I just love you

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2014
  • Opdateret: 12 apr. 2015
  • Status: Igang
Jeg har læst mange Harry Potter fanfiction kærligheds historier som handler om Draco og Hermione. Så nu vil jeg bidrage med en kærligheds historie med Fra Draco's synsvinkel. Men pigen er ikke Hermione, men min egen opdigtede person Jane Lily Pottermore. Jeg er personlidt helt vil med Harry Potter universet, men i den har historie springer jeg lidt fra handlingen i Harry Potter fem, og laver lidt mit eget side spor. lidt om historien. Draco og Jane var venner føre de startede på Hogwarts. Men ved fordelingen sker der noget som vil komme til at komplicerer deres venskab. Draco kommer på Slytherin og Jane kommer på Gryffindor. De lader som om de hader hinanden, og ses uden nogen ser dem. Det gøre fint indtil femte skole år. Hvor Draco for følelser for Jane. Føler hun det samme. Og hvis de kommer sammen hvad ville der så ske?

9Likes
8Kommentarer
982Visninger
AA

4. Mudderblod

Jeg sad og kiggede ud af vinduet. Mine tanker kræsede om Jane. Vi havde kysset for første gang. Det øjeblik jeg havde drømt om så længe det var blevet til virkelighed. Jeg tænkte på Jane og hendes læber mod mine da Blaise's stemme afbrud mine tanker. "Hey, Draco høre du hvad vi siger. hvad sker der for dig, du stirre ud af vinduet og sukker som var du forelsket". Jeg svaret skarpt: "Nej jeg høre ikke hvad i siger jeg har viktiger ting at fortage mig end at lytte på jeres nonsens. Og nej jeg er IKKE forelsket". Jeg havde det så dørligt ved at lyve når det galt et emne der galt Jane. Jeg ville ønske at jeg bare kunne stå frem og sige at Jane var min kæreste, med jeg lovede Jane ikke at sige noget. 

"Hey nu gør du det igen Draco. hvad sker der for dig?"

"Ikke noget jeg tror jeg går en tur på gange for at se om jeg kan irriter nogle første års elver". Svarede jeg og forlød kupeen. Ude på gangen var de flest elever i deres kupeer for at skifte til Hogwarts uniformerende. Jeg viste ikke hvor jeg gik hen, det var bare som om en usynlig tråd vist mig vej gennem toget og hen til kupe 119. Jeg stod med hånden på døren håndtaget da jeg kunne høre havde stemmer. En grådkvalt skinger stemme skar igennem. Jeg kendte den stemme. Det var Jane's stemme. "Jeg kan ikke sige hvorfor jeg var væk". Min mave trak sig sammen, jeg kunne overhovedet ikke lig det har. Jane var ked af det. Jeg ville ønske at jeg bare kunne holde om hende og sige at det nok sku gå. Det var nok også der for jeg gjorde hvad jeg gjorde nu. Jeg kiggede overskulderen, gangen var tom. Så jeg skubbede kupeens dør til side. Der stod jeg så med fire par øjne på mig. Jane's gradende øjne, Weasley tøsens overraskede blik, Lovegood pigens bange blik, og en pige som jeg tror var Ella Moon's vrede blik. Jeg stod bare og stirede på min kæreste, der stod med tårende trillende ned af kenderne. Da Weasley stemme vækkede mig fra tankerne: "Var fanden laver du her Malfoy, gider du godt skride".

"Jeg tager ikke i mod ordre fra en Weasley, og desuden skulde jeg hent Pottermore". Svarede jeg og så fra Jane, til Weasley, og derefter tilbage Jane. Jane kiggede på mig, og forlod der næst kupeen. Jeg kiggede rundt på dem alle en gang til og forlod, kupeen. Da jeg komme ud på gangen stod Jane grædende i et hjørne for enden af vognen. Jeg løb hen til hende og hun faldt mig i armende. "Så skat det skal nok gå". Jeg lod hende stå og græde end mod min skulder mens jeg strøg hendes hår blidt. Sådan stod vi lidt til. "Undskyld" kom det grådkvalt. Jeg for stod ikke hvad hun mente og hun måtte havde kunnet set det på mig for hun forsatte. "Jeg mener du har fået make-up på skjorten". Jeg kiggede ned af mig selv og ja der var to sorte pletter på min skulder, da jeg havde ladt min kappe lægge i min kupe. Jeg smillede til hende for at vis at det ikke gjorde noget. "Undskyld jeg spørg men er det på grund af i skændes om mig selv om de ikke viste det?". Det var dumt at spørge det viste jeg, men jeg ville gerne vide hvorfor hun var ked af det. Hun kiggede på mig og svaret med en svart skælvende stemme: "Ja noget af det og fordi jeg kom til at kalde Ella for mudderblod". hun begyndt igen at græde. Jeg stod og tænkte lidt det jeg fik en ide.
"Jane søde bliv her så kommer jeg om lidt" sagde jeg og gik. Jeg gik hen til min kupe tog  mine ting og undlod at svare på spørgsmålene fra mine venner i kupeen. Jeg gik tilbage til Jane satte mine ting og gik igen. Men denne gang hen til kupe 119. Da jeg skubbede kupeens dør til side var Ella og Ginny der ikke, men der var kommet fire nye. Granger, Weasley, Longbottom og Potter. Jeg undlod igen at svare på deres spørgsmål om hvorfor jeg var her. Jeg fik Jane's ting til at flyve efter mig ud af kupeen og hen til Jane. Vi satte os tilrette Jane med sidt hovde lænede mod min skulder. Og der sad vi så hånd i hånd, mens toget kørte vider mod Hogwarts. Da vi næste var fremme kom jeg til at tænke på noget. "Jane søde, du ved jeg elsker dig". Hun kiggede lidt overrasket på mig men nikkede så smilende så jeg forsatte. "Jeg vedet her lyder dumt men vil du ikke nok fortælle Moon og Weasley... Undskyld søde Ella og Ginny om os, de vil kunne forstå det bedre end mine venner og så kan Moo.. Ella for at vide hvorfor du kom til at kalde hende det der du ved nok". Jane åbnede munden men nåde ikke længer vi var ankommet til Hogsmeads stasion, og eleverende begyndte at myldre ud. Jeg tog vores ting og gav hendes hånd et klem og for lod derefter toget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...