Beside you - Niall


20Likes
16Kommentarer
10634Visninger
AA

22. Ouch..!

”Vi kan desværre ikke sige om hun overlever eller ej..” Begynder han og jeg afbryder ham ”Hvad mener du med det? Gik operationen godt?” Han kigger på mig ”Altså, operationen gik som den skulle, men nu ligger hun i koma og vi ved desværre ikke hvornår eller om hun vågner igen.” Koma? Helt ærligt. Der kan jo gå lang tid før hun vågner, hvis hun altså vågner. ”Hvor stor er chancen for at hun vågner?” Spørger jeg. ”Det er omkring 50/50, vi kan ikke være sikre på noget som helst” Siger han og kigger forstående på mig. Fucking lort! Har hun ikke været nok igennem? Ingen mennesker fortjener det her og da slet ikke stakkels Summer. Hun fortjener meget bedre og derfor må jeg være her for hende, hele tiden, indtil hun vågner.

”Kan vi se hende?” Spørger Susan. Lægen nikker ”Ja, selvfølgelig kan i det” Vi følger alle sammen efter ham ind på en stue. Hun ligger der, lille og hjælpeløs. Hun ser dejlig ud selv når hun ligger i koma. Jeg tager Holly op og går hen til hende. Hun rækker ud efter Summer og siger ”Mor..?” Jeg tager hendes hånd og siger ”Ja, mor sover” Hun vender sig og kigger på mig ”Sover? Hvad laver de der?” Spørger hun og peger på ledningerne. ”De giver hende medicin, så hun bliver rask igen” Jeg prøver at forklare det så godt jeg kan, så hun forstår det og så jeg ikke kommer til at sige noget forkert. Det er svært, svært at stå her og se på hende og ikke vide om jeg nogensinde kommer til at høre hendes stemme igen eller se hendes dejlige øjne.

Men jeg må være rolig på Hollys vegne, jeg vil ikke gøre hende bange eller nervøs. Susan kommer hen og lægger en hånd på min skulder ”Niall. Jeg bliver nødt til at gå nu, men giv mig besked hvis der sker noget, ikke?” Jeg nikker og siger ”Selvfølgelig” hun giver Summer et kys på kinden og hvisker noget til hende som jeg ikke kan høre. Hun vinker til os og så forlader hun rummet. Jeg vender mig mod drengene ”Er i også på vej hjem?” Spørger jeg. Liam siger ”Ja, du skal have lov til at være alene med hende, så skal vi nok klare arbejdet” Harry fortsætter ”Du har nok at tænke på lige for tiden, det sidste du har brug for er arbejde” Jeg smiler ”Det betyder meget for mig. Jeg er ked af at jeg ikke kan være med” ”Det skal du ikke tænke på, vi skal nok klare det” Siger Zayn og giver mig et kram. ”Vi ses, ikke?” Siger han og så smutter de. Jeg sætter mig ned på en stol, som jeg har trukket hen til sengen, med Holly på skødet. Hun kigger op på mig og så siger hun ”Hvorfor sover mor?” Hun kigger ned på Summer og rækker ud efter hende. Hvordan svarer man på sådan et spørgsmål, uden at hun misforstår det? ”Øhm. Fordi hun er syg. Så har hun brug for at sove” Hun nikker ned mod Summer og gaber ”Er du træt Holly?” Spørger jeg og hun nikker igen. ”Skal vi gå ud for at finde en læge?” Jeg rejser mig op og tager hende op til mig. Vi møder hurtigt en læge ”Hej, kan vi få en seng ind på vores værelse, så hun kan sove?” Spørger jeg og nikker ned mod hende. Lægen smiler og siger ”Vil i ikke hjem og sove?” Jeg ryster på hovedet. ”Nej, jeg vil gerne blive her hos hende.” Siger jeg bestemt. Hun nikker ”Okay, jeg finder en seng til jer” Jeg takker og så går vi tilbage til værelset. Vi finder et badeværelse og så får vi børstet hendes tænder. Vi går tilbage til værelset og lægen har været her med en seng. Holly kravler op i den og jeg sætter mig på kanten. Hun gør plads til mig, men jeg ryster på hovedet og siger ”Nej, læg dig bare ned. Jeg skal ikke sove her” Hun kigger på mig ”Hvor skal du sove?” Jeg nikker over mod Summer ”Jeg sover ovre hos mor” Siger jeg og går derover. ”Sov godt, ikke?” Siger jeg og hun nikker og sender mig et luftkys. Jeg smiler og sender et tilbage til hende. Jeg sidder hos Summer hele natten og det ender med at jeg falder i søvn, i stolen.

Jeg bliver vækket af Susan, som lægger en hånd på min skulder ”Niall, søde tag nu hjem, du har brug for noget søvn” Jeg rejser mig op og går over til Holly. ”Nej, jeg vil gerne være her sammen med hende” Hun nikker ”Det forstår jeg godt. Jeg skal nok kontakte dig hvis der sker noget” Jeg tænker over det, men så ryster jeg på hovedet ”Nej, jeg bliver her. Jeg bliver nødt til at være her for hende” Hun sukker opgivende ”Hvor er du stædig.. Har du brug for noget? Vil i gerne have noget mad?” Spørger hun og kigger på mig og Holly. Holly nikker og Susan siger ”Jeg går ned og henter noget til jer, skal du med Holly?” Hun smiler og hopper ned fra sengen. Hun løber efter Susan og lidt efter sidder jeg alene med Summer ”Vil du ikke nok være sød at vågne?” Beder jeg og tager hendes hånd. ”Du betyder for meget for mig, til at du kan forlade mig.. Og Holly. Kom nu smukke. Du har så meget du mangler at gennemføre. Du ejer en butik, du har fået en smuk ”datter” Og du har så mange mennesker, der elsker dig, så utroligt meget. Du kan ikke bare forlade alt det” Jeg kysser hende og så rejser jeg mig. Det her er for meget for mig. Kan hun ikke bare vågne og så kan vi tage hjem herfra? Jeg kan ikke holde det ud mere, ikke at vide om hun kommer tilbage eller om hendes tid er slut. Jeg hører hendes hjertedims bippe, den begynder at bippe hurtigere end normalt. Jeg går hen til hendes seng og jeg ser at hun trækker vejret hurtigt. Hvad sker der? Jeg trykker på den røde knap, der tilkalder en læge. Hvad hvis hun er ved at dø og lægen ikke når at komme? Jeg tager hendes hånd og aer den. Jeg ryster af frygt for at hun er ved at forlade mig. Hendes vejrtrækning bliver langsommere, men stadig hurtig. Hun begynder at bevæge hendes hænder og jeg hører nogen løbe ind på værelset. Lægen kommer hen til sengen. Han kigger på hende og så siger han ”Hun er ved at vågne!” Der løber en kæmpe lettelse igennem min krop. Pusten bliver taget helt fra mig, jeg er så glad!

 

*Summers synsvinkel*

Jeg åbner øjnene og med det samme ser jeg Niall. Jeg rækker ud efter ham og han tager min hånd. ”Hej smukke” Siger han og jeg smiler. Jeg føler mig virkelig træt og jeg ved ikke helt præcis hvad det er jeg har været igennem og hvorfor jeg ligger her. ”Hvordan har du det?” Spørger han og kysser mig på kinden. Jeg lukker øjnene i ”Virkelig træt..” Mumler jeg og hurtigt efter mærker jeg en smerte i min mave, jeg slipper Nialls hånd og tager mig til maven. ”Har du ondt?” Spørger han og uden at åbne øjnene, nikker jeg. At snakke var måske ikke den bedste idé. Jeg tager et par dybe vejrtrækninger og langsomt aftager smerten indtil den næsten er væk. Jeg åbner øjnene igen og ser Niall sidde og kigger nervøst på mig. ”Er du okay?” Jeg nikker svagt og smiler.

____________________________________________________________________________

Jeg håber ikke det er forvirrende med synsvinklerne? :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...