Justin Bieber | Christmashell

Nebrashka, hendes rige forældre og ikke mindst hendes Justin Bieber forgudende søster, Maria, flytter, og Nebrashkas jul er officielt ødelagt. Ligesom alt andet. Ikke nok med det, så finder hun ud af, at de bor overfor Justin Bieber, og da Maria finder ud af det, bryder helvede løs. Maria vil gøre alt for at få et glimt af Justin, mens Nebrashka skider højt og helligt på ham og alt andet. Uheldigvis fører Nebrashkas kat Justin og hende sammen, og det er kun starten på Nebrashkas julehelvede, som indebærer kobberjulepynt, søskendeskænderier, en ny skole og ikke mindst Justin Bieber lige overfor.

70Likes
61Kommentarer
27556Visninger
AA

9. 8th December

"Undskyld mig, men der skulle tilfældigvis ikke være noget andet? Jeg er allergisk overfor agurk, så.." Sagde jeg, men min snak tonede lidt ud, da kantinedamen bare så følelsesløst på mig. 

Waouw - hvilken fantastisk udtryksform!

Jeg måtte helt klart lære den.

"Jeg går bare ned og hæver op, og tænk engang - jeg kommer til at ligne en tomat! Men hvad så, hvis du er heldig, bliver du fyret, og du får løn resten af måneden!" Sagde jeg sarkastisk og med et kæmpe smil, inden jeg gik. 

Og om jeg gik ned til mine venner og chillede? 

Nej, for jeg havde ingen venner. 

Det var, efter min mening, ret godt klaret. Havde gået på skolen i præcis en uge, og jeg var ikke i nærheden af at have noget som bare lignede en ven! Desværre måtte jeg nok opgive min demonstration i mod mine forældre og resten af verden, da det ikke var helt skidt at bo her. Ikke helt skidt - det betød ikke at det var godt. Men altså, jeg slap for at folk på min skole vidste hvad jeg hed, sociale familiesammenkomster, som engang i mellem var hyggelige nok, og så boede Mr. Popstar jo lige overfor. 

Uheldigvis fik jeg også salat med agurk. 

Mums...

Hvorfor tog jeg det overhovedet med ned til bordet? Jeg kunne alligevel ikke spise den, så den kunne ryge direkte i skraldespanden. Selv om agurken bare havde rørt ved resten af salaten, kunne det stadig medføre til allergiske reaktioner. Og jeg kunne jo ikke løbe rundt med udslet og et hævet ansigt. Eller i teorien kunne jeg jo godt, men det ville ikke ligefrem være tiltrækkende...

"Vil du knalde?" Spurgte en dreng og satte sig ned ved siden af mig.

Sorry, what the hell did you just say?

Jeg så bare underligt på ham. Aldrig i mit 18 år lange liv havde jeg prøvet, at nogen bare kom og spurgte sådan. Og jeg tog det lidt som en fornærmelse.

"Ude på toilettet, selvfølgelig." Sagde han.

"Ligner jeg en luder?" Spurgte jeg og forsøgte at efterligne kantinedamens følelsesløse ansigtsudtryk. 

"Øh.."

"Nej. Så måske skulle du skride hen til et andet bord, og måske - måske finder du frem til en luder. Jeg ønsker dig held og lykke." Afbrød jeg ham med et smil, der var lige så falsk som en barbiedukke, og han havde vel ikke rigtigt andet valg end at gå. 

Jeg fik egentlig lidt ond af ham. Han kom bare for at spille smart, og så fik jeg ham tværet ud på den måde. Han måtte have følt sig så... taberagtig. Jeg havde før fået af vide, at jeg var ret nedladende. Det var mest da jeg var yngre, da jeg var blevet meget bedre til det! Eller meget - jeg var blevet bedre til det. 

Jeg så på mit ur, og så der var 10 minutter til timen startede. På tom mave bevægede jeg mig igennem kantinen og hen ad gangen mod mit skab. Jeg tog min idrætstaske og gik ned mod omklædningsrummene, da jeg foretrak at klæde om i fred, uden andre som, uden overdrivelse, stirrede intenst på mig, når jeg skiftede tøj. 

Ret ubehageligt, i sær når jeg ikke kendte nogen af dem. 

Da jeg kom til omklædningsrummet, gik jeg rundt og sang lidt. Macklemore - han var en skat. Akavet nok, for mig, var der allerede kommet en pige, så jeg skulle overleve, at hun også var der. Men jeg kunne vel lige overkomme et par stirrende øjne...

Jeg stillede mig så langt væk fra pigen som muligt, da jeg ikke var stor fan af at stå helt op ad hinanden og smide tøjet - medmindre det var sex. Op af min idrætstaske kom et par sorte shorts, en hvid t-shirt, en hvid sportsbh og et par sorte adidas et eller andet special. Utrolig farverigt - jeg ved det. Og sommerligt, men vi skulle altså også være indenfor, bare lige så ingen fik den tanke at jeg var en sindssyg viking. For det var jeg ikke, jeg frøs altid! 

Da jeg havde fået skiftet, begyndte de andre elever at komme. Så jeg fulgte selvfølgelig min sunde fornuft og gik ind i idrætshallen - langt væk fra halvnøgne piger! Desværre var der drenge i idrætshallen, som rigtig skulle vise sig frem ved at sætte volleybaner op. Synd for dem at jeg var den eneste pige i salen, udover læreren, og jeg syntes de var alt andet end tiltrækkende. Men okay, måske de havde en chance hos læreren? 

"Natascha, vil du hente nettet med bolde i redskabsrummet?" Spurgte læreren og så på mig. 

"Mig?" Spurgte jeg, eftersom jeg ikke anede om et var mig eller en anden hun talte til. 

"Ja, vil du ikke det?" 

"Øh.. Jo jo, men jeg hedder altså Nebrashka." Svarede jeg og gik hen mod redskabsrummet. 

Jeg tog det ikke så tungt, at hun ikke kunne mit navn. Jeg havde heller ingen anelse om hvad hun hed, så vi var vel lige ligeglade med hinanden. Jeg troede ikke på folk der sagde, at de var dårlige til at huske navne. Grunden til man ikke huskede navne, var jo et eller andet sted, fordi man var pisse ligeglad med hvad personen hed. Og sådan havde jeg det med de fleste her på skolen. 

Jeg gik ind i redskabsrummet og fandt nettet med volleyballs. Det var en ret simpel opgave jeg havde fået, men det var sku helt okay. Måske det gav et + i karakterbogen? Forhåbentligt, ellers var det spildt at være sød. 

Da jeg kom tilbage var de fleste andre elever kommet ind i salen, så vidt jeg vidste. Der var i hvert fald en del flere, og jeg fik klaustrofobi bare ved tanken om at skulle stå i sådan en menneskemængde. Men nu var det jo ikke fordi jeg bare kunne blive væk, så jeg gik ind i menneskemængden og gav nettet med bolde til læreren, som pænt takkede. 

"Godt så, gå sammen 2 og 2 og kast frem og tilbage over et net. I øver primært serv og smash." Sagde læreren højt, og alle begyndte at finde sammen. Undtaget mig, for jeg kendte jo ingen venner. Hvor heldig kunne man være? 

"Skal vi være sammen?" Spurgte en pigestemme bag mig. 

Jeg vendte mig og mod hende, og sagde bare, at det kunne vi vel godt. Hun tog en bold, og jeg gik efter hende hen til en ledig plads ved nettene. Hun var lidt oververvægtig, og måske skulle hun have valgt sin t-shirt et nummer større. Men jeg tog hvad jeg kunne få, og hun virkede i det mindste ikke som en bitch. Hun gik over på den anden side af nettet og servede. Jeg skød bolden tilbage mod hende, og så fortsatte vi ellers sådan, indtil en af os have chance for at få lavet en god smash. Hun var egentlig helt okay til at spille. Måske ville hendes udfordring blive at komme rundt på banen hurtigt og ramme bolden, hvis ikke den lå lige omkring hende. De få gange hvor jeg ved et uheld havde skudt bolden lidt langt væk fra hende, havde hun i hvert fald ikke nået den. Heldigvis tog hun det ikke så tungt. Hvis hun havde haft et lige så stort konkurrence-gen som mig, ville det virkelig være skidt. Jeg var det største konkurrencemenneske i verden! Dog skubbede jeg det ofte lidt væk, da det jo ikke var særlig sjovt at være sammen med en, som ville gøre alt for at vinde. 

Vores lærer satte os sammen på hold fire og fire, og så skulle vi ellers spille kamp. Jeg kom på hold med hende pigen fra før, som åbenbart hed Willow, og to andre piger ved navn Jessica og Mona. Uden at kende nogen af dem, kunne jeg fornemme at ingen of os var noget nær populær. Det passede mig sku egentlig meget godt, for de populære var altid så ihh og ohh fantastisk og bedre end andre. Vi skulle starte med at spille mod en flok lyserøde piger i alt for korte shorts. De mindede mig sku lidt om Mean Girls, uden pis. Men det var sku meget underholdende at spille mod dem, udover at vi tabte. Med 1 fucking point! Men jeg var fandeme også ved at være lidt småforpustet, for jeg måtte forsøge at tage næsten alle boldene, da Jessica, Willow og Mona ikke var de bedste eller mest motiverede mennesker i salen. 

 

***

 

Efter idræt kunne jeg heldigvis tage hjem, da jeg havde kort dag.

Gud ske tak og lov! 

Desværre skulle jeg gå hjem, i fucking minusgrader! 

Jeg tog mine høretelefoner i ørerne og startede Tell Me Something af I Divide. Den var vidst ikke så populær, men meget god. Jeg stak hænderne i lommerne på min elskede ternede frakke og sang med, mens jeg gik. Der var en times gang hjem fra skolen, så jeg skulle gå i et godt stykke tid. Det var pisse koldt, og det sneede da også en lille smule. Jeg kunne godt lide når det sneede, ret smukt, men det var dæleme koldt!

Det fandt jeg ud af på den hårde måde, og efter at have gået i 30-30  minutter, kunne jeg ikke mærke mine fødder. Det var måske også pisse dumt at tage sneakers på, men jeg elskede dem bare så meget, og de var skide fede! Mine hænder var også iskolde, trods de var i mine lommer, og mine ben var stive som bare fanden. Jeg var helt sikkert også helt rød i hovedet, for det blev jeg altid, når jeg frøs. 

"Har du brug for et lift?" Spurgte en velkendt stemme, og da jeg så til venstre, sad Justin i sin bil med ruden rullet ned. 

"Du kommer kraftedme som sendt fra himlen." Sagde jeg lettet og satte mig hurtigt ind i hans bil. 

Sædevarmen kunne straks mærkes, og det var fandeme dejligt, da min røv var som en isterning. Jeg fik også varmet mine kinder, ben og fødder. Det var sku heldigt, at Justin lige kom forbi. Ellers skulle jeg gå hele vejen hjem, og jeg tvivlede da på, om jeg var kommet levende eller død hjem. 

"Hvordan kan det være du gik i det her vejr?" Spurgte Justin og så over på mig. 

"Ret simpelt - min mor eller far kunne ikke hente mig, og jeg har ingen bil eller venner." Svarede jeg.

"Fair nok." Sagde han og kørte igen, da lyset i lyskrydset blev grønt. 

Noget jeg hadede ved at bo i storbyer, var at det fandeme tog en evighed at komme rundt i bil. Lyskryds og jeg ved ikke hvad over det hele! Og biler på vejen konstant! Det var sku lige til at få en depression over. Og her i vintertiden var det kun værre, da turister var i byen. Heldigvis blev sneen jævnligt fjernet fra vejene, så man kunne køre. 

"Jeg kører lige forbi her, skal du have noget med?" Spurgte Justin og kørte ind på en drive-in café. 

"En cappuccino, hvis de har det." Svarede jeg, da jeg ville dø for at få noget varmt. 

Justin bestilte en cappuccino til mig og en latte til sig selv. Jeg havde ikke noget i mod han betalte, da jeg på forhånd vidste, at han ikke havde problemer med at tjene penge. Jeg fik faktisk ofte betalt min mad af andre, når jeg var ude, hvilket var en smule dumt. Jeg havde jo selv massere af penge, og ofte flere end dem jeg var ude med. Men når de insisterede på at betale, gav jeg dem bare lov. Så kunne de få en lidt dyrere julegave. 

Hvilket mindede mig om, at jeg snart skulle få købt julegaver. Jeg hadede det fandeme, og det var ikke for ingenting, at jeg var elendig til at købe gaver. Jeg gjorde virkelig mit bedste, men det gik sku aldrig. Så var den for praktisk, så var den for mærkelig, så var den for dirty og så var den for dyr. For fanden mand, det hele ville være meget nemmere, hvis man bare købte gaver til sig selv i juletiden. Jeg kunne godt bruge noget nyt tøj til alle de forbandede julefrokoster. Om fredagen skulle vi til en, og om lørdagen skulle vi selv holde julefrokost for mine forældres venner. Jeg måtte hellere tage ned i byen om onsdagen, så jeg fik styr på noget tøj at have på. Jeg skulle have to sæt tøj, for i følge min mor kunne man ikke have det samme på til 2 julefrokoster. Det ville være en skandale! 

Da jeg fik min cappuccino, gik der ikke lang tid før jeg gik i gang med at drikke af den. Og det lykkedes mig selvfølgelig at brænde tungen på den. For fanden mand, det var typisk. 

Efter at have kørt i yderligere 10 minutter, kørte Justin op i hans indkørsel. Det ville jo være ret afslørende, hvis han dumpede mig af lige foran mit eget hus, ikke? Jeg havde drukket omkring 1/3 af min cappuccino, så der var heldigvis en del tilbage, som jeg kunne drikke resten af, når jeg kom hjem. 

"Tak for turen og cappuccinoen." Sagde jeg med et smil og steg ud af bilen. 

"Det var så lidt. Vi ses." Sagde han og sendte mig et smil.

"Selvfølgelig." Sagde jeg med et smil og begyndte at gå hen mod mit hus. 

Jeg kunne da godt have lyst til at give ham et kys eller noget, men det var sku lidt for kæresteagtigt. Vi havde trods alt kun set hinanden et par gange.

 

***

 

Glædelig 8. december!:D

I dag skete der godt nok ikke så meget, men mon ikke der kommer noget lidt mere handlingsfuld senere? 

I skal i hvert fald have tusinde mange gange tak for de 18 likes og 32 favoritter! <3

Igen, så ved jeg da godt, at det ikke handler om likes og sådan, men det gør jo det hele en lille smule sjovere;)

Nu gentager jeg mig selv, typisk. 

Men jeg bliver sku så glad, når jeg ser menneskeliv omkring mine movellaer. 

Endnu en gentagelse, flot Ida...

Men I må jo have en fortsat skøn 8. december!<33

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...