I just love you

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2014
  • Opdateret: 12 apr. 2015
  • Status: Igang
Jeg har læst mange Harry Potter fanfiction kærligheds historier som handler om Draco og Hermione. Så nu vil jeg bidrage med en kærligheds historie med Fra Draco's synsvinkel. Men pigen er ikke Hermione, men min egen opdigtede person Jane Lily Pottermore. Jeg er personlidt helt vil med Harry Potter universet, men i den har historie springer jeg lidt fra handlingen i Harry Potter fem, og laver lidt mit eget side spor. lidt om historien. Draco og Jane var venner føre de startede på Hogwarts. Men ved fordelingen sker der noget som vil komme til at komplicerer deres venskab. Draco kommer på Slytherin og Jane kommer på Gryffindor. De lader som om de hader hinanden, og ses uden nogen ser dem. Det gøre fint indtil femte skole år. Hvor Draco for følelser for Jane. Føler hun det samme. Og hvis de kommer sammen hvad ville der så ske?

9Likes
8Kommentarer
1009Visninger
AA

2. De to breve

Jeg var bare så glad, jeg kunne slet ikke lade være med at smile. Jeg havde fået svaret fra Jane har til morgen. Faktisk var det Hyperion min slørugle der vækkede mig i mellem kl. Fire og fem i nat. Men jeg var lige glad, brevet jeg fik var fantastisk. Der var ikke noget der ville kunne slå mig ud i dag. Ikke en gang synet af Potter og hans venner. 

"Draco" lød min mors blide stemme. Jeg havde gået i mine egne tanker og stod nu over for muren der førte ind til perron ni trekvart. Jeg gik gennem muren og stod nu på perron ni trekvart. Perronen var fyldt op med elver og deres familier. lyden fra de mange ugler og katte i deres bure var overvældende, men jeg var lige glad. Og lyden fra elver der mødte deres venner igen efter ferien. Og til sidst var der dampen fra Hogwarts-ekspressen. 

"Av"

et eller andet havde ramt min højre side af mit hoved. Jeg kiggede rundt og så en hvid og karamel farvet ugle side på min kuffert. Jane's ugle Angel. Hun havde et brev i næbet. Jeg opnåede det hurtig og læste:

  Kære Draco<3 

Jeg vil bede dig om ikke at fortælle noget til nogle. 

Mine venner ved heller ikke noget.

Jeg vendter på dig en den bagerst vogne  kl. 12.

Hilsen din Jane.

 

Jeg læste brevet to gange, hendes håndskrift var bare så sød. Den måde hen skrev D og J på var helt vildt søde. Men da det gik op for mig at min mor og far stod og kiggede på mig puttede jeg brevet i min jakke lomme.

"Draco hvad var det" spurte min far mig. Det gik op for mig at smilet på mine læber var blevet til smilet i hele mit ansigt efter jeg havde læst brevet. Og min far der for undrede sig for jeg havde kun smilede så meget da jeg skulle start på første og nu var det mit femte år.

Jeg svaret bestemt at det ikke var noget. Og min mor afbrud hurtigt vores ny startede diskussion.

"Lucius, han kan godt være glad for at begynde. Så skulle i nødigt til at diskutere her. Og han skal og så til at ombord hvis han skal for en god plads i vejleder kupeen, så vi må sige farvel nu". Mor gav mig et stort kram, og et kys på panden. Og min far gav mig et klap på skulderen.  Jeg kastede en svæve besværgelse over min kuffert. Og sagde farvel til mine forældre, og gik ind i toget mens jeg kunne høre min mors stemme bag mig: 

"Vi se til jul Draco mus".

Jeg fandt kupeen, der var ikke kommet andre så jeg satte mig ved vinduet. Efter jeg havde lagt min kuffert på plads. Jeg vinkede til mine forældre og da de havde set det vendte de rundt og gik hjem med armene rundt om hinanden. Jeg fandt brevet jeg havde fået i nat frem og læste:

Hej Draco.

Jeg blev så glad da Hyperion kom med dit brev.

Og ja af hele mit hjerte ja. 

Ja jeg vil gerne være din Kæreste.

Kærlig hilsen din Jane.

Jeg læst brevet igen og igen indtil jeg hørte et fnys fra kupeens dør. Jeg pakkede hurtigt brevet sammen og kiggede der hen. Weasley og Granger stod i døren med vejledere fra Hufflepuff og Ravenclaw. Jeg sente dem et Malfoy-smil og kiggede ud af vinduet igen. De satte sig ind, og til sidste kom Pansy Parkinson og klyngede sig til min arm.

"Ja men også hej til dig, men gider du lige fjerne dig fra min arm Pansy". Hun fjernede sig langsomt. Men ikke en gang det kunne for mig til at miste mit gode humør. Jeg sad bare og smilte over hele hovedet, mens jeg så toget køre fra perronen, og dreje om hjørnet. Vi var på vej, om i time skulle jeg mødes med Jane min kæreste.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...