Beside you - Niall


20Likes
16Kommentarer
10619Visninger
AA

6. Building a fort! ;)

Vi er endelig kommet hjem fra min mor og vejret er rimelig dårligt her i London, så vi har besluttet os for at blive indenfor og så finde på noget at lave.

Jeg sidder med min mobil, da en idé pludselig popper op i hovedet på mig. Ja, det gjorde faktisk en smule ondt.

”Niall! Vi skal bygge et fort!” Råber jeg og rejser mig op. Han smiler til mig og siger ”Okay, men hvor henne?” jeg begynder at tage tæpperne fra sofaen og siger ”Inde i soveværelset” Jeg løber derind med favnen fuld af tæpper og han følger efter.

Jeg smider tæpperne på sengen og spørger ”Okay, hvor starter vi så henne?” Han kigger rundt og siger ”Vi skal da starte fra døren, så man kommer direkte ind!”

Vi sætter det første tæppe fast over døren. Eller jeg prøver, men jeg er ikke høj nok, så Niall griner af mig og siger ”Hvor er du sød” Og løfter mig op så jeg kan nå.

Vi hænger tæpper ned af siden og laver så en gang hen til vores seng og laver nogle små rum i mellem. En af dem er ved fjernsynet (fjernsyn i soveværelset styrer) så man kan ligge og se fjernsyn.

Det tager et par timer og en helt masse tæpper, før vi bliver færdige, men resultatet er faktisk ret godt. Jeg kravler ind og lægger mig i sengen. Lidt efter kommer Niall, jeg kigger på ham og siger ”Farede du vildt i den forvirrende labyrint?”

Han smiler og siger ”Nej, jeg skulle finde nogle snacks til os” og trækker en skål frem med chips i. ”Ja, selvfølgelig” Siger jeg og smiler til ham. Vi sidder på sengen og hygger lidt og så går vi i gang med at lave aftensmad, eller vi gør et forsøg på at lave noget, der er nogenlunde spiseligt.

Vi skal koge noget pasta og jeg beder ham om at give mig salten. Han kigger rundt og siger surt ”Der er ikke noget!” Så siger han lidt roligt og flovt ”Nårh der..” og rækker mig det. Søde Niall..

Efter næsten en time, er maden klar og jeg er helt vildt dulten (nyt ord.. Okay så)

Maden er faktisk helt fin. Ikke så slemt som jeg troede.

Vi går ind i vores fort igen og Niall kravler op i sengen og trækker mig med. Han begynder at kysse mig. Jeg tager min hånd bag hans hoved og trækker ham tættere på mig. Han lægger sig ned ved siden af mig, og mens vi stadig kysser, trækker han min trøje af og ved et uheld kommer han til at ramme en af de pinde der holder tæpperne og de falder ned over os. Jeg begynder at grine og Niall trækker tæppet over hovedet, og fortsætter så med hvad han var i gang med.

Han kysser mig ned af halsen og laver forsigtigt et sugemærke på mig.

Jeg hvisker ”Det her er hvad jeg savner, når du er væk..” Han stopper op, kigger på mig og siger ”Jeg ville ønske at jeg bare kunne blive her sammen med dig”

”Nu, vi snakker om det, så skal jeg på arbejde i morgen” Siger jeg og rejser mig op for at gå på toilettet.

Da jeg kommer tilbage, har Niall sat tæppet op igen og han ligger stadig i sengen.

Jeg kigger ind til ham og spørger ”Har du tænkt dig at ligge derinde hele aftenen?”

Jeg går ud i stuen og Niall kommer hurtigt efter og sætter sig i sofaen ved siden af mig. Han minder mig om en lille hundehvalp.. Nurh. Jeg har ikke en dreng som kæreste, men en lille sød hundehvalp.. Sødt. Jeg klapper ham på hovedet og han spørger mig ”Hvad laver du?” Jeg smiler og siger ”Du minder mig bare så meget om en sød lille hundehvalp.” Han kigger forvirret på mig og smiler ”Jeg minder dig om en hundehvalp?” ”Ja, en sød hundehvalp. Det var den måde du fulgte efter mig på”

”Du er skør” Siger han, griner for sig selv og går ud i køkkenet. Jeg tænder fjernsynet og finer noget jeg gerne vil se. Niall kommer tilbage med en skål slik og noget sodavand. Han sætter det på bordet og sætter sig ved siden af mig igen. Jeg lægger mig ned på hans skød og han rækker mig et stykke slik og spørger ”Vil du have det?”

Jeg kigger op på ham og siger ”Ikke hvis du har haft det i munden..?”

Han griner og siger ”Hvordan vidste du det?” Jeg giver ham ”Seriøst”-blikket og siger ”Niall. Du er kun sød, når du har en eller anden ond plan.”

Han læner sig tilbage og kigger på sin mobil. Jeg ligger og studerer ham. Hans søde ansigtsudtryk, når han læser eller ser noget. Hans små smil, når han læser noget sjovt. Hvor er jeg heldig. Han kigger ned på mig og spørger ”Hvad tænker du på?”

”Bare hvor fantastisk du er.” Siger jeg, læner mig op og kysser ham. ”Du er mindst lige så fantastisk” Siger han og kysser mig igen.

Han tager mit glas og tager en slurk af det. Jeg nærmest råber ”Nej, det vil jeg godt have!” Han kigger på mig og spytter det så tilbage i glasset og rækker mig det.

Jeg kigger ned i det og siger ”Ikke alligevel…”

Det der jeg sagde med at jeg var heldig, ikke? Det trækker jeg tilbage.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...