok ikke den rareste stol, faktisk er den ret hård, men det er rart endelig at kunne slappe lidt af i benene.

  Døren åbner og jeg kan se at mine forældre er kommet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...