Justin Bieber | Christmashell

Nebrashka, hendes rige forældre og ikke mindst hendes Justin Bieber forgudende søster, Maria, flytter, og Nebrashkas jul er officielt ødelagt. Ligesom alt andet. Ikke nok med det, så finder hun ud af, at de bor overfor Justin Bieber, og da Maria finder ud af det, bryder helvede løs. Maria vil gøre alt for at få et glimt af Justin, mens Nebrashka skider højt og helligt på ham og alt andet. Uheldigvis fører Nebrashkas kat Justin og hende sammen, og det er kun starten på Nebrashkas julehelvede, som indebærer kobberjulepynt, søskendeskænderier, en ny skole og ikke mindst Justin Bieber lige overfor.

70Likes
61Kommentarer
27405Visninger
AA

3. 2nd December

Første skoledag. 

Hvor følte jeg mig umotiveret. I det mindste gad min mor køre mig i skole. Hvis ikke havde jeg fandeme skreget op, som var jeg Maria. 

"Hav en god skoledag, sveske." Sagde min mor sukkersødt. 

Badr... Sveske.

Det mindede mig mest af alt om sveskejuice, som var vejen direkte til diarré. 

Åh gud, jeg fik kvalme af sådanne tanker. 

Emneskift!

"Kan du," mere nåede jeg ikke sige, før min mor var kørt. 

Tak, mor. Så stod jeg jo bare her, efterladt blandt fremmede, muligvis pædofile mennesker, uden et lift hjem. Tusinde tak! 

Jeg rullede med øjnene og gik hen mod hovedindgangen til den kolossale skole. Skolen var jo så luksuriøs, så jeg havde fået sendt et skema osv. via mail. Waouw! Det var en stor ting. Og sparede mig for en masse tid, så jeg ikke ville komme for sent til time. Jeg skulle have fransk i første time. På vej hen til fransklokalet lod jeg mit blik glide op og ned af murene. Der var farverige plancher over alt. 

7 ord - fandeme nej om jeg ville læse dem!

Der var ikke noget værre end plancher, og så endda overdrevet farverige med julemænd, nisser og jeg ved ikke hvad.

Jeg nåede frem til fransklokalet rimelig hurtigt, og var der 5 minutter inden timens start. Jeg var ret så stolt, virkelig. Stort set alle bordene var ledige, så jeg valgte bare det bedste - bordet aller bagerst. 

"Du sidder på min plads." Sagde en dyb stemme, som gav mig lyst til at sukke. Sig ikke denne her skole var ligesom en dårlig film. 

Jeg så op, og filmen var begyndt. En dreng, som tydeligvis følte sig som en rigtig hård fyr, nedstirrede mig for groft. Jeg var ikke ude på at sprede drama eller få ballade, men sådan nogle mennesker kunne sku få mig til at tude. 

"Så er det godt der er en ledig plads ved siden af." Sagde jeg med et smil.

"Men det der er min plads, så skrid." Sagde han hård og lænede sig op af bordet hvilende på den ene arm. 

"Hvad er problemet med pladsen der ovre? Møblerne er de samme, helt samme farvenuance, og læreren vil helt sikkert også kunne se hvor dum du er fra en ny vinkel." Sagde jeg lidt småflabet, men hvad fanden, han kunne rende mig. 

"Elever, tag plads." Sagde en høj, gennemskærende kvindestemme. 

Redet af læren - jeg kunne lige forestille mig, hvor stor en røvfuld ham drengen skulle til at give mig. 

Læreinden så ikke ud til at tage sig af at jeg var ny og ikke kende navnet på et eneste levende væsen her, udover mig selv, og begyndte undervisningen som normalt. Tavleundervisning - på fransk - kedeligt. Og tage noter - på fransk - forfærdeligt. Om jeg overhovedet stavede ordene rigtigt, vidste jeg ikke, for jeg var røvdårlig til fransk. Og matematik. 

Men jeg var sku god til kristendom! Måske de Jomfru Maria-jokes jeg lavede på min søster skabte viden? 

 

*** 

 

Gået hjem fra skole. Med en arm som græd af smerte. 

Fedt. 

Så hvde jeg da lært to ting i dag. Aftal alt med din mor inden du stiger ud af bilen, for hun skrider så snart hun kan. Og lad være med at være provokerende på første skoledag. I sær ikke overfor dem som åbenbart er de seje drenge. Selv om de i min verden mindede mest om en flok farveløse flamingoer. 

Heldigvis var jeg hjemme igen. På min dejlige, halvtynde madras med Netflix. Men jeg blev nød til at give Kat forsinket frokost, så jeg måtte op. Tud tud.

"Kat!" Råbte jeg, ikke ligefrem tiltrækkende, og alligevel forventede jeg Kat ville komme. Den dukkede så, overraskende nok, ikke op, så jeg måtte lede efter hende. Den kat kunne sku da være over alt i sådan et kæmpe hus. 

Jeg tjekkede alle rum, stuer, soveværelser, badeværelser, garage, køkken - alt. Og var Kat nogen steder? Nej. Jeg sukkede højt og lagde hovedet tilbage. Fuck. Var katten løbet udenfor? 

"Maria!?" Råbte jeg højt.

"Hvad!?" Råbte hun irriteret tilbage. 

"Har du set Kat!?" 

"Jeg lukkede den ud for en halv times tid siden!"

Fuck. 

Det var en indekat, ikke en fucking Indiana Jones-kat. At finde den kat ville fandeme komme til at tage mig resten af eftermiddagen. I -10 grader, det ville være et mirakel, hvis jeg ikke fandt hende frossen og fladmast på en vej, kørt ned af en familiefar på julegaveshopping. 

Jeg trak i vanter, halstørklæde, hat, vinterjakke og vinterstøvler. Kunne gud måtte vide om Kat overhovedet kunne kende mig, når jeg var pakket ind som en kinesisk ming vase på vej til Paris. Katten var jo så dum, at den ikke kendte sit navn, så at kalde hjalp ikke en skid. Jeg ville sikkert ikke finde den kat igen.

Og dog. 

Var det ikke kattespor i sneen?

Jeg fulgte dem hen til en hæk og så ind gennem den, for overfladisk at se om Kat var derinde. 

Var det Kat, eller en kat der lignede Kat på en prik? 

Det kunne kun være Kat, ingen forsvarlige mennesker ville lade en kat blive så fed. 

Det var kind of et dilemma at Kat var inde i en andens baghave og var så dum, at den ikke kunne fatte at den skulle komme ud til mig. Spørgsmålet kom - kunne jeg lide den nok til, at jeg ville vade ind i en fremmedes have og hente den? Ja, den kat var fandeme underholdning. 

Desuden, jeg ville sikkert ikke engang blive opdaget. Og siden hvornår var jeg begyndt at tænke på hvad andre syntes om mig?

Nemlig, siden aldrig.

Jeg kom elegant over/igennem hækken og børstede min jakke og bukser fri fra sne. Jeg gik hen til Kat og løftede hende op i mine arme og sukkede. 

"Du er sku en nød. Næste gang - lad være med at gøre som Maria siger. Hun er syg i hovedet." Sagde jeg til Kat, og børste noget sne af dens hoved. 

"Hvad laver du her?" 

Jeg drejede om på hælen, og så en dreng i bar mave og joggingbukser. Mærkelig sammensætning, men okay, hvis jeg havde sådan en overkrop, ville jeg sku også rende halvnøgen rundt så ofte som muligt. 

"Åh... Ja, undskyld jeg brød ind i din have og ødelagde en meter af din hæk, virkelig, men min kat var her inde, og den må ikke rigtig komme udenfor, så det var lidt et problem, kan du måske fornemme." Forklarede jeg. 

"Hvorfor må den ikke komme udenfor?" Spurgte han. 

"Aner det ikke, det var noget min mor engang sagde." Svarede jeg og trak på skuldrene. 

"Det lyder som en halv forklaring?"

"En halv forklaring? Hvis der er noget her der er halvt, så er det din påklædning." Sagde jeg og gav ham et surt blik.

Ingen - og jeg gentager, ingen skulle sige mine forklaringer var halve. 

"Vær så venlig at forsvinde, eller jeg tilkalder politiet." Sagde han og viftede med sin åh så fine telefon. 

"Tilkalder du politiet, fordi min kat er kravlet ind i din have?" Spurgte jeg, og fik ham til at lyde virkelig dum. Hvilket han også var. 

"Jeg gider hverken have journaliser eller fans i min baghave, så vær venlig at gå." Sagde han en del hårdere. 

Journalister? Fans? 

Ha. 

Oh vent.. Han virkede da bekendt, gjorde han ikke? 

Åhh jo, han hang jo på Marias væg. 

Jesus Christ, hun ville dø.

"Du er Justin Bieber ikke? Jeg er hverken journalist eller fan, forstået? Jeg har bare en fucking dum kat og en søster med en IQ der er lige så høj, så måske kunne du tage hensyn til andre end dig selv og lade mig få min kat og skride, uden at tilkalde politiet og tweete om en freak som er brudt ind i din have og #harenretarderetgenbo, tak." 

"Er det dig der er flyttet ind overfor?" Spurgte han med et løftet øjenbryn. 

"Ikke bare mig. Også resten af min åh så skønne familie." Sagde jeg ironisk og smilede falsk. 

"Og nu går jeg, og håber på ikke at se dig igen i den nærmeste fremtid. Farvel." Sagde jeg og drejede rundt på hælen og forsvandt fra hvor jeg kom. 

Hækken. 

 

***

 

"Nå, Nebrashka. Har du lavet noget spændende i dag?" Spurgte min far og så, overraskende nok, interesseret på mig. 

"Jeg blev tæsket i skolen, Kat blev lukket udenfor og jeg faldt lige udenfor indkørslen. Vidste I Justin Bieber bor overfor?" 

"JUSTIN BIEBER?!?!?!?!?! OMG! JUSTIN BIEBER BOR OVERFOR!!!" Skreg Maria og hvinede, som en gris der skulle slagtes. 

Jeg løj aldrig. Derfor troede hun på mig uden at stille spørgsmålstegn. Man fik kun dårlige ting ud af at lyve, og jeg kunne sku godt håndtere sandheden. Fx. at mens min far var på arbejde, flirtede min mor løs med højtlønnede mænd, for at få dyre gaver. 

Var der nogen der sagde gold digger? 

Jeg burde nok sige noget, men jeg ville ikke blande mig, for jeg regnede med, at de havde en aftale eller noget omkring det. Det var i hvert fald næsten 100% sikkert at min far vidste det. Det var heller ikke usandsynligt, at de havde en aftale omkring det, for mine forældre var sådan lidt... skøre. De brugte også en gang i mellem omvendt psykologi, så der var vel ikke noget at sige, hvis de havde en aftale om at de begge bare kunne flirte løs med andre mennesker som fik mere i løn end den gennemsnittelige amerikaner. 

"Maria, rolig nu." Sagde min far og lagde en hånd på hendes arm. 

"DET ER SÅ VILDT SÅ KAN JEG BLIVE GIFT MED JUSTIN BIEBER OG VI KAN FÅ BØRN DE SKAL HEDDE JENNY OG OSKAR OG SOPHIE OG VI SKAL GIFTES OG JEG SKAL HAVE EN BRUDEKJOLE JEG VED ALLEREDE HVORDAN DEN SKAL SE UD MÆLKEHVID MED UNDERSKØRT AF TYL GULVLANG MED PERLEDETALJER TRE KVART LANGE BLONDEÆRMER O"

Sådan cirka der valgte jeg at stoppe med at høre efter, da det ikke var til at høre ordentligt hvad hun sagde, når hun ikke trak vejret og bare snakkede/skreg ud i en lang køre. Hun ville sikkert falde om af iltmangel i løbet af de næste 5 minutter, måske endda 2. 

Jeg ventede i spænding. 

"Træk været, søde skat." 

Fedt. Maria var en sød skat, og jeg var en sveske. 

Tak mor, du kunne lige så godt kalde mig en omgang rådden julebudding. End anden sikker vej til diarré. 

Maria fik efter et par minutter kontrol over sig selv, desværre uden at besvime, men det måtte så blive en anden god gang. Mand, jeg ville virkelig gerne se min mors reaktion, hvis hun besvimede. 

Hvilket egentlig mindede mig om - var mine forældre bare totalt ligeglade med, at jeg blev tæsket på første skoledag!? 

Jamen tak for medlidenheden da! 

Okay, stop. Jeg ville ikke være lige så patetisk som Maria, det ville være forfærdeligt. 

"Hørte I, jeg blev tæsket i skolen." Gentog jeg, patetisk nok, for lige at se om der ikke var en smule medynk. 

"Nå, det var da spændende." Sagde min far og smilede med munden fuld af Taco Bell. 

Sidenote - ingen i vores familie kunne lave mad. 

Den dag vejene blev lukket, ville blive vores undergang. 

"Ja, det var sådan en flok store fyre. Jeg kunne ikke mærke min arm to timer efter." Sagde jeg, hvis nu de ikke helt havde forstået hvad jeg mente. 

"Det er da dejligt, du har fået nogle venner." Sagde min far. 

God damn, en eller anden skyd mig, tak!  

 

***

 

Glædelig 2. december!<33

Så Pyrus i går - elsker den stadig lige så meget som jeg gjorde for 5 år siden. Da det var slut, var jeg sådan lidt "Seriøst? Allerede?" 

Men jeg overlevede, for han sang slik-sangen, og den var lige så god som den plejer;)

Ellers så kan jeg kun sige tak til jer, der er så søde at like og alt det der; det er stadig lige så dejligt. <3

Vi vil jo høre til hinanden i morgen og indtil da, vil jeg spille pakkeleg på jul.tv2.dk og høre Ellie Goulding, for hun synger virkelig fantastisk!:D<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...