Justin Bieber | Christmashell

Nebrashka, hendes rige forældre og ikke mindst hendes Justin Bieber forgudende søster, Maria, flytter, og Nebrashkas jul er officielt ødelagt. Ligesom alt andet. Ikke nok med det, så finder hun ud af, at de bor overfor Justin Bieber, og da Maria finder ud af det, bryder helvede løs. Maria vil gøre alt for at få et glimt af Justin, mens Nebrashka skider højt og helligt på ham og alt andet. Uheldigvis fører Nebrashkas kat Justin og hende sammen, og det er kun starten på Nebrashkas julehelvede, som indebærer kobberjulepynt, søskendeskænderier, en ny skole og ikke mindst Justin Bieber lige overfor.

70Likes
61Kommentarer
27616Visninger
AA

24. 23rd December

***LANGT KAPITEL!***

 

Jeg så ud af vinduet, selvom jeg ikke rigtig kunne se så meget. Det var bælgravende mørkt, så egentlig var det kun lys og lygter som kunne ses. Men det var nu også meget pænt, selvom det ikke afslørede så meget af byen, som jeg kunne ønske. Jeg lukkede øjnene og trak vejret dybt. Justin stod og ventede på mig i lufthavnen, og jeg glædede mig som aldrig før til at se ham. Det føles som evigheder siden sidst, men det var sku egentlig kun 4 dage siden sidst. Men kærlighed gør jo blind, så måske den også hæmmer tidsfornemmelsen? 

Det gav et ryk i flyveren, da dens hjul fik kontakt med jorden, og den sædvanlige larmende lyd af rullende hjul begyndte. Den irriterede mig altid grænseløst, men der var vel ikke rigtig noget at gøre. Farten blev langsomt sænket, og til sidst rullede flyveren bare lige så langsomt afsted for at finde sin plads. Så utålmodig som jeg var, spændte jeg sikkerhedsbæltet op og hev min taske frem under sædet foran mig, i mens kaptajnens stemme lød ud af højtalerne. Det sædvanlige tak fordi du rejste med os og bla bla bla kom, og da han sluttede stoppede flyveren også. Menneskerne rejste sig og gik straks igang med at snakke og finde deres håndbagage i rummene over sæderne. Det var jo det rene kaos, så det klogeste ville være at vente, men det havde jeg sku ikke tålmodighed til. Jeg ville bare stå i Justins arme så hurtigt som muligt - var det for meget at bede om? 

Da jeg kom ud af flyveren, gik jeg med hastige skridt ned mod bagagen. Lufthavnen var pyntet op til jul, og det var sku lige før, at det havde fået julestemningen frem i mig, hvilket altså var en stor ting. Samtidig var det også lidt trist, at jeg slet ikke havde været i julestemning på noget tidspunkt igennem hele december måned, men måske det kom? Butikkerne i lufthavnen var i hvert fald fyldt til renden med julegave-idéer, julepynt og alt det, som nu hørte med til julen. Ved bagagebåndene var der ikke en eneste bevægelse, udover mig og de andre mennesker i nærheden, så stadig utålmodige Nebrashka måtte vente. Da bagagebåndene så begyndte at rulle, var det lige før at verdens 8. vidunder var kommet til verden. Mine øjne lyst i hvert fald op, og jeg behøvede ikke finde en plads ved bagagebåndet, for jeg stod allerede aller forrest klar til at gribe fat i min kuffert. Heldigvis var min kuffert blandt de første 10, som kom rullende, så jeg kunne hurtigt få fat i den og komme videre i livet. 

Jeg skulle virkelig på toilet, så når jeg fandt Justin, kunne han passe på min kuffert, mens jeg gik på toilet. 

Jeg havde gået et lille stykke, omkring 2 minutter, da jeg fik øje på en masse mennesker. Jeg så rundt for at finde Justin, men umiddelbart kunne jeg ikke se ham. Jeg gik igennem menneskemængden og ud på den anden side, hvor jeg hev min telefon op af lommen for at skrive til ham, hvor han var. Før han kom kunne jeg hverken komme på toilet eller væk fra lufthavnen, for han havde ikke gjort sig belejlig at sende adressen - næ nej!

"God tur?" Lød det bag mig og et par arme blev lagt om min talje. 

Jeg så mig over skulderen, og fik øje på Justin som stod med et skævt smil.

"Jeg skal virkelig på toilet, så kan du ikke passe på min kuffert for mig?" Spurgte jeg ham. 

"Hvilket romantisk velkomst." Sagde han ironisk, hvilket fik mig til at trække på smilebåndene. 

"Bagefter. Jeg kan seriøst ikke gøre noget, før jeg kommer på toilettet." 

"Så skynd dig." Sagde han med et grin og løsnede taget om mig og kyssede mig på kinden. 

"Umuligt. Der er sku altid en 80 meter lang kø til dametoilettet." Sagde jeg, mens jeg gik hen mod toilettet. 

80 meter var i dette tilfælde en overdrivelse, men der var 3 kvinder foran mig, så der var stadig en kø. Den bevægede sig dog rimelig hurtigt, og det lykkedes mig da også at blive færdig i løbet af ca. en små 5 minutter. Toiletterne var nogenlunde rene, så det var sku dejligt. Der var intet værre end ulækre toiletter - virkelig. Og oftest var offentlige toiletter bare frastødende på så mange måder. 

Da jeg var færdig på det mere eller mindre uhygiejniske toilet, gik jeg tilbage til Justin, som stod med min kuffert og så ned på sin telefon. 

"Sådan." Sagde jeg, da jeg nåede helt hen til mig. 

Han så straks op fra sin telefon og et smil fyldte hans læber, da han fik øje på mig, hvilket sku gjorde mig ret glad. Og smigret. 

"Skal vi ikke tage ordentligt i mod hinanden, når vi kommer hjem?" Spurgte han og flettede sine fingre sammen med mine. 

"Det lyder godt." Sagde jeg med et smil og pressede kort mine læber mod hans. 

 

***

 

Justin tog min kuffert og førte mig med ind på hans gamle værelse, hvor vi skulle sove. Det var et meget hyggeligt hus, hans mor boede i. Der var en del billeder af Justin som lille, og han havde sku været en lille nuttet en. Dog havde jeg ikke rigtig tid til at kigge nærmere på dem, men det kunne jeg jo gøre, når jeg vågnede igen. Justin åbnede døren ind til hans værelse, og det lignede sku at der stadig var nogle som havde værelse der. På væggene hang nogle plakater, og der stod også nogle ting på reoler og skrivebord. Egentlig lignede det et normalt teenageværelse, som 16-årige Justin kunne have haft i dag. 

"Er du træt?" Spurgte han og lagde sine hænder på mine hofter. 

"Altså.. Jeg kan sagtens holde mig vågen, men jeg er for træt til at løbe et marathon, hvis det nogensinde skulle komme på tale." Sagde jeg og så op på ham. 

"Hvilket vil sige, at du er træt." Sagde han med et smil og trak min striktrøje over hovedet på mig. 

"Men ikke for træt til selv at tage mit tøj af." Sagde jeg med et grin og knappede mine bukser op og tog dem og mine strømper af, for jeg kunne virkelig ikke klare sove med strømper på. 

"Lad være med at stå og glo sådan!" Udbrød jeg med et grin og skubbede lidt til ham, da man tydelig kunne se, at han stod og nærstuderede min nu halvnøgne krop. 

"For du har jo aldrig set sådan på mig." Sagde han ironisk og trak sin t-shirt over hovedet. 

"Det er ikke det samme." Sagde jeg og gik hen til døren for at slukke lyset, inden jeg lagde mig ned under dynen. 

"Hvorfor er det ikke det samme?" Spurgte han, da han kort efter lagde sig ned ved siden af mig. 

Sengen var vidst en mellemting mellem enkelt- og dobbeltseng, hvilket så måtte være en halvandenmandsseng, så vi lå ret tæt. Ikke fordi jeg havde et problem med det. Jeg nød virkelig at have Justin så tæt på mig igen, for jeg havde virkelig savnet ham. Man satte først pris på tingene, når de var væk. Jeg havde i løbet af de forrige dage fundet ud af, hvor meget Justin egentlig betød for mig. Han var en man skulle holde fast i, og han var det hele værd. Plus han havde købt scones til mig, så jeg var klar til at gifte mig med ham. 

Eller måske ikke. 

Det ville sku ikke blive et kønt bryllup. Mig i en kæmpe prinsessekjole, hvori jeg ville ligne en idiot, Justin i jakkesæt, som helt 100 ville se pisse sexet ud, og så var Maria næsten tvunget til at være brudepige, hvis hun altså ikke var død efter at få af vide, at jeg skulle giftes med Justin Bieber. Og når vi så skulle have sex på bryllupsnatten. Lad mig sige det kort - kaos. Nok kunne Justin en hel masse ting, men at få åbnet en brudekjole, troede jeg sku ikke helt på, at han kunne. Men måske han kunne rive den fra hinanden? Det ville fandeme være frækt. 

"Hallo?" 

"Åh undskyld, hvad?" Spurgte jeg og vendte tilbage til virkeligheden. 

"Ikke noget." Sagde han med et grin og pressede sine læber mod mine. 

Jeg kunne mærke Justins hånd som listede sig om på min ryg og knipsede min bh op og tog den af. Jeg kunne ikke lade være med at smile, og det kunne jeg mærke, Justin heller ikke kunne. Men det var bare fordi, det egentligt var så typisk os. I hvert fald når vi var sammen. 

"Jeg har savnet dig." Sagde han og løftede mig op oven på ham at ligge.

"I lige måde." Sagde jeg, nok med det mest skumle smil verden længe havde set, og nulrede en tot af hans hår mellem mine fingre. 

 

***

 

Jeg vågnede op, da lyset skinnede ind gennem de små revner i gardinet. Trods det kun var den nederste halvdel af min krop, som var dækket af dynen, frøs jeg ikke, højest sandsynligt grundet Justin. Jeg lå på ryggen med Justins hoved på den øverste del af mit bryst og resten af hans krop oven på min. Vi var faldet i søvn på stedet i går, men vi havde også begge to været trætte. Men det var der vel ikke noget at sige til efter både at have haft sex, snakket og 'nusset' i et godt stykke tid. Der gik i hvert fald mere end 2 timer, inden vi faldt i søvn. 

Egentlig brød jeg mig ikke om ordet nusse. Men på den anden side, så var synonmerne lige så kiksede. Kæle, hygge. Ikke just charmerende ord. De mindede mest om at være sammen med en kat, og Justin var jo ikke ligefrem en kat. 

Jeg så igen ned på ham og, gør jer klar, nussede ham i håret. Han så sku meget sød ud, når han sov. 

"Mmh.. Godmorgen." Mumlede han søvnigt og rykkede lidt på sig. 

"Godmorgen." Sagde jeg og lod mine hænder glide ned over hans skuldre og ned på hans ryg. 

"Har du sovet godt?" Spurgte han hæst og kærtegnede mit bryst. 

"Fint nok." Svarede jeg, da jeg trods alt følte mig en smule fladmast. 

Hvad mon Justin vejede? 

70 kg måske? 80 var nok at overdrive, men måske 75 var realistisk? Han havde jo en del muskler? 

Ærligtalt anede jeg det sku ikke. 

"Fint nok." Grinede han hæst og løftede sig længere op ad mig, så vores læber kunne mødes i et kys. 

Da lyden af en dør der blev åbnet lød, så Justin hurtigt hen mod døren, som hans mor dukkede op bag. 

"Godmorgen." Sagde hun med et smil, og jeg kunne seriøst krybe i et musehul.

Overvej lige hvor akavet det var. Jeg lå splitter nøgen, kun halvt dækket af en dyne, sammen med hendes lige så nøgne søn og snavede. Og jeg havde ikke engang mødt hende før, da jeg bare var kommet midt om natten. 

"Godmorgen. Vil du noget?" Spurgte Justin hæst med blikket rettet mod sin mor. 

"Bare se, om I var vågnet. Jeg var inde og kigge for et par timer siden, men I sov stadig, så jeg spiste bare morgenmad selv. Jeg skal ud og købe ind senere, og tænkte på om I ville tage med og hjælpe lidt?" 

"Tjo, det kan vi da godt. Hvornår tager vi afsted?" Spurgte Justin, som om intet ved situationen på nogen måde var akavet. 

"Ved 13-tiden, så om en times tid, hvis I kan være klar der?" 

"Sagtens."

Justins mor, Pattie, hvis jeg huskede rigtigt, nikkede og lukkede døren efter sig, da hun gik. 

"Det var SÅ akavet." Sagde jeg og smækkede baghovedet ned i puden. 

"Hvorfor?" Spurgte Justin.

"Hvorfor? Fordi man SÅ tydeligt kan se, hvad vi har lavet." Sagde jeg og kløede mig frustreret i øjet. 

"Slap af. Tror du, hun havde regnet med, at vi aldrig havde haft sex?" Spurgte han med et grin.

"Det kunne da godt være." Sagde jeg, hvilket fik Justin til at trække en hel del på smilebåndene. 

"Hvad!?" Udbrød jeg, da man så tydeligt kunne se, at han var lige på grænsen til at flække af grin, og jeg kunne ærligtalt ikke se det sjove i det. 

"Ikke noget. Bare glem det. Vi skal også til at gøre os klar, hvis vi skulle med min mor ned i byen?" Sagde han og rejste sig. 

"Mmh.. Har i et badeværelse?" Spurgte jeg med øjnene på Justin, som stod og rodede i sin kuffert efter noget tøj. 

Og jeg nød synet! 

"Nej, men vi har en skovl, så du kan grave et hul i haven." Svarede han.

"Haha, hvor er du bare sjov." Sagde jeg ironisk og rullede med øjnene. 

"Tag noget tøj på, så viser jeg dig, hvor det er." Sagde han og trak i nogle sorte underbukser. 

"Kaster du så ikke lige noget undertøj her hen?" Spurgte jeg, hvorefter han bare så mærkeligt på mig. 

"Sover dine ben eller hvad?" 

"Øh nej, men jeg gider da ikke gå nøgen rundt." Sagde jeg. 

Han rystede på hovedet og rodede lidt rundt i min kuffert, inden han fandt et sæt undertøj, som han tog og gik hen til mig med.

"Du ved godt, hvor mange gange jeg har set dig nøgen?" Sagde han og rakte mig undertøjet. 

"Det er noget andet at gå rundt, når du kigger, nej stirrer, sådan på mig." Sagde jeg, hvilket endnu en gang fik ham til at trække på smilebåndene. 

"Det er fordi du er så smuk." Sagde han.

"Ja ja.." Sagde jeg ligegyldigt og tog min bh og underbukser på under dynen. 

Gud ske tak og lov for, at man ikke så tydeligt kunne se, når jeg rødmede, for ellers ville jeg være lige så rød i hovedet som julemandens hat. Komplimenter var og blev sku aldrig mig. Som jeg sikkert tidligere havde nævnt, så var jeg lige så elendig til at give komplimenter som til at modtage dem. 

 

***

 

Justin og jeg var blevet sendte ned for at hente en pakke på posthuset, mens hans mor handlede ind. Det havde været en ret så god idé at dele os op, da køen på posthuset var uendelig! Vi havde stået der i 15 minutter, og der var stadig 4 mennesker foran os, hvilket ville sige 20 minutter mere... 

"Du ligner en, der er ved at dø." Sagde Justin med et grin og kærtegnede min hofte. 

"Hvem siger, jeg ikke er det?" Spurgte jeg monotont og lagde mit hoved på hans skulder. 

"Det er vores tur lige om lidt." Sagde han opmuntrende og kyssede mig i håret. 

"Hmm..." Mumlede jeg.

Tiden føltes at gå en smule hurtigere, hvilket nok var grundet Justin. Med hans arm om sig og en kærtegnende hånd på hoften gik tiden lidt hurtigere. Men damen bag kassen var også abnormt langsom, og det tog uden at overdrive 5 minutter om at finde én fucking pakke! 

Seriøst, var det overhovedet menneskeligt muligt at være så langsom? 

Da damen langt om længe havde fundet pakken, Justin havde skrevet under og vi havde fået udleveret pakken, kunne vi endelig forlade posthuset. Kulden tog straks fat, og jeg kunne mærke mine tæer fryse lige så langsomt, men nu var det jo heller ikke fordi, at jeg var kendt for at gå i det mest fornuftige fodtøj. Justins arm lagde stadig om min talje, mens han havde pakken i den anden hånd. Det var sku egentlig meget romantisk. De små snefnug som let faldt til jorden, den grålige himmel, lyskæderne, juletræerne, som stod side om side, samt istapperne, som hang ned fra tagrenderne. 

"Hvad skal vi nu?" Spurgte jeg og så op på Justin, så vi fik øjenkontakt. 

"Jeg ringer lige til min mor. Gider du holde pakken i mens?" Sagde han og rakte pakken over til mig, som jeg tog i mod. 

"Hej... Ja, vi har hentet den... Hvor henne?.... Jaer.... Okay.... Vi ses... Elsker dig..." 

Han smuttede telefonen ned i lommen igen og tog igen pakken, så jeg ikke skulle bære på den. Den var rent faktisk rimelig tung, og jeg måtte indrømme, at jeg var en smule nysgerrig efter at finde ud af, hvad den indeholdte. 

"Hun er stadig ved at handle, så jeg aftalte bare med hende, at hun kunne ringe, når hun var færdig, da det virkede som om, at der var et stykke tid til, at hun var færdig." Sagde han. 

"Hvad skal vi så lave i mellemtiden?" 

"Hygge os." Sagde han med et smil og trak mig, hvis det overhovedet var muligt, endnu tættere ind til sig. 

"Så have sex under et af juletræerne?" Spurgte jeg med et skævt smil, hvilket fik ham til at grine. 

"I aften." Sagde han med et uforanderligt stort smil og kyssede mig på kinden. 

"Skønt. Så har jeg noget at se frem til." 

"Er der nogle butikker du vil ind i eller noget?" Spurgte han og flettede sine fingre sammen med mine. 

"Egentlig ikke." Svarede jeg og trak på skuldrene. 

"Vi kan også gå op i Tesco og se, om vi kan finde min mor, hvis du hellere vil det?" Foreslog han. 

"Det kan vi da godt. Så slipper hun også for at ringe til os." Sagde jeg.

Vi gik det korte stykke op til Tesco, hvor Justins mor var inde at handle. Butikken var ret så stor og pyntet med julepynt, så det kunne godt blive en større aktion at finde hans mor. Men i følge ham, så havde vi massere af tid til at finde hende, da hun brugte 100 år og en krig på at handle. Vi gik lidt rundt i butikken og ledte efter hende, mens vi kiggede på nogle af varerne. Og tænk engang - der var tilbud på kalkun!

"Hey - hun er lige der ovre." Sagde Justin og og trak mig med ind mellem en masse mennesker, og hen mod fryseboksene, hvor jeg så hans mor stå.

"Hey mor." Sagde Justin, da vi nåede helt hen til hende. 

"Jamen hej med jer. Kommer I for at hjælpe?" Spurgte hun, hvilket Justin nikkede ja til.

"Hvis I vil hente nogle æg, ville det være dejligt." Sagde hun, hvilket vi så gjorde.

Vi fandt nogle yndige æg, og så belærte jeg lige Justin om, at de brune æg kommer fra brune høns, mens de hvide æg kom fra hvide høns. Det var egentlig logisk og lagde lidt sig selv, men han vidste det ikke i forvejen, og jeg var sikker på, at han kunne bruge den viden i fremtiden. Måske endda i en sang? 

Efter vi havde fundet æggene, gik vi ellers bare sammen med Justins mor og skubbede indkøbsvognen. Eller Justin skubbede indkøbsvognen, mens jeg gik ved siden af og snakkede lidt med hans mor, som by the way var en ret så venlig kvinde. 

"Nu når I er i et parforhold, husker I så at bruge prævention?" Spurgte Justins mor, da vi stod i kø ved kassen. 

"Mor!" Sagde Justin bestemt, og det var tydeligt at se, hvor meget han rødmede. 

"Justin, det er vigtigt. Hvis ikke, så synes jeg vi skal købe en pakke kondomer nu." Sagde hun, og jeg måtte bide mig i læben for ikke at grine. 

"Mor, vi har styr på det, okay? Bare pas dig selv." Sagde Justin snerpet, hvilket fik hans mor og jeg til at grine højt. 

"Rolig nu." Sagde jeg med et grin og lagde en arm om ham. 

"Der er ikke noget at grine af." Sagde Justin surt. 

"Århh.. Er du fornærmet? Skal du have et lille kys?" Spurgte jeg med lys stemme, ligesom når hundeelskere snakkede til en hund, og kyssede ham et par gange på kinden. 

Han drejede hovedet en anelse, så vores læber kunne mødes i et kys. Det blev ikke det helt store lidenskabelige kys, da vi trods alt stod side om side med hans mor i et supermarked, men et lille kys blev det da. 

 

***

 

"Jeg må jo ærligt indrømme, at jeg ikke er den helt store fan af julen." Sagde jeg.

"Nå for søren da, jeg elsker den ellers! Det er sådan en hyggelig tid, hvor familie og venner samles og hygger sig sammen." Sagde Pattie og tog en tår af sin kaffe, trods det ikke var den bedste idé at drikke koffein om aftenen, men Pattie og jeg levede sku livet på kanten. 

Og jeg siger jer, hun lavede seriøst god kaffe! 

Den var sådan rigtig dejlig stærk, men havde også kant, en anelse krydret og så havde den ikke sådan en ulækker pulver-agtig smag. Jeg måtte lure hendes tricks af, næste gang hun lavede kaffe, og måske se, hvilken kaffemaskine hun havde. 

"Ja, men min familie er rimelig stor, så det er noget af et stressende menneskemylder man ender i. Og så er jeg sku heller ikke fan af alle de der julesmåkager. Et par scones og jeg er tilfreds!" Sagde jeg, hvilket fik hende til at trække en anelse mere på smilebåndene. 

"Sådan er vi mennesker jo forskellige. Men hvis vi alle var ens, var der jo intet sjovt i at møde nye mennesker." Sagde hun, hvilket jeg kun kunne erklære mig enig i. 

Selvom en kopi af mig selv ikke ville være værst. En Nebrashka var vidunderligt, men to ville være umenneskeligt fantastisk! 

"Er I stadig i gang?" Spurgte Justin, da han dukkede op i stuen igen. 

"Ja, men vi må vidst hellere til at slutte. Det er jo ved at blive sent, og vi skal være friske til i morgen. Justins bedsteforældre er nogle værre natteravne." Sagde Pattie, hvilket fik mig til at smile. 

"Så siger jeg godnat." Sagde jeg og rejste mig for at gå hen til Justin, som lagde en arm om mig. 

"Godnat I to, sov godt." Sagde Pattie med et smil.

"I lige måde." Sagde Justin, inden han trak mig med ind på hans værelse.

"Jeg kommer lige om lidt." Sagde jeg og tog min toilettaske og gik ud på badeværelset.

Jeg fik børstet tænder, været på toilet, fjernet make-up og redt mit hår igennem. Ikke noget der tog mere end 10 minutter, så der gik ikke lang tid, før jeg var inde hos Justin igen. Jeg smed tøjet og kravlede ned under dynen ved siden af ham, da han allerede havde lagt sig i sengen for at sove. 

"Sover du?" Hviskede jeg, for i tilfæde af han nu sov, ville jeg ikke vække ham. 

Ha - der tog jeg sku pis på os alle, selvfølgelig ville jeg det! 

"Selvfølgelig gør jeg ikke det." Smågrinede han.

"Nå nå, det kunne da godt være..." Sagde jeg og trak dynen godt op omkring mig. 

"Jeg ville da ikke sove væk fra det, som jeg har glædet mig til hele dagen." Sagde han forførende og kravlede ind under min dyne og lagde sig tæt op ad mig. 

"Ej, har du ikke underbukser på!" Udbrød jeg, hvilket fik ham til at grine let. 

"Jeg kender dig trods alt godt nok til at vide, at du bare ville rive dem af." Sagde han med et skævt og pisse frækt smil og rykkede sit hoved tættere på mit.

"Jeg havde nu tænkt mig, at vi skulle holde en pause indtil efter juleferien." Sagde jeg og kunne mærke smilet brede sig på mine læber. 

"Som om jeg er dum nok til at hoppe på den." Sagde han og pressede sine læber mod mine i et kys. 

Jeg lukkede øjnene og nød alle følelserne strømme igennem min krop. Han fik taget mit undertøj af i løbet af ingen tid, hvilket vel ikke kom som en overraskelse for nogen. Han var efterhånden ved at være godt trænet, og måske han kunne slå verdensrekord? 

"Har du nu husket prævention?" Spurgte jeg med et grin, hvilket fik Justin til at rødme, præcis ligesom da hans mor sagde det. 

"Lad være. Det var så pinligt." Sagde han, så ned og bed sig i læben.

"Hold op, det er da sødt, at hun rent faktisk bekymrer sig om dig." Sagde jeg og nussede ham i håret. 

"Hvordan ville du have det, hvis din mor spurgte dig, om du huskede sådan noget?" Spurgte han og så op på mit ansigt igen. 

"Altså.. Nu har hun jo selv været med nede og hente p-piller, sååe..." 

"Det kan heller ikke sammenlignes." Mumlede han. 

"Lad os nu bare fortsætte, hvor vi kom fra." Sagde jeg og lod mine hænder glide ned over hans skuldre og ned ad hans ryg. 

"Hvor kom vi da fra?" Spurgte han drillende og fugtede læberne med tungen. 

"Det tror jeg godt, du ved." Grinede jeg og pressede igen mine læber mod hans. 

 

***

 

Rigtig glædelig lille juleaften mine kære! 

Det endte vidst med at blive et rimelig langt kapitel, så håber I er kommet levende igennem. Og hvis ikke, så er I her jo ikke til at læse dette;) 

I dag vil jeg bare ønske jer en dejlig lille juleaften og lige fortælle, at jeg vil prøve at få udgivet i morgens afsnit af julekalenderen i morgen tidlig, da jeg ikke regner med, at nogle af jer har tid til at sidde og læse juleaften, for der skal man jo hygge sig med familien! 

Men I må nyde aftenen, og så hører i forhåbentligt fra mig i morgen tidlig:)<33

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...