Beside you - Niall


20Likes
16Kommentarer
10632Visninger
AA

19. Hospitalet

Det næste jeg kan huske, er at jeg vågner op på hospitalet, der står 6 sygeplejersker rundt om mig og så sidder Niall henne i hjørnet med Holly og han sidder med tårer i øjnene og snakker til Holly.

Sygeplejerskerne farer alle sammen op i begejstring, da der ser jeg er vågen og en siger ”Hej, hvordan har du det?” Jeg er virkelig svimmel og føler slet ikke at jeg kan svare hende. Jeg kigger rundt og ser at der står et stativ ved siden at mig med en ledning i. Jeg følger ledningen og finder ud af at den sidder i min hånd. Jeg rører forsigtigt ved den og ser at der løber noget gennemsigtigt væske ind i min hånd.

Hun kigger på mig og siger ”Ved du hvad der skete?” Jeg ryster blidt på hovedet og lukker øjnene. ”Vi er ikke sikre på hvad der er galt endnu, men vi er ved at tage nogle prøver og så snart du er lidt mere frisk, tager vi nogle flere”

De går alle sammen ud og så kommer Niall over til mig med Holly i hånden. ”For fanden Summer..” Siger han og kysser mig. ”Hvad?” Hvisker jeg og han svarer ”Det her er bestemt ikke hvad vi har brug for lige nu” Holly kravler op til mig og lægger sig ved siden af mig ”Er du syg?” Spørger hun og jeg svarer ”Det ved vi ikke endnu”

”Du må ikke være syg” Siger hun og læner sig ind mod mig ”Hvor er du sød” Siger jeg og hun hvisker ”Mor”

Jeg begynder at blive rigtig træt og de beslutter sig for at gå ud, så jeg kan sove lidt.

Pludselig begynder jeg at få problemer med at trække vejret igen og trykker på den røde knap og 10 sekunder senere kommer der en sygeplejerske løbende ind og hun kan med det samme se hvad der er galt. Hun tilkalder flere læger og så skynder de sig at køre afsted med mig. Vi kører forbi Niall og Holly ude på gangen og Niall rejser sig op og kigger efter mig mens de kører væk med mig.

Jeg kommer ind i et rum og de skifter den gennemsigtige væske ud med noget orange i stedet for. Jeg ser den løbe igennem slangen og ind i min hånd. Jeg peger på den og en af lægerne siger ”Det er medicin så du kan trække vejret” Det begynder at virke og jeg kan trække vejret ordenligt igen ”Hvad er der galt med mig” Spørger jeg og hun siger ”Ja, den sygdom du har, er en sygdom som ikke ret mange har” Jeg ånder lettet op og siger ”Gudskelov det ikke er kræft” Hun smiler og siger ”Ingen af dine symptomer kan tyde på kræft. Nej, det er en sygdom, der gør dig utrolig svag og træt. Vi har 2 muligheder, den ene er at vi kan operere dig eller også kan vi lade være. Enten går operationen godt og så overlever du eller også kan din krop ikke klare det og du overlever ikke, men hvis vi ikke opererer dig, så overlever du ikke længe” Oh god. Hvorfor? Hun siger ”Vi kører dig tilbage til din stue nu og så kan du tænke lidt over det, ikke?”

Niall sidder inde på værelset da jeg kommer og han kommer hurtigt hen til mig, så snart han opdager mig. Lægen forklarer ham det med sygdommen og det med operationen og jeg kan bare se hvordan han ser mere og mere fortabt ud. Lægen går og han sætter sig tungt ned på stolen. ”Jeg bliver nødt til at tage operationen, jeg har ikke noget valg..” Siger jeg og han siger ”Ja, men det er bare så risikabelt” ”Det ved jeg, men hvis ikke vi gør noget, så dør jeg inden for et par måneder” Siger jeg ”Og hvis du ikke kan klare operationen, så dør du med det samme!” Siger han og jeg sukker.

”Overvejer du at lade være?” Spørger han og jeg ryster på hovedet. ”Jeg har bare ondt af dig og Holly” Siger jeg og han svarer ”Det skal du ikke, du skal bare kæmpe”

”Det lyder som om jeg har kræft” Siger jeg og kigger på ham. ”Jeg tror der er noget lægen glemte at fortælle dig noget. Du bliver ikke rask, hvis du vælger operationen, du overlever bare længere end hvis du ikke fik den” Siger han. ”Så jeg dør lige meget hvad?” ”Nej, du dør ikke nødvendigvis..” Jeg afbryder ham ”Hvad hjælper det hvis jeg dør lige meget hvad, det er fuldkommen lige meget om der går et par måneder eller om der går et halvt år, det er ude med mig lige meget hvad!”

Han tysser på mig ”Nej, det er ej. Du skal nok komme igennem det her, okay? Vi kommer igennem det sammen. Du skal ikke tænke at det er lige meget, for det er det ikke. Du er stærk nok til at klare det, det ved jeg du er. Det eneste du ikke kan gøre, er at give op. Hvis du giver op, så har du allerede tabt. Og det er ikke sådan jeg kender dig, du er den type, der kæmper lige meget hvor hårdt det er og du giver ikke op før du har vundet og det gør du heller ikke nu. Du er en del af mig, jeg kan ikke klare mig uden dig, så du har bare med at kæmpe. For vores skyld og for Hollys, du reddede hende og det mindste du kan gøre, er at kæmpe og hvis ikke du gør det for dig selv, så gør du det for hende og for mig, forstår du det?” Han kigger mig seriøst ind i øjnene og venter på svar. Jeg nikker og han siger ”Fedt, jeg går ned og fortæller lægerne at du gerne vil hav operationen, så kan du ringe til din familie i mens” Han rejser sig og går. Jeg ringer til min mor, far og mine søskende. Vi aftaler at de kommer i morgen inden operationen. Jeg bliver jo nødt til at sige farvel, hvis jeg ikke klarer den. Niall har skrevet på Twitter og det resulterer i at jeg får en masse beskeder på Twitter og så kommer der en hel del for at besøge mig. Mine venner og hans venner. I aften kommer drengene og jeg er helt udmattet efter alle de besøg.

Nogle af mine venner er her og Niall kan godt se på mig at jeg er træt. ”Tusind tak fordi, i ville komme, men Summer er ved at være træt, så jeg tror hun har brug for lidt fred, men jeg er sikker på at hun er super glad fordi, i ville komme og snakke med hende” De kommer hen og siger farvel til mig og så smutter de, nu kan jeg hvile mig i et par timer før drengene kommer. Der går ikke lang tid før jeg falder i søvn, men det føles heller ikke som ret lang tid, før jeg bliver vækket af Niall. ”Hey smukke, drengene er her” Jeg kigger rundt og ser at de alle sammen er her, Harry og Liam, står med en pakke i hånden. Louis kommer hen til mig og giver mig et kram ”Hvad bilder du dig egentlig ind?” Spørger han og jeg er forvirret. ”Hvad mener du?” Spørger jeg med min stemme, der lyder som om jeg har røget i 70 år. Han smiler og siger ”Sådan at blive syg, det gider vi da ikke have” De andre drenge kommer og krammer mig og jeg får pakkerne. Niall hjælper mig med at åbne, fordi jeg ikke kan få tapen op. I den ene er der et brev, hvor de alle sammen har skrevet noget i og så er der en halskæde i, hvor der står Forever på.

Den anden er til Holly, så Niall og Zayn går ned for at hente hende. Hun er nede og lege sammen med nogle andre børn. Louis, Harry og Liam kommer hen til mig og jeg spørger ”Hvordan går det så med jer 2” Louis svarer ”Det går super, ud over det med dig, som tager ret hårdt på os alle sammen” Jeg smiler ”I skal ikke lade det påvirke jer, jeg klarer mig” Siger jeg og Harry kigger på mig ”Vi kan ikke lade være med at tænke på det, du betyder ubeskriveligt meget for Niall, så derfor betyder du også meget for os” ”I betyder også meget for mig drenge” Siger jeg. ”Det er derfor vi kommer tilbage i morgen, så vi kan holde Niall med selvskab, mens du bliver opereret.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...