Look Up_Harry styles

Denne Movellas er med i what if konkurrencen. What if the one for you was stranding right beside you? Olive er en 17 årig pige fyldt med gang i. Harry et en 19 årig dreng med en seriøs karriere. De er langt fra ens. Men de har dog en ting til fældes. De drømmer begge om deres drømme prins/prinsesse. Men hvad hvis disse to ildsjæle mødte hinanden på grund af en simpel kop kakao? Ville skæbnen måske tillade dem at forelske sig? -//- dette er et oneshot -//-

2Likes
3Kommentarer
149Visninger

1. Look Up

"Du drømmer! Som om din drømme prins vil komme valsene ud af starbuks" sagde Sam i telefonen.

"Nej nej men man har vel lov til at drømme" sagde jeg mens jeg slentrede ned af de overfyldte gader i London.

"Ja ja men det du drømmer om sker jo kun på film" sagde hun med latter i stemmen. "Det er da ikke min skyld at film giver folk urealistiske drømme" sagde jeg og begyndte at grine.

"Nej nej men held og lykke med at fine din drømme prins" sagde hun og lage på. Jeg to telefonen fra øret og lage den ned i min baglomme.

Nåh Olive hvad skal vi så nu? Sagde jeg til mig selv. H&M? Nahh.

Til sidst blev jeg enig med mig selv om at jeg ville prøve

lykken i starbuks. Jeg gik hen til døren og så at butikken næsten var ton. Hvilket ikke var normalt på den her tid.

Da jeg skubbede døren op lød der en lille klokke. Alle så på mig.

Med alle mener jeg de to der stod ved kassen og de fem der sad ved borene rundt omkring.

"Hvad skulle det være?" Spurte en pige fra den anden side af kassen. Hun var vel på alder med mig eller yngre.

"Bare en varm kakao tak" sagde jeg høfligt og smilte til hende. "Ja øjeblik. Skal der flødeskum i?" Spurte hun og kiggede over på mig ovre fra maskinen. "Øhm ja. Øh ja tak" svarede jeg med et smil.

"Her" sagde hun med et venligt smil og gav mig koppen med den varme væske i. "Tak" sagde jeg og gav hende pengene. "Det var så lidt fortsat god dag" sagde hun høfligt da jeg var på vej ud af butikken. "Jo tak ILM" sagde jeg og åbnede døre.

Jeg var ikke andet end lige kommet ud da jeg gik direkte ind i en. "Ej undskyld. Jeg så dig ikke" undskyldte jeg. "Det øhm der gør ikke noget det tørre jo" sagde han og hentydede til den varme kakao der var over det hele på hans tøj.

"Ej jeg mener det det var altså ikke med vilje. Det må du altså virkelig undskylde" sagde jeg og rodede i min taske for at finde noget at tørre hans jakke af med.

"Rolig nu det er bare kakao. Men du har lidt lige der" sagde han og tørrede sin tommelfinger over min kind. "Sådan så er det væk"

"Tak" sagde jeg og prøvede at smile. Men det blev bare et mega akavet smil istedet.

"Harry" sagde han og rakte hånden frem med et skævt charmerende smil. "Olive" sagde jeg med et lille smil og tog imod hans hånd.

Hans hånd var stor og varm. Hvor min der imod var lille og meget kold. "Fryser du?" Spurte han stadig med min hånd i hans. "Ja lidt men det var derfor jeg købte den kakao jeg så valgte at smide i hovedet på dig" sagde jeg med et lille smil.

Han begyndte at grine lidt. "Så lad mig købe dig en ny" sagde han bestemt med et smil. "Nej nej. Det var mig der gik ind i dig det behøver du ikke." Sagde jeg med et smil. "Det var faktisk ikke et tilbud" sagde han med latter i stemmen.

Han åbnede døren og med det samme ringede den lille klokke. Jeg kom ind hvor efter han gik ind og lukkede døren.

"Bare sæt dig ved det bord der" sagde han og plejede på et bord i hjørnet. "Okay" sagde jeg stille og gjorde som han sagde. Jeg havde jo ligesom valgt at hælde min kakao ud over ham.

Jeg trak en stol ud og satte mig på den. Mens Harry som fyren hed stod og bestilte. Der var op til flere piger bag disken der flokkes om ham. Han måtte have en god dag i dag. Men op et tidspunkt gik de fleste af ham. Men inden de forsvandt sendte de lige dræber blikke til mig.

Jeg siger jer hvis blik kunne dræbe var jeg sten død for længst.

Min telefon bippede så jeg tog en op. Det var Sam der havde skrevet at hun var taget i byen med nogle venner og at hun ikke ville komme hjem før i nat.

Jeg skrev hurtigt ok og lage min telefon ned i lommen igen. "Hey" sagde Harry da han kom igen. "Hey hvor er kopperne henne?" Spurte jeg og kiggede spørgere på ham. "Dem ville en tjener komme med" sagde han og satte sig ned på stolen over for.

Jeg nikkede stille. "Kommer du her fra den her del af af London" spurte jeg stille og kiggede ind i hans grønne øjne. "Nej jeg kommer faktisk fra den helt anden ende af London" sagde ham med et smil som blotede hans smilehuller.

"Okay hvad laver du så her?" Spurte jeg. Han smilte for sig selv. "Min bil gik på en måde tør for benzin så... Ja nu er jeg her. Og ved ikke hvordan jeg sjal komme hjem."sagde han og smilte skævt til mig.

"Er din bil her i nærheden for så kan du jo komme med hjem til mig. Jeg tror vidst jeg har noget benzin." Sagde jeg enlig bare for at være flink.

"Mener du det? Min bil holder lige 100 meter her fra." Sagde han med glæde i stemmen. "Ja ellers ville jeg jo ikke sige det" sagde jeg og der undslap et lille grin fra mine læber.

"Hej her er jeres cafe og kakao" sagde en pige der kom med vores drikkelse mens hun sendte mig dræber blikke. "Tak" sagde Harry da hun rakte ham hans kop. "Og her.... Ups" sagde hun og vendte bunden på koppen i vejret så det hele endte i mit skød.

Jeg betragtede lidt mine sorte jeans der normalt var sorte som nu havde er svagt brunt skær og min orange sweater der nu var mørke brun. Pigen var forlængst gået. "Harry hvad har du sagt til den?" Spurte jeg og kiggede op fra mit skød og lige ind i hans øjne

"Øhm de stod og bagte på mig så jeg sagde at du var min kæreste og så gik de" svarede han. Men undlod smilet."Ja okay" vil du ikke tage den der med dig så kunne vi komme hjem til mig? Jeg skal nok vaske dit tøj. Så kan du låne noget af Sam min søsters ex kærestes tøj. Måske er det lidt stort jeg ved det ikke" spurte jeg og hentydede til hans kaffekop.

"Jo det er okay. Men du behøver ikke vaske mit tøj" svarede han med et smil. "Jo det kan jeg lige så godt jeg skal jo alligevel vaske mit eget." Sagde jeg og rejste mig op fra stolen. På stolen var der en sø af kakao ud over det hele. Det ville blive noget klistret noget at skulle tørre op for dem. For det ville jeg da ikke bruge min tid på.

Det var jo ikke mig der havde hældt der ud over det hele. Harry rejste sig også lige så stille. "Ser det slemt ud?" Spurte jeg og hentydede til mit tøj. "Øhm det... Ja det gør det" sagde han så med er skævt smil. "Her tag den her om dig så ser det ikke så slemt ud" sagde han lige inden vi nåde døren. Og gav mig hans jakke. "Tak" sagde jeg og lod den store varme jakke omsvøbe mig.

"Ingen årsag" sagde ham med et smil der blotede han smilehuller. Jeg fnes og smilede inderligt.

Harry åbnede døren for mig og den dejlige klokkes sang kunne høre i hele butikken. "Er der langt over til din lejlighed?" Spurte han med et spørgere smil. "Nahhh det er lige rundt om hjørnet" svarede jeg med et smil. "Fryser du" spurte jeg så da det gik op for mig at jeg jo faktisk gik med hans jakke på og ar vi faktisk var i oktober måned. "Lidt men jeg over lever" sagde han med et smil. "Nej kom her" sagde jeg og strak min arm ud så jakken åbnede sig.

Han lo lidt men da han så at jeg mente det gik han ind under jakken og lagde sin ene arm om min talje. Hans berøring gav mig kuldegysninger og jeg puttede mig helt ind til ham. Han tog om mig og trak mig helt ind til dig så der slet ikke var luft mellem os. Jeg kiggede forundret op på han.

"Når man fryser bliver man nød til at være tæt med en anden" sagde han og blinkede med det ene øje. "Og det gør det da heller ikke dårligere at du så er sammen med en mega hot person" sagde jeg og begyndte at grine. Men det var ikke det der halvt falske grin piger griner nå der er drenge tilstede. Men mit klamme grin man kun griner når man sidder sammen med sine bedste veninder.

"Olive du har det sjoveste grin nogensinde" lo Harry. "Live" sagde jeg og smilte til ham. "Hvad?" Sagde han og kiggede spørgere på mig. "Du kan kalde mig live" sagde jeg med et smil."hvorfor kalde dig noget andet nå du har sådan et smukt navn?" Spurte han og gav mig et skævt smil.

"Det andet er hurtigere" sagde jeg mens jeg rødmede over hans ord.

"Det er her" sagde jeg da vi nåede til den blå dør der sad på den røde murstens mur. Jeg skulle til at åbne døren da Harry skubbede mig til side og åbnede den for mig. "Sikke en gentleman" lo jeg. "Ja det er man jo nød til at være nogle gange" li han. Vi fik os møvret ind og skulle nu gå op af trapperne til femte sal. "Hvor højt skal vi op?" Spurte han og betragtede den stejle lange trappe. "Der omkring femte sal" sagde jeg og sukkede. "Kom her. Vare stol på mig" sagde han og kom ud af jakken. Få sek. Efter svævede jeg over jorden. "Det behøver du ikke" grinte jeg. "Det er ikke oppe til diskusion" smilte han og bar mig op af de mange trapper.

Da vi nåde til 3. Sal var han godt forpustet. "Bare sæt mig ned" sagde jeg og smilte til ham. "Nej. Nej. Jeg. Mangler. Kun. En. Etage" stønnede han for vær ord.

"Så" sagde jeg med et smil da vi nåde etagen hvor min lejlighed lå. "Endelig" sagde han helt smadret og satte mig ned så jeg igen fik fast grund under fødderne. Jeg gik over til min dør og låste den stille op.

Jeg gik ind efter ham og lukkede døren. "Her bor jeg så" sagde jeg glad og smed mine sko. Jeg tog hans jakke af og hang den på min knage.

Harry smed også sine sko og gik med mig ind i stuen.

"Bare smid dig på sofaen så vil jeg lige skifte og finde noget tøj til dig" sagde jeg smilene. "Okay tak" smilte han udmattet. "Det var da det mindste jeg kunne gøre" smilte jeg.

Jeg gik ind i mit meget lille soveværelse og fandt et par afslappede bukser og en t- shirt hvorefter jeg smed mit klamme våde tøj og skulle lige til at tage det anden på da døren blev åbnet. Jeg skyndte mig at tage min t- shirt på som lige dækkede min numse og vente mig om mod Harry som stod i døren med hånden for øjnene. "Bare rolig jeg har tøj på nu" sagde jeg stille og han fjernede sin hånd fra øjnene.

"Undskyld men jeg ville bare spørge om jeg måtte blive til i morgen da det sådan er blevet ret mørkt og så er begyndt at regne." Sagde han med et skævt smil. "Øhm jo selvfølgelig kan du det du kan sove i min seng så tager jeg sofaen" sagde jeg med et smil. "Nej jeg vil ikke være for meget til besvær jeg tager bare sofaen" sagde han og smilte et hel hjertet smil og gik ud fra mit værelse.

Jeg tog hurtigt mine bukser på og lede så efter en t- shirt til Harry. Jeg fandt en af min fars da jeg havde fået den af ham til at sove i. Jeg gik ud af værelset med t-shirten over armen og gik ind på Sams værelse. Jeg fandt et par mande shorts som lå på gulvet og tog dem op. Hvor de kom fra vidste jeg ikke men de så ikke ud til at være beskidte.

"Harry jeg fandt noget tøj der er nok ikke det smartestes men ja det var vidst det jeg kunne finde" sagde jeg med et smil og gik ind i stuen. Jeg kom ind til en dreng der kun stod i underbukser.

"Ja undskyld men mine bukser var virkelig våde" sagde han og så på mig. Den mave der var bare mums.

"Jeg behøver ikke shorts bare T-shirten det er vidst fint" sagde Harry og smilte til mig "okay" sagde jeg med et smil og smed shortsene til vaske.

" skal vi se en film? Vi har godt nok kun disney film" spurte jeg Harry som nu havde fået t-shirten på og havde smidt sig i sofaen. "Jo det kunne da være hyggeligt" konstaterede Harry. "Okay min ynglings er to på flugt" sagde jeg og kiggede over på Harry fra kommoden med film. "Den har jeg ikke set" lo han. "Så ser vi den"fnes jeg og satte filmen i fjernsynet.

Jeg satte mig lidt fra Harry så jeg ikke sad helt op af ham. "Vil du ikke sidde ved mig?" Spurte han med latter i stemmen. "Jo jo jeg ville bare ikke virke for klistret" sagde jeg med et smil på læben. Jeg satte mig lidt tættere på da Harry lagde armen om mig og trak mig ind til sig.

"Nåhh jamen hej" sagde jeg mega akavet da jeg læsten sad hen oppe på ham. "Hej" fnes han med næsen få centimeter fra min. Han kiggede ind im mine øjne og brød ikke øjenkontakten. Og jeg kunne ikke. Jeg var som tryllebundet af hans glas klare grønne øjne.

"Er der nogensinde nogen der har fortalt dig at du har de smukkeste øjne" hviskede han med næsen mod min. Jeg rødmede men kunne eller ville ikke se væk. Og i det øjeblik lukkedes mine øjne i og vores læber mødtes hinanden.

"Du drømmer! Som om din drømme prins vil komme valsene ud af starbuks" sagde Sam i telefonen.

Men hvor tog hun fejl.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...