Justin Bieber | Christmashell

Nebrashka, hendes rige forældre og ikke mindst hendes Justin Bieber forgudende søster, Maria, flytter, og Nebrashkas jul er officielt ødelagt. Ligesom alt andet. Ikke nok med det, så finder hun ud af, at de bor overfor Justin Bieber, og da Maria finder ud af det, bryder helvede løs. Maria vil gøre alt for at få et glimt af Justin, mens Nebrashka skider højt og helligt på ham og alt andet. Uheldigvis fører Nebrashkas kat Justin og hende sammen, og det er kun starten på Nebrashkas julehelvede, som indebærer kobberjulepynt, søskendeskænderier, en ny skole og ikke mindst Justin Bieber lige overfor.

70Likes
61Kommentarer
27346Visninger
AA

23. 22nd December

"Glæder I jer så til at se familien?" Spurgte min far og så på Maria og mig. 

"Teknisk set er det jo kun halvdelen af familien, men det bliver vel fint." Sagde jeg og rodede i min taske efter mine høretelefoner. 

"Jeg er sikker på, at det bliver rigtig hyggeligt." Sagde Maria med et stort smil. 

"Ja, og I huskede det hele?" Spurgte min far, igen.

"Ja." Sagde Maria og jeg i kor. 

Waouw - vi var synkrone. 

Burde jeg være bange?

"Har I set mine høretelefoner?" Spurgte jeg og så op fra min taske, da jeg simpelthen ikke kunne finde dem i tasken. 

"Nej, men du kan høre med ved mig, hvis det er?" Sagde Maria. 

Vent.. Havde hun lige sagt noget venligt? 

"Waouw.. Hvor gavmildt. Ja tak." Sagde jeg og tog en af propperne, eller hvad de nu hed, i øret. 

"Det er vidst juleglæden som er på spil." Sagde min far, hvilket jeg kun kunne nikke ja til. 

"Helt sikkert." Sagde jeg og lænede mig tilbage i flysædet og lukkede øjnene. 

En bekendt stemme strømmede ind i mit øre, og jeg måtte ærligtalt sige, at det irriterede mig en del. Men alligevel - hvad kunne jeg havde forventet? Hun hørte jo altid Justin Bieber. Jeg måtte indrømme, at jeg efter at have lært Justin at kende var begyndt faktisk at synes lidt om hans musik. Det mindede mig om ham, og ligesom når jeg var sammen med ham, gjorde det mig helt varm i kroppen. Jeg havde nogenlunde styr på, hvilke sange der var nye og gamle, og hans stemme var sku pisse sexet i nogle af de nyere sange. Jeg havde sku aldrig rigtig hørt efter teksterne i hans sange, men nu når jeg hørte efter, hvad teksterne egentlig betød, havde hans sange sku egentlig en okay mening. Han måtte i hvert fald gerne synge nogle af dem til mig, selvom det nu nok ville gå hen og blive lidt akavet. 

 

***

 

"Jamen hej med jer!" Lo min farmor og trak os alle ind i et kram.

Et ord: Klaustrofobisk. 

"Goddag Kathrine." Sagde min mor med et stort smil. 

"Altid så formel, Jeanette." Sagde min farmor smilende. 

"Skal vi gå ind?" Spurgte min far utålmodigt, og tro mig, han var ikke den eneste, som havde lyst til at slippe ud af det kram. 

"Jeg stemmer for. Her er fucking koldt." Sagde jeg monotont. 

"Nebrashka." Sagde min mor bestemt og sendte mig et strengt blik.

"Oh, lad nu barnet." Sagde min farmor og begyndte at gå op mod huset. 

"Hvor er farfar henne?" Spurgte jeg, da vi gik op mod huset. 

"Han er indenfor i varmen." Sagde min farmor med et smil og klappede mig i ryggen. 

"Så er der i det mindste en her, som er fornuftig." Sagde jeg, hvilket fik min farmor til at grine. 

Ja, min farmor og farfar var nogle venlige mennesker. De var rigtige pensionister med småkager, brændeovn, kat og en stor portion omsorgsfuldhed. 

Hvilket ville sige, jeg også var en pensionist, hvis småkager fra det nærmeste supermarked købt til total overpris og det at have rakt en lille dreng i supermarkedet en pakke cornflakes, som han ikke selv kunne nå, talte med.

Vi gik ind i huset, hvor vi smed overtøjet og fik vores kufferter op på værelserne. Min mor og far delte et værelse, mens Maria og jeg delte et værelse. Med dobbeltseng - yaaay.... 

Men det var vel bedre end at sove på gulvet, eller hvad? 

Vi var ankommet til lufthavnen ved 11-tiden, så der var omkring 1-2 timer til frokosten, og min farmor var en sand mester i et køkken. Hvordan det kunne lykkedes min far at blive en så elendig kok, overraskede mig gang på gang. 

Jeg lagde i sengen, mens resten af familien var nede i stuen. Jeg hev min telefon op af baglommen og tændte den, eftersom jeg havde slukket den, mens vi var på flyveren. Der var jo ingen grund til at have den tændt, når man ikke kunne bruge wi-fi eller høre musik, så jeg kunne lige så godt spare på strømmen. Jeg sparede altid helt vildt på strømmen på min telefon, når vi skulle køre eller flyve langt, så jeg var sikker på at have nok strøm, og alligevel endte det altid med, at jeg havde 68% tilbage, når jeg var i nærheden af en stikkontakt igen. 

Da jeg tændte min telefon, gik der et minuts tid, før der tikkede nogle ubesvarede opkald ind. Jeg gik ind og så på dem og vidste sku ikke helt, hvad jeg skulle sige eller gøre. Det var 4 ubesvarede opkald fra en og samme person - Justin. Eftersom det var 4 opkald, var det nok ikke bare et uheld, at han havde ringet. Jeg bed mig i læben og overvejede, om jeg skulle ringe tilbage. Jeg ville virkelig gerne snakke med ham, men hvis han nu bare ville ringe og sige, at han hadede mig, var det sku ikke lige så fedt..

Efter lidt tænketid, eller nærmere 10 sekunder, trykkede jeg på røret og ringede ham op. Jeg førte telefonen op til øret og bed mig nervøst i læben. Hvad jeg skulle sige, anede jeg ikke, men det skulle nok blive akavet. 

"Yeah?" 

"Øh.. Det er Nebrashka... Hvis du altså ikke ved det." Sagde jeg.

"Oh.. Ja?" Sagde han og lød umiddelbart til at være på lige så bar bund, som jeg var.

"Du havde ringet?" Sagde jeg og bestemte mig for at tage mig lidt sammen. 

"Jaer. Jeg ville egentlig bare spørge, om vi kunne mødes og.... snakke. Gerne hurtigst muligt, da jeg skal være et sted om 2 timer." Sagde han.

"Øhm.. Jeg er ikke rigtig hjemme lige nu." Sagde jeg og bed mig i læben.

"Det ved jeg godt. Jeg var ovre og banke på, og der blev ikke rigtig åbnet." Sagde han, hvilket trods alt fik mig til at trække lidt på smilebåndene. 

"Jeg kommer vidst ikke hjem før efter nytår, så jeg ved ikke lige?" 

"Det er godt nok lidt kikset at tage den over telefonen, men kan vi ikke gøre det?" Spurgte han. 

"Jo, selvfølgelig. Hvad vil du snakke om?" Spurgte jeg, selv om jeg godt kendte svaret i forvejen. Og det gjorde mig sku pisse nervøs. 

"Alt det der med ham fyren. Jeg vil egentlig bare høre hele historien." Sagde han, hvilket overraskede mig en del. 

"Altså om hvordan det foregik?" Spurgte jeg undrende. 

"Helst ikke de... øh... seksuelle detaljer." 

"Okay." Sagde jeg og begyndte at fortælle.

Jeg fortalte om hvordan jeg udelukkende havde gjort det for at beskytte ham, og at jeg virkelig var ked af det. Detaljerne omhandlende det seksuelle, og hvordan jeg prøvede at forestille mig, at det var ham jeg var sammen med, og ikke ham den klamme fyr, som jeg ikke engang kunne navnet på, hvilket totalt mislykkedes, undlod jeg, da det sku alligevel var unødvendigt. Det var kun det vigtigste og nødvendige der kom med, og det andet holdte jeg for mig selv. 

"Så det var egentlig kun for min skyld?" Spurgte han, da jeg var færdig med at fortælle. 

"Ja." Svarede jeg kort, og ventede på hans reaktion. 

"Jeg tænkte på, om vi ikke bare kunne glemme det?" Sagde han, og jeg blev nærmest mundlam. 

Ville han virkelig glemme det? 

"Glemme det?" Spurgte jeg for at forsikre mig, at jeg ikke havde hørt forkert. 

"Ja. Jeg savner dig helt vildt." Sagde han, så jeg smilte over hele 25 øren. 

"Jeg savner også dig." Sagde jeg og bed mig i læben. 

"Jeg ville virkelig ønske, at vi kunne ses." Sagde han.

"Hvor er du henne lige nu?" Spurgte jeg. 

"Hjemme. Hvorfor?" Spurgte han. 

"Jeg tænkte på, at jeg måske kunne tage et fly hjem, så vi måske kunne ses. Nu har jeg jo set min farmor og farfar, og resten af familien er jeg ikke specielt tæt med." Sagde jeg og fugtede læberne med tungen. 

"Jeg skal besøge min mor, så hvis det er, kunne du måske tage et fly der hen? Jeg er sikker på du gerne må komme med for min mor." Sagde han. 

"Hvis det er, kan du så ikke lige ringe og spørge din mor?" Spurgte jeg.

"Du må altså gerne komme med." 

"Jeg kommer altså ikke, før du spørger din mor." Sagde jeg bestemt, hvilket fik ham til at grine. 

"Okay okay. Jeg ringer, og i mens kan du se om der er et fly der passer, og måske snakke med dine forældre om det? Jeg sender lige en sms med lufthavnens navn og sådan, okay?" Sagde han. 

"Aftale." 

 

***

 

Åhhh, genforening - hvor formidabelt. 

Glædelig 22. december til jer - nu er der kun 2 dage til juleaften!:OOO

Og desværre også kun 2 kapitler af julekalenderen, tud tud...

Forresten vil jeg lige advare jer. 

Jeg er allerede gået i gang med kapitlet til i morgen, og det bliver, så vidt jeg kan se og fornemme i min sjæl, lidt længere end normalt. Just so you know. 

Men jeg glæder mig til at udgive det, for I tager jo altid så godt i mod kapitlerne:) 

Nu vil jeg vende tilbage til i morgens kapitel, og så må I have det skønt indtil da<333

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...