Justin Bieber | Christmashell

Nebrashka, hendes rige forældre og ikke mindst hendes Justin Bieber forgudende søster, Maria, flytter, og Nebrashkas jul er officielt ødelagt. Ligesom alt andet. Ikke nok med det, så finder hun ud af, at de bor overfor Justin Bieber, og da Maria finder ud af det, bryder helvede løs. Maria vil gøre alt for at få et glimt af Justin, mens Nebrashka skider højt og helligt på ham og alt andet. Uheldigvis fører Nebrashkas kat Justin og hende sammen, og det er kun starten på Nebrashkas julehelvede, som indebærer kobberjulepynt, søskendeskænderier, en ny skole og ikke mindst Justin Bieber lige overfor.

70Likes
61Kommentarer
27407Visninger
AA

4. 3rd December

Jeg vågnede op, skræmt fra vid og sans. 

Foran mig stod en papfigur, som så utrolig levende ud, af Justin fucking Bieber. Og ikke nok med det, så havde han en nissehat på. Seriøst, Maria? Jeg troede du havde bare en smule respekt for dig selv... Og ham. 

Jeg sukkede, rejste mig op, og gik hen og tændte lyset. 

Jeg siger jer - jeg havde glemt alt om det enorme Justin Bieber fjæs som var på døren og lige nu stirrede creepy på mig. 

To chok, og jeg var ikke engang kommet i noget tøj endnu. 

God damn...

Som sædvanligt vadede jeg ned i køkkenet i min bh og super fancy røde joggingbukser med teksten 'Haters gonna hate' på røven. 

Maria hadede dem, selvfølgelig. 

Og jeg hadede hendes lyserøde ludernatkjole. 

"Det undrer mig en del. Du går klædt som en luder, og alligevel har du aldrig set en pik." 

"Hold mund, Nebrashka!" Hvæsede hun, og det kunne få mig til at grine. Hver. Eneste. Gang. 

"Sorry." Mumlede jeg grinende og hældte noget mælk og coco pops op i en skål. Det var hvad mine kulinariske evner i et køkken kunne byde på. 

"Ej Maria, jeg mente det ikke. Du har vel prøvet at google det." 

"Skrid!" Hvæsede hun og for op fra sin stol.

"Arhahaha - mooaar!" Råbte jeg grinende og løb som en i helvede.

Jeg løb ind på toilettet og låste hurtigt døren efter mig. Højest 1 sekund senere, blev der rykket ned i håndtaget. 

"Du er så barnlig!" Råbte Maria surt på den anden side af døren. 

"Du er den ældste, og det var dig der løb efter mig!" Råbte jeg, barnligt nok, tilbage. 

"Bare fordi du opfører dig som en prostitueret, behøver alle andre jo ikke gøre det." 

Av. Den sad.

Men helt ærligt - jeg opførte mig sku da ikke som en luder. Ja, jeg havde da været sammen med en lille håndfuld forskellige, men jeg havde ikke fået betaling for det. 

 

***

 

Der var 10 minutter til vi havde fri. Gud ske tak og lov, jeg havde lavet gruppearbejde den sidste time og var døende. Veronica var da sikkert en sød pige, hvis hun lige fjernede lidt af det 5 cm tykke lag make-up og skruede lidt ned for diva-attituden. 

Hun kunne sku da egentlig blive gode venner med Maria? 

Mand, de to var jo som tvillinger! 

"Jeg går altså hjem nu." Sagde Veronica og pakkede sine ting sammen.

"Du kan sku da ikke bare gå hjem, der er 10 minutter tilbage af timen?"

"Watch me." Sagde hun snobbet, og der fik jeg virkelig lyst til at banke hovedet utallige gange ned i bordet. 

Watch me. 

Fedt. Veronica var skredet, så jeg var alene tilbage med arbejdet. I det mindste manglede vi kun 1 spørgsmål, så det valgte jeg bare at debattere med mig selv. Jeg vil sige, det var en god debat jeg fik op der. Så mange forskellige meninger - så mange mennesker at tage hensyn til. 

"I har fri nu." Sagde læreren højt, hvilket jeg nikkede godkendende til. 

Jeg pakkede mine ting sammen og smuttede hurtigt ud gennem døren. Og alligevel var gangen fyldt med mennesker. 

"Undskyld mig, er du den nye pige?" Spurgte en dreng mig. 

"Øh.. Ja."Svarede jeg tøvende.

"Kan jeg lige få et billede af dig?" Spurgte han, hvilket jeg løftede et øjenbryn til.

"Et billede?" 

"Ja, jeg er fra elevrådet og vi har sådan en.. øh tradition. Der kommer altid et billede af nye elever på skolens hjemmeside." Svarede han usikkert, og det var så tydeligt han løj. Hvis han virkelig var fra elevrådet, ville han ikke have lydt så usikker. Men hvad fanden, jeg havde sku ikke noget i mod han tog et billede af mig og gik hjem og photoshoppede mig nøgen og delte billedet på instagram. Det måtte han sku selv om. 

"Ja ja, bare tag det." Sagde jeg og viftede med hånderne. 

"Vi skal lige et sted hen med en mere stille baggrund." Sagde han, hvilket jeg nikkede til. En rolig baggrund, selvfølgelig. Så kunne jeg også blive photoshoppet til Maldiverne - cool. 

Jeg fulgte efter ham ind i et tomt undervisningslokale, hvor jeg fik besked på at stille mig op ad en ensfarvet væg. Han hev et kolossalt spejlreflekskamera op af sin taske, som han tog billedet med. Hold da kæft, han havde sku udstyret i orden. 

"Tak." Sagde han, uden overhovedet at se på mig, mens han pakkede sit kamera ned i tasken igen. 

"Skulle det være en anden gang." Sagde jeg, inden jeg gik. 

Det var ikke så svært at finde hen til skolens udgang, da man bare kunne følge efter de sådan cirka 200 andre elever, som alle gik i samme retning. Denne gang havde jeg været så smart at aftale med min mor, inden jeg stod ud af bilen, at hun skulle komme og hente mig. Jeg fandt da også temmelig hurtigt ud af hvor hun holdte, og gik direkte mod bilen. 

"Haft en god skoledag?" Spurgte hun, da jeg satte mig ind i bilen.

"Egentlig ikke." Svarede jeg kort.

"Hvor ærgerligt. Vi kører lige forbi en butik, vi skal have noget nyt julepynt til juletræet." Sagde hun og så hurtigt hen på mig. 

"Hvad er der sket med det vi har?" Spurgte jeg, da hun sidste år købte noget nyt, som helt sikkert kostede det hvide ud af øjnene.

"Jeg vil hellere have noget i kobber." 

Den kvinde led af luksusproblemer. Sidste år købte hun noget i ægte sølv, men det duede åbenbart ikke mere. Nej, vi skulle da følge med strømmen og have kobberfikseret vores hjem. 

Helt ærligt, der var sku da ikke noget som helst julet over kobber. Kvinden kunne vælge rød, grøn, guld - men nej, det skulle være kobber. 

Suk...

Vi nåede frem til en boligforretning - den mest fimsede jeg nogensinde havde set. Dørslaver, som jeg foretrak at kalde dem der var ansat til at åbne dørene, standart slaver, som skulle køre rundt med en kurv for en, og så måtte vi selvfølgelig ikke glemme de pengeelskende kvinder bag kassen. 

"Neeeij, hvad synes du om denne her?" Spurgte min mor og viste mig en kobberstjerne på størelse med forhjulet på en cykel.

"Hvad har du tænkt dig at bruge den til?" Spurgte jeg og så nedladende på stjernen.

"Den skal selvfølgelig på toppen af træt, søde. Jeg kan godt lide den - den tager vi!" Sagde hun lykkeligt og smed i kurven, som standart slaven kørte rundt med.  

Efter en halv time med nærstudering af kobberfarvet julepynt, både til træ og hjem, havde min mor langt om længe fundet noget, hun var tilfreds med. Vi gik op til kassen, hvor de pengeelskende kvinder stod med deres botoxlæber og dyre tørklæder. 

"Åh, det er da nogle dejlige ting I har fundet!" Sagde en damerne og begyndte med et stort smil at pakke vores varer ned. 

Jeg ville slet ikke sige højt hvad det julepynt kostede, for det var fandeme mere end spidsen af en jetjager. Det forklarede også de pengeelskende damers store smil og venlighed overfor os. Hvis de så os på gaden, ville de sikkert sende os nedladende blikke, hvis de overhovedet gad se på os. Eller de ville nok gerne se på min mor, for kun forholdsvis velhavende kvinder havde råd til botox. 

På vej hjem i bilen snakkede min mor ikke om andet end sit nye julepynt. Det var sku helt skønt at være hjemme i kæmpehuset, i hvert fald de første 5 minutter.

"Nebrashka kom lige!" Råbte Maria ude fra entréen. 

"Hvad?" Spurgte jeg og gik ud til hende. 

"Kom lige med udenfor." Sagde hun og tog en rygsæk på ryggen. 

"Jeg troede ikke du ville ses offentligt med mig." Sagde jeg flabet og lænede mig op ad muren. 

"Kom nu bare, please." Bad hun, hvilket fik et smørret smil frem på mine læber.

Skulle jeg hjælpe hende? 

Åh.. Jeg skulle helt sikkert hjælpe hende! Det, eller hjælpe min mor med at pynte op med det nye, undskyld mor, hæslige julepynt. 

"Jeg kommer." Sagde jeg og fulgte efter hende ud på vejen.

"Vi skal op i det her træ, og så holder du fast i mig, så jeg ikke falder ned." Kommanderede hun dæmpet, og jeg tror ikke det var en tilfældighed at det var træet lige udenfor Justin Biebers hus. 

"Seriøst? Fandeme nej om je" 

"Shhh!" Afbrød hun mig.

"Jeg gider ikke være en creepy stalker." Hviskede jeg og lavede en grimasse. 

"Okay. Hjælp mig, og jeg pakker alle mine Justin Bieber ting væk, mens vi deler værelse." Lokkede hun, og det var altså noget af en belønning. 

At slippe for at vågne op skræmt for vid og sans var altså noget af en fristelse. Hvordan skulle jeg kunne sige nej til det!? 

"Lad os komme op i det træ." Sagde jeg lavt med et smil. 

"Super, giv mig lige en hestesko." Sagde hun og stillede sig klar. 

Jeg hjalp hende op i træet, hvorefter hun hjalp mig op, ved at hive mig op. Teamwork! Maria kravlede ud på en tynd gren, som hang lidt ind over haven, hvor jeg her fra kunne se nogen gå rundt. Jeg lagde mig lidt ud over grenen og holdte fast i hendes ben, så hun ikke faldt ned. Imponeret var jeg sku - hun ville gøre en del for at få et glimt af ham Bieber. Endda kravle op i et træ i sin lyserøde dunjakke. Det var noget af en ofring. 

Mit ben begyndte at sove, og jeg hadede virkelig, når mit ben sov. Værste følelser EVER! Jeg vrissede irriteret og rystede mit ben, for at få det til at holde op. 

"Nebrashka, stop." Sagde Maria irriteret og sparkede mig i siden, lidt for hårdt. 

Jeg faldt ned. Fra et træ. I Justin Biebers have. Jeg ømmede mig og så op. 

Fedt. Jeg sad for fødderne af Justin Bieber. 

I sne, så mine bukser var højest sandsynligt helt våde. 

"Er du ikke hende fra i går?" Spurgte han. 

"Løb efter mig om på den anden side af huset, så forklarer jeg det hele." Hviskede jeg. 

"Hvad?" Spurgte han og så underligt på mig. 

Forhelvede. 

Jeg spændte ben for ham, så han faldt bagover. Hurtigt hev jeg hans sko af ham og rejste mig hurtigt op og løb igennem haven, om på den anden side af huset. Jeg skulle under ingen omstændigheder virke som en creepy stalker, men jeg ville sku heller ikke forklare ham alt om min sindssyge søster, mens hun sad ovenover og lyttede. Så den eneste mulighed jeg havde, var at tage hans sko og løbe væk.

"Hvad fanden har du gang i!?" Spurgte han vredt og skubbede mig hårdt op ad en mur, da han kom rundt om husets hjørne. 

"Argh.. fuck. Slip mig lige, så forklarer jeg det hele." Sagde jeg sammenbidt, da han holdte på min skulder, så han pressede på en knogle, hvilket gjorde fandens ond. 

"Hvordan kan jeg vide du ikke bare løber væk?" 

"Sæt mig nu bare forhelvede ned." Hvæsede jeg, og han satte mig ned.

Mænd forstod fandeme kun, hvad man ville have dem til, når man hvæsede af dem. 

"Okay. Min søster er virkelig stor fan af dig, og jeg skulle så hjælpe hende med at holde balancen oppe i et træ, så hun kunne sidde og glo på dig, uden du vidste det. 

"S"

"- Ikke afbryd!" Sagde jeg streng, så han klappede i. 

Gudskelov. 

"Mit ben begyndte så at sove, så jeg rystede det selvfølgelig, logisk nok. Det gjorde min søster noget så sur, så hun sparkede mig, så jeg faldt ned. Så væltede jeg dig og tog din sko, så jeg kunne fortælle dig det et sted, hvor hun ikke kunne høre det, for hun ville helt 100 slå mig ihjel, hvis hun vidste, jeg fortalte dig, at hun udspionerede dig, og at hun er syg i hovedet." Sagde jeg og sendte ham et skævt smil. 

"Hvad lavede du her så i går?" Spurgte han, og jeg fik virkelig lyst til at slå ham. Hårdt.

"Jeg sagde sku da forhelvede at min kat løb her over." Hvæsede jeg og sendte ham dræberblikket. 

"Ro på, tiger." Sagde han med et grin, hvilket kun resulterede i endnu et dræberblik fra min side. 

"Bare lige så du ved det, så fortæller jeg dig altså kun det her, fordi du ikke skal gå rundt og fortælle at jeg er en creep." Tydeliggjorde jeg, da han ikke skulle tro jeg havde lyst til at være i hans selskab. 

"Okay, men din søster kunne da bare ringe på, hvis hun ville snakke?" 

"Tro mig - den creepy måde er mere hendes stil." Sagde jeg og nikkede. Han grinede kort og nikkede. 

"Men please lad være med at fortælle nogen jeg bor her, ikke?" Sagde han. 

"Nu snakker jeg ikke rigtig med nogen, så det bliver nok ikke så svært." Sagde jeg og børstede mit tøj fri fra sne.

"Øh.. Du har også lidt bag på." Sagde han og børstede noget sne af mit baglår.

"Ik' rør mig!" Udbrød jeg skarpt og sprang væk fra ham. 

"Oh.. undskyld." Undskyldte han.

"Ja ja, forresten skal jeg nok sige til min søster, at hun ikke skal sende din addresse ind til en believer-marfia." Sagde jeg og begyndte at gå, da jeg havde andet at lave end at blive raget på af en kendt. Jeg hørte Justin grine bag mig, hvilket fik et lille smil frem på mine læber. Jeg vidste skam godt jeg var sjov. 

"Vent. Kan du vise mig udgangen? Jeg regner ikke med du vil have mig til at bruge hækken igen?" Spurgte jeg Justin og vendte mig om mod ham. 

"Ja, selvfølgelig. Kom med." Sagde han og fulgte mig rundt om huset, hvor der var en havelåge. 

"Cool." Sagde jeg, men blev afbrudt af et skrig. 

"OH MY GOD JUSTIN BIEBER JEG ELSKER DIG SÅ MEGET DU ER DEN BEDSTE I VERDEN DU ER SÅ FANTASTISK D"

Lad mig sige det kort, min søster var ankommet. 

"MÅ JEG FÅ ET BILLEDE!?" Spurgte hun og så med store øjne på Justin, og da jeg stod ved siden af ham, kunne jeg fortælle, at hun så pænt skræmmende ud. 

"Ja da, har du noget at tage billede med?" Svarede Justin og Maria hev straks sin telefon frem og kastede den i hænderne på mig. 

"Jeg går ud fra jeg er blevet udvalg til fotograf." Mumlede jeg og rullede med øjnene, da jeg gik ind under kamera. 

"Sig kagemand." Sagde jeg, da jeg syntes det var rigtig sjovt, nu det var jul.

Kagemand i stedet for appelsin, get it? 

Justin og Maria fattede det i hvert fald ikke, men jeg fik taget et billede af dem. Maria var heeelt oppe at køre, og da Justin selv spurgte hende, om hun ikke ville holde kæft med hvor han boede, lovede hun med ammer halshug, død, pisk, totur og helvede at hun ikke ville fortælle det til nogen. 

Og hun skulle forestille at være 19? 

Hahaha - nærmere 15. 

Vi kom hjem igen - Maria grædende og jeg med mit sædvanlige stoneface. 

"Moaar, jeg har mødt Justin Bieber!" Græd Maria og vise billedet til vores mor. 

"Hvor flot - har du set mit nye julepynt?"

Holy mother of Jesus. Hvordan kunne man undgå at se set her julepynt? Kobber, kobber, kobber - jeg kunne kaste op! 

Og juletræet? 

Var der overhovedet noget grønt på det? 

Måske, hvis jeg nu fjernede det 80 kg tunge lag kobber, kunne jeg måske få øje på noget grønt. 

 

***

 

Glædelig 3. dececember! <3

Har fået en ny forkærlighed for Skittles. 

De ligner mest af alt noget en 4 årig ville spise med den røde plastikpose og regnbuen med slik. But let's be honest - I don't care. 

Troede kun man kunne købe dem i udlandet, men så dem i Superbrugsen her den anden dag, og jeg købte et par poser, ups. ;)

Jeg håber, I synes om julekalenderen indtil videre, da jeg selv er ret tilfreds med den, hvis det ikke skal være løgn;)

I vil høre fra mig igen i morgen, og indtil da må I hygge jer!:)<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...