Emma

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2014
  • Opdateret: 5 aug. 2014
  • Status: Færdig
Historien handler om en dreng hvis navn ikke er særlig kendt. Han hedder Marius og han går i folkeskolen, men det er ikke altid lige nemt at være Marius. Hans mor døde da han kun var få timer gammel. Og det er heller ikke nemt at være den nye dreng i klassen. Det særhed ikke nemt at holde sig fra Emma. I et blik forelsker Marius sig i den smukke, søde og dejlige Emma. Emma er alt det som Marius drømme om os en pige. Men selvfølgelige er hun optaget. Marius gå på nette og finde ud af at hun ikke er lykkelig hos hendes kæreste Dennis. Og han gør alt for hun ser ham. Lykkes det? Kan det om blive dig og mig sammen?

0Likes
0Kommentarer
224Visninger
AA

1. Den nye skole

Emma

 

Far råbte på mig ude ved gangen, vi skulle af sted nu. Jeg ville komme til at savne stedt her, få her var jo alle mine venner. Men jeg havde også glædet mig til at komme af sted og starte på en ny. Det havde jeg brug for. Vi skulle kører det langt stykke får vi nåede vores nye hjem. Det var kun mig og far. Og jeg vidste ikke om min mor var død eller om hun bare forlod far. Far sagde ikke så meget og det gjorde han jo aldrig. For det meste var det farvel og hav en god dag og hvad vil du have at spise i aften.

Far havde et arbejde som gjorde det at vi var nødt til at flytte meget. Jeg har gået på 5 forskelige skoler inden for de sidste 2 år. Så jeg vidste ikke om vi blev. Da kom til vores nye hus, skulle jeg hjælpe med at få alle tingene inden for. Vores nabo var en lille familie på 3 en mor, en far og et barn(-sådan skulle en familie se ud). Barnet var omkring min alder og han var en lille og tynd dreng, med lyst hår og brune øjne. Moren var en smuk, meget ung mor men hun havde det smukkeste hår det langt og lyst. Hun havde klare blå øjne, så blå som havet. Hun var vel omkring de 30, mens faren var en stor mand, brunt hår og brune øjne. Han var vel omkring de 35. Jeg kiggede derover og drengen kom løbene ud og han havde godt nok fart på. Da han var kommet der spurgte han.

"Er du vores nye nabo"

"Ja"

"Hvilken skole skal du gå på? Jeg går på Miraskolen"

"Der skal jeg også gå"

"Fedt, skal vi cykle derhen sammen?"

"Det kan vi da godt"

"Hvad hedder du?"

"Marius og dig?"

"Jakob"

"Okay, men jeg gå altså ind nu. Jeg skal hjælpe far med kasserne!"

"Okay"

Jeg gik ind i huset, efter jeg havde snakkede med Jakob. Far spurgte om det var nogle søde naboer, hvor jeg svarede ja. Efter vi var færdige med at få tinge på plads. Bankede Jakob på og spurgte om jeg var klar til at tage af sted. Det var jeg. Da jeg havde fået tasken på ryggen og havde fundet min cykle nøgle, var jeg klar til at møde mine nye klassekammerater. Jeg skulle i 8. klasse. Da jeg kom hen til skolen flute jeg efter Jakob hen til kontoret, hvor jeg fik et stykke papirer og skulle gi´ det til læren. Jeg flute med Jakob hen til vores klasse. Timen var lige begyndt. Da vi gik der ind blev der helt stille, alle kiggede på mig og Jakob og læren vente sig om og sagde.

"Det er anden gang du kommer for sent, Jakob!" Hendes stemme var meget hård.

"Undskyld, men jeg skulle hjælpe den nye elve med finde kontoret." sagde han, stille

"Jeg hedder Marius og jeg er den nye elve" sagde jeg

"Når undskyld, Jakob. Velkomme Marius, jeg hedder Nanna og jeg underviser i dansk og jeg er også din klasselære"

"Mange tak" sagde jeg

Jeg gik med Jakob ned til to pladser ved siden af hinanden. Nanna forsat undervisning. Da klokken ringede til pause gik alle hen og hilste på. Hold der var mange nye navne man skulle holde styr på. Ikke at jeg havde prøvet det før. Efter dansktimen og alle havde hilste på kom Nanna hurtigt hun til mig og snakkede med mig om hvordan tingen gik her og gik hurtigt ud igen. Nanna skulle havde en anden klasse. Vi skulle have matematik. Læren gik ind og gik stille roligt i gang med undervisning. Jakob gik op og snakkede med hende. Da han gik ned igen. Sagde hun.

"Undskyld, jeg havde ikke set at du var ny, hvad hedder du min lille ven?"

"Jeg hedder Marius, og er lige kommet her til, min far har nemme lig et arbejde som gør at vi flytter meget."

"Okay, jeg hedder Cecilie. Og jeg er din matematik lærer og jeg underviser også i biologi. I har mig til begge ting, okay, lad os komme videre fra i går..........."

Efter timen var der frokost og Jakob, Rasmus, Mille og mig gik sammen hen for at spise vores madpakker fra derhjemme. Rasmus og Mille var meget søde og de gik sammen hver dag. Nu sluttede Jakob og mig sig til dem. Der var mange børn på den skole. Fra 0 til 9 klasse, og dem fra 9 klasse var ikke søde. Jeg så dem drille en dreng, de slog ham også så han fik næsebold og begyndte at græde. Så kom Cecilie (vores matematiklærer) hen til dem. Og tog dem med sig. Jakob sagde så.

"Det var et held for drengen at Cecilie var der."

"Ja, meget" sagde Mille og Rasmus lidt i kor.

"Hvor slog de ham når Cecilie var der?" spurgte jeg

"Det ved vi ikke, måske var det for at få opmærksomhed?." sagde de andre.

Lige efter vi snakkede om drengen, kom en pige forbi og hold op, hun var smuk. Langt lyst hår dejlige mørke blå øjne. Hendes små shorts og den skrige gule trøje, hvor stod LOVE. Jeg spurgte.

" Hvem er hun?"

" Når hende, det bare Emma fra D klassen." sagde Mille " Hun er min bedsteven"

" Er hun?"

"Ja"

"Har hun en kæreste?"

"Ja, hvorfor. Kan du godt lide hende?"

"Når øv, nej. Jeg var bare nysgerrig!"

Jeg løj, jeg kunne ikke bare lide hende. Jeg elskede hende selvom jeg ikke kender hende. Fra første dag af, havde jeg sat et mål som jeg bare måtte nå før vi flyttede igen. Jeg ville gør at alt for at enten vi var kærester eller vi var rigtig gode venner. Jeg måtte bare møde hende, jeg var helt sikker på at det var min eneste ene. Den helt rigtig for mig!. Og jeg har elsket hende lige siden den første dag, jeg så hende. Mille stoppede min dagdrømme ved at råbe

"Marius!!!!!"

"Ja" sagde jeg. De andre var gået ind i klassen selvom der var 10 minuender tilbage af frokostpausen.

"Vil du gerne møde Emma?" Spurgte Mille mig.

" Ja, gerne"

Vil gik ned af gangen med klasser og nåede først til vores klasse, ( Vi gik i A klassen, så var der også en b, en c, en d og en e klasse) Så vi gik længer ned af gangen og gik ind i D klassen. Da sad Emma og snakkede med en fra hendes klasse. Mille gik der ned og fik Emma med sig. Mille sagde:

"Det her er Marius og han er ny på skolen. Han går i vores klasse og ville gerne møde dig." Mille fik alle deltager med i første omgang.

"Hej Marius, det dejligt at møde dig. Jeg hedder Emma og går i D klassen. Og velkommen til Miraskolen. Jeg håber du får det godt her. Og hvis du har problemer er du mere end velkomme til at snakke med mig." sagde Emma. Nu kunne jeg forstå hvorfor Mille sagde det i en omgang Emma er god til at snakkede meget og hurtigt.

"Mange tak. Jeg glad for at komme på en skole, hvor næsten alle børn er venelige." sagde jeg.

"Når....., du flytter meget heller hvad?" spurgte Emma.

"Ja, jeg flytter meget. Min far har arbejde som gør at vi flytter meget. Men det godt job, vi mange penge. Så det fint nok." sagde jeg

"Hvad med min mor?" Spurgte hun stille.

"Jeg har aldrig kendt min mor" sagde jeg meget stille. Jeg blev også lidt ked af det.

"Undskyld, det vidste jeg ikke. Hvor er det synd for dig. Prøv at tænk hvis man aldrig havde kendt sin mor."

Klokken ringede til time. Efter den sidste cyklede Jakob og mig hjem. Vi boede jo lige ved siden af hinanden. Jeg gik ind til mig selv og det gjorde Jakob også. Far spurgte om jeg havde en god dag i skolen i dag. jeg blev nød til at fortælle ham alt. Efter vi snakkede frem og tilbage om klassen og læreren. Og de nye kammerater og især om Emma. Jeg spurgte:

"Hvor er mor?" Far blev helt tavs

"Når ja, du for det vide på et tidspunkt. Din mor døde da hun fødte dig, efter du var kommet ud, var hun meget svag og hendes hjerte kunne hold ud længer. Så hun gav efter for smerten. Og døde kort tid efter. Du var kun 3 timer gammel. Da hun døde."

"Hvad hed hun?"

"Josefine"

Efter den besked kunne jeg godt bruge en rigtig gode ven. Så jeg gik over til Jakob efter vi havde spist. Jakob havde heldigvis tid, da jeg bankede på. Jeg fortalte ham hele historien om min mor og det min far havde fortalt mig. Han så blindt på mig og begyndte at græde en lille smule. Han fortalte mig at han havde haft en storsøster ved navn Marie. Hun var ude og kører fordi hun ville hente en hest. Hun elskede heste og havde købt en. Hun var på vej der ud og det blæste rigtig meget og hun kørte ved et bjerg. Og vinden fik fandt i den ting som står i og træk hende ude over bjerget og hun faldt ned og døde. Derefter kiggede vi bilder af Jakobs storsøster Marie. Efter et stykke tid. Blev vi enige om at man ikke kunne ænder fortiden og man skulle leve i nutiden. Vi var så små, så vi kunne ikke huske det. Vi fortalte hinanden, hvad vi vidste fra vores forælder.

 Dagen blev meget de sammen skole, hjem og skole, hjem. Hver dag prøvede jeg at snakke med Emma og vi blev gode venner. Emmas kæreste hedder Dennis og han er flink nok. Han leger en gang i mellem med mig og Jakob. Selv om jeg eller for trække at jeg var Emmas kæreste men selvom Emma har kæreste, så ved jeg at hun er ulykkelig men at have Dennis som kæreste og det kan ikke forstå, han er mega flink imod mig og Jakob. Men i går sad jeg lidt på nette og kedet mig. Men så fald jeg en af de der datesider og der var et bilde som lidende hende på en brik. Og da jeg så bildte helt tæt på kunne jeg se det var Emma. Og hvis man er på de dateside skal man være single og over en hvis alder. Men man kunne jo godt syndede. Der kom ingen og for kig om det var sandt eller falsk.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...