Justin Bieber | Christmashell

Nebrashka, hendes rige forældre og ikke mindst hendes Justin Bieber forgudende søster, Maria, flytter, og Nebrashkas jul er officielt ødelagt. Ligesom alt andet. Ikke nok med det, så finder hun ud af, at de bor overfor Justin Bieber, og da Maria finder ud af det, bryder helvede løs. Maria vil gøre alt for at få et glimt af Justin, mens Nebrashka skider højt og helligt på ham og alt andet. Uheldigvis fører Nebrashkas kat Justin og hende sammen, og det er kun starten på Nebrashkas julehelvede, som indebærer kobberjulepynt, søskendeskænderier, en ny skole og ikke mindst Justin Bieber lige overfor.

70Likes
61Kommentarer
27346Visninger
AA

10. 9th December

"Hvad så nørd? Hvor er dine venner? Nå ja, det havde jeg glemt. Ingen gider være venner med dig." Hørte jeg en dreng sige og skubbe til... Jessica? Eller var det Mona? Det var i hvert fald en af dem, dog var jeg ikke helt 100 på hvem.

"G-gi-gider I-I ikke g-g-gåå?" Stammede hun, og det var tydeligt at se frygten i hendes øjne. 

Fair nok, hun var en spinkel pige på hvad - 1,60? Og ham drengen var et ordentligt brød på noget nær 1,90. + han havde sine venner bag sig. Det typiske High School drama - hold kæft hvor jeg hadede det. Han skubbede til Mona/Jessica igen, men jeg kunne ikke høre hvad han sagde, for larmen på gangen. Det var sku overraskende, at alle de forbipasserende elever bare var fuldstændige ligeglade. 

Så blev jeg sku næsten nød til at blande mig, for jeg kunne da ikke bare ignorere, at Mona/Jessica stod og var ved at skide i underbukserne af skræk, fordi en flok drenge stod og snakkede nedladende og skubbede til hende. Jeg sukkede og maste mig igennem eleverne, for at komme hen til hende.

"Lad hende værre, ikke?" Sagde jeg og gik frem ved siden af Mona/Jessica.

Mand, jeg blev virkelig nød til at finde ud af, hvad hun hed.

"Hvis jeg var dig, ville jeg skride, inden jeg fik røven på komedie." Sagde han hårdt.

"Og hvis jeg var dig, ville jeg skride, så jeg slap for at blive ydmyget af en pige." Sagde jeg og lavede kantinedamens udtryksløse ansigtsudtryk og lagde armene over kors. 

"Du tror nok, at du er rigtig sej, hva'?" 

"Beeklager, jeg troede alligevel, at du var moden nok til at føre en samtale. Åbenbart ikke. Men frygt ikke - er der ikke et specialcenter for udviklingshæmmede her i byen? Måske kan du få dine venner med? Ingen udviklingshæmmede skal føle sig alene." Sagde jeg pædagogisk.

"Er det derfor du beskytter Mona? Er hun nu også udviklinghæmmet? Og jeg havde ondt af hende før." Grinede han efterfulgt af hans venner. 

"Vi ved vidst alle sammen, at hendes IQ er din gange 50." 

"Du er opkaldt efter en by. Endda en som har lig 0 besøgende. Dens turistliv er lige så dødt som dit sexliv." Grinede han og gav nogle af hans venner en high-five. 

"Det er en stat. Spade." Sagde jeg koldt og gav ham et smølfespark i panden, inden jeg gik videre ned af gangen. Mere tid gad jeg sku heller ikke bruge på sådan en idiot. 

Jeg gik ned i kantinen, og heldigvis kom jeg så sent, at der kun var få elever i køen. Dagens ret var pasta med kødsovs, hvilket sikkert var helt okay. Kantinemaden her var faktisk fint, i forhold til at det altså var kantinemad. Efter at have fået min mad og en flaske vand, satte jeg mig ned til et bord selv, som altid. I mens jeg spiste sad jeg med min telefon og kiggede lidt på de forskellige sociale medier. Der kom en artikel med noget Justin Bieber-pis, hvilket for en gangs skyld, fik mig til at trække på smilebåndene. Han var sku lækker nok. 

"Må vi sidde her?" 

Jeg så op og fik øje på Jessica, Mona og Willow. 

Var de venner?

"Det er et frit land." Svarede jeg og trak på skuldrene. 

​Vi sad i stilhed, Willow, Jessica og Mona spiste, mens jeg var rigtig yolo og multitaskede ved at spise og se på de sociale medier samtidigt. Jeg var ikke typen som gad ligge en masse billeder ud af mig selv, og det var da også sjældent jeg brugte det. Det var mest lige når jeg kedede mig, ex. nu. Jeg havde bare lige et profilbillede, og så var det også det.

"Tak fordi du hjalp mig tidligere." Sagde Mona lavt.

"Det skal du ikke sige tak for." Svarede jeg med et skævt smil.

Hu sagde ikke rigtig noget, og jeg kunne fornemme at de alle sammen var ret generte. Men det var sku fint, de generte var oftest dem som havde mest at byde på. Var det ikke sådan man sagde?

Efter at have siddet i stilhed i 5 minutter, gik jeg altså. Det var sku en smule akavet og jeg var ikke ligefrem fan af akavede situationer. Der var 10 minutter til timen startede, så jeg kom bare i god tid. Jeg gik hen til mit skab, fandt mine skoletaske og fortsatte mod engelsklokalet. Vi skulle bare læse i en bog, så jeg behøvede ikke slæbe flere 1000 bøger med, bare 1. Jeg traskede ned af den næsten mennesketomme gang, indtil jeg kom til engelsklokalet. Læreren var ikke kommet endnu, så jeg havde det for mig selv. Skønt! Jeg satte mig ned bagerst i hjørnet og gav mig til at spille lidt på min telefon. Angry Birds - jeg blev aldrig træt af det spil. Og så var der endda et julespecial, som man kunne spille i anledningen af december måned. Jeg var også umanerlig god til spillet, og en skønne dag, ville jeg blive en Angry Birds legende. 

Da jeg havde klaret tre baner i Angry Birds, var læreren og de andre elever kommet. Jeg slukkede min telefon og lagde den på bordet, da jeg ikke ville have den taget. Så kunne jeg ikke høre musik på vej hjem, og det ville jo være direkte tragisk. 

Ja - jeg skulle stadig gå hjem.

"I dag skal vi snakke lidt om bogen. I arbejder sammen to og to - jeg læser grupperne op nu." Sagde læreren og begyndte at læse navne op. Jeg skulle arbejde sammen med en Kevin, så det skulle nok blive sjovt... 

Kevin - det mindede mig om Jonas Brothers. 

"Du er Nebrashka, ikke?" Spurgte en dreng og vendte sig om mod mig, da han sad foran mig  og så en tak til venstre.

"Jo." Svarede jeg og hev min bog op af tasken.

"Skal vi sætte os ud på gangen?" Spurgte han. 

"Øh.. Jeg er ligeglad." Svarede jeg, da jeg ville skide på, hvor vi skulle sidde. 

Jeg regnede med, at han var Kevin. Regnede med. Nu han ikke automatisk præsenterede sig, kunne jeg jo ikke vide mig 100% sikker, men chancerne for at han ikke var Kevin var usandsynligt små, da der vidst ikke var nogen som frivilligt ville omgåes mig. 

"Okay, så går vi ud på gangen." Sagde han og rejste sig.

Jeg tog min telefon i baglommen, min bog i hånden, min skoletaske på ryggen og gik efter ham ud på gangen, hvor vi satte os ved et bord lidt væk.

"Godt så. Jeg synes personligt den er helt fin - en vis spænding og så er den let at sætte sig ind i, trods man skal læse mellem linjerne, for at forstå den dybere handling. Hvad synes du?" 

"Øh.. Den er okay. Ikke lige efter min smag." Svarede han kort og trak på skuldrene. 

"Du har ikke en dybere forklaring?" Spurgte jeg med et løftet øjenbryn.

"Tjo.. Jeg synes den er ret forvirrende. Og man får ikke rigtig så meget at vide og sådan." 

"Det er derfor man skal læse mellem linjerne." Sagde jeg hurtigt. 

"Ja ja, men det er det jo ikke alle der gider. Jeg vil bare gerne have en bog, hvor der står hvad der menes, og ikke alt muligt pis mellem linjerne." Sagde han og bladrede rastløst igennem bogen. 

"Det er jo det, der er interessant. At du selv skal tænke videre, og du på din egen måde forstår, hvad der sker i bogen." Sagde jeg. 

"Ja ja, den er god med dig nørd." Sagde han og rullede med øjnene. 

"Undskyld mig, hvad kaldte du mig lige?" Spurgte jeg, selv om jeg havde hørt hvad han havde sagt. 

"Oh... B"

"Det er fandeme så skide nemt for dig, bare at sidde og pege folk ud som nørder og svin, bare fordi du selv er dum som en fucking dør. Måske har du ikke overvejet det, men om 10 år sidder alle os såkaldte nørder alle øverst, og så kan du fandeme komme krybende og bede om et fucking job. Og kraftedme nej om du bliver ansat, for du opfører dig, som ejer du hele verden. Hvis du havde været pæn, kunne du måske have haft en chance som luder, men desværre, så er ser du lige så klam ud, som du opfører dig." Sagde jeg hårdt og borede øjnene ind i hans.

"Undskyld mig, Mrs. Cox?" 

Jeg vendte mig om, og fik øje på vores lærer som uden pis gav mig det vredeste blik jeg nogensinde havde set. 

"Oh fuck." Mumlede jeg lavt. 

"Eftersidning! Nu!" Sagde han vredt.

"Måske skulle du til en anden gang, prøve at give den rigtige eftersidning." Sagde jeg koldt og tog min skoletaske og bog og gik ned mod eftersidningslokalet. Jeg havde set en dør hvorpå der stod eftersidning, lige da jeg startede, så jeg regnede med, at det var der, jeg skulle være. 

Jeg sukkede højt og dramatisk som kun Maria kunne have gjort bedre. Jeg magtede sku ikke eftersidning, og i sær ikke pga. en rapkæftet dreng. Jeg gabte og fortsatte ned ad den uhyggeligt lange gang. Lige som jeg beklagede mig over gangens længde, kom jeg til eftersidningslokalet. Hvor heldig kunne man være? Jeg åbnede døren og trådte ind - et ord, hvor fanden var læreren?. Et par drenge så uinteresserede op på mig, hvilket jeg fandt ret ubehageligt, så jeg lukkede døren ind til lokalet. Hvis der alligevel ikke var nogen lærer, gad jeg da ikke sidde der. I stedet for at gå ind til eftersidning, gik jeg mod udgangen. Så kom jeg da tidligere hjem.

 

***

 

Jeg sad i soften med Kat og så Awkward. Jeg elskede det - Tamara, Jenna, Matty, Lisa, Sadie og Jake. Alle sammen skønne og akavede mennesker. Heldigvis var Eva nu ude af billedet, jeg brød mig virkelig ikke om hende. Lige fra start vidste jeg, at hun kun ville være til problemer - og gæt hvem der fik ret?

Nebrashka, selvfølgelig. 

Jeg drak en tår af min kaffe og klappede Kat på maven. Efter den kolde gåtur hjem, var det dejligt at ligge under et tæppe med en varm kaffe. Kaffe, kaffe, kaffe - jeg snakkede ikke om andet. Men det var sku også lækkert, kaffe. 

Da det ringede på døren, måtte jeg sku lige overveje om jeg overhovedet gad åbne. Jeg besluttede mig for at gøre det, da man jo aldrig kunne vide om det var livsnødvendigt. Jeg bad bare til at det ikke var håndværkerne, for de havde fandeme larmet dagen inden. Men nu var mit værelse også snart færdigt, og så kunne jeg sove alene! Uden Maria - jeg glædede mig virkelig.

Jeg rev, uden overdrivelse, hoveddøren op, og fik noget af et chok, da Justin stod på dørtrinnet. 

"Øh.. Justin?" Spurgte jeg med et løftet øjenbryn. 

"Er du alene?" Spurgte han, hvilket jeg nikkede til.

"Godt." Sagde han med et frækt smil og gik ind og lukkede døren efter sig. 

Det hele gik så hurtigt, og lige pludselig pressede han sine læber mod mine i et intenst kys og lod en hånd glide ned bag i mine joggingbukser. Jeg kørte hænderne igennem hans hår og pillede ved kraven på hans t-shirt. Han løftede mig op om hofterne, og begav sig op ad trapperne, mens jeg intenst kyssede ham. Som havde han været her 1000 gange før, fandt han nemt ind på Marias værelse og smed mig ned i sengen. 

"Der har bare at gå lang tid, inden din familie kommer hjem." Sagde han forpustet og trak min sweater over hovedet på mig. 

"Der går et stykke tid... Tror jeg." Sagde jeg og knappede ivrigt hans bukser op. 

 

***

 

"Åh.. Justin." Stønnede jeg og strammede grebet om hans hals. 

Hele min krop føltes som gele i hans hænder. Det var nok ikke det frækkeste af have en gele-lignende krop i hænderne, men jeg kunne sku ikke tage mig sammen til at gøre andet. Jeg nød hans berøringer og small-talk fuldt ud. Vi var sku meget forskellige - Justin og jeg. Jeg var ligesom gele, mens Justin spændte i hele kroppen. Det kunne både se og mærkes. 

Det bankede på døren, hvilket gav mig det sygeste chok - nogensinde! Inden Justin eller jeg nåede at dække os til, trådte en af håndværkerne ind - selvfølgelig den unge fyr. 

"Oh... Jeg ville bare sige, at I ikke skal gå ind på værelset før om en uge, da maling og gulv er ved at tørre helt." Sagde han og forsvandt straks, efter han havde sagt hvad han skulle. 

"Fuck..." Sagde Justin lavt og bed sig i læben. 

"Bare rolig. De siger ikke noget til nogen." Sagde jeg forpustet og trak vejret dybt. 

"Hvorfor fuck sagde du ikke at han var her?" Spurgte han vredt og borede øjnene ind i mine, hvilket man ikke ligefrem kunne sige havde den ønskede effekt. Det tændte mig bare helt vildt. Mere end jeg var i forvejen. 

"Jeg vidste ikke de var her. Og jeg lover dig - de siger det ikke til nogen." Sagde jeg og spredte mine fingre ud på hans skulderblad. 

"Hvordan vil du lige have jeg skal tro på det?" Spurgte han med et løftet øjenbryn.

"Se på mig - ligner jeg en, som vil kendes ved dig?" Spurgte jeg, da det vidst var svar nok.

Jeg ville aldrig nogensinde fortælle nogen, at jeg kendte Justin. Og da slet ikke at vi havde haft sex! Det ville jo være at ydmyge sig selv offentligt - foran hele verden! Jeg ville blive set ned på af flere 1000 Volbeat fans. 

"Tja... Du ligger med min p"

"- Du ved hvad jeg mener!" Afbrød jeg. 

"Jeg driller bare. Jeg stoler på dig." Sagde han med et grin og begyndte lige så stille at bevæge sig mellem mine ben. 

"Du er bare alt andet end sjov." Stønnede jeg med et grin og bed mig i læben. 

"Du kender mig ikke." Mumlede han og kyssede mig under øret. 

 

***

 

"Min mor hedder Patricia." 

"Og bliver kaldt Pattie - jeg kender dig skide godt!"

"Hvor kommer jeg så fra?" 

"Canada, baam!"

"Hvor henne i Canada?" 

"Øhh... Ottawa?" 

"Maaaah!" Sagde han højt, og jeg kunne fornemme, at jeg havde svaret forkert. 

"Ja ja, whatever." Sagde jeg ligegyldigt. 

"Du sagde din søster fortalte dig alt om mig. Hvor jeg kom fra burde være logisk at starte med." Sagde han med et selvsikkert smil.

"Jeg var vel nok i bad, da hun fortalte det." Sagde jeg, så han flækkede af grin. 

Ja, jeg er stadig fucking sjov. 

"Men jeg ved stadig meget mere om dig, end du gør om mig." Forsvarede jeg mig selv ved at sige.

"Du hedder Nebrashka, går i High School, er tydeligvis naturligt brunette, er forbavsende selvoptaget, elsker at snakke om sig selv og holder sig underligt nok mest til standartstillingen, når det omhandler sex."

"Ja tak! Jeg er ikke selvoptaget, og du skal ikke genere mine udgroninger. De bliver farvet på torsdag." Sagde jeg højt og sikkert majestætisk, for det var jo hvad jeg var. En majestæt. 

"Hvorfor lige på torsdag?" Spurgte han med et skævt smil, da han tydeligvis ikke troede på mig. 

"Julefrokost." Sagde jeg med et overdrevent falsk smil. 

"Cool. Så kommer jeg lørdag og møder din familie." Sagde han med et flabet smil.

"Kom og jeg kværker dig." Sagde jeg hårdt - og ja, det var en trussel.

"Det var ironisk. Selvfølgelig ville jeg ikke indrømme, at jeg kender dig." Sagde han og rystede på hovedet.

"Årh - hold kæft." Sagde jeg og slog ham på skulderen.

Han trak mit hoved ned mod sit og pressede mine læber mod hans. Jeg lukkede øjnene og nød hans bløde læber mod mine. 

Han brugte helt sikkert læbepomade. Og en dyr en af slagsen!

 

***

 

Glædelig 9. december!<33

Nu er vi jo kommet et rimelig godt stykke ind i julekalenderen, og jeg vil rigtig gerne høre, hvad I synes om den. Så smid meget gerne en kommentar!:) 

Jeg har egentlig ikke så meget andet at fortælle, da I sikker er pænt ligeglade med, hvad jeg render rundt og laver. Så I må have det, og så vil jeg smutte ud og fortære en kæææmpe portion risengrød, for det er jo bare gud!;)<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...