Why Can't I Stop Feeling This Way (My Little Pony)

Willowtree er et dådyr, som er håbløst forelsket i ponyen Fluttershy. Fluttershy er sammen med Ponyen Big Macintosh og alt er i den skønneste orden. Lige indtil den dag, hvor Willowtree ved et heldigt uheld støder ind i den bedårende Fluttershy. Hun elsker alle væsner og tager ham derfor glædeligt til sig. Men får Fluttershy pludselig lidt for intime følelser for det charmerende dådyr? Og hvordan håndtere hendes kæreste Big Macintosh situationen?

5Likes
8Kommentarer
462Visninger
AA

5. Kap 4. Grebet i et forbudt øjeblik

                                                                       **
~Jeg var på vej hjem til reden. Jeg tror jeg havde lagt derinde i et par timer. Lagt og tænkt på en vidunderlig skønhed. Jeg savnede hende allerede. I det øjeblik var det som om guderne hørte min bøn.

”Willowtree!” Det var Fluttershy. Nu var det hende det opsøgte mig. Kunne det blive meget bedre? Min drømmepige, løbende imod mig. Godt nok så hun meget alvorlig ud. Som om hun havde noget vigtigt, at snakke med mig om. Det viste sig, at jeg havde ret.
                                                                         ***
Jeg havde løbet i omkring en time nu. Jeg måtte snakke med ham. Han stod bare der og så vidunderlig ud. Solen skinnede på ham. Han smilede. Han så bekymret og forvirret ud på samme tid. Han havde nok lagt mærke til mit ansigtsudryk.

”Jeg er nød til at snakke med dig…” sagde jeg roligt, men alvorligt da jeg nåede helt hen til ham.

”Om hvad?” sagde han roligt og smilede til mig.

”Om os… Jeg kan altså ikke gøre det her… Være sammen med dig.” Smilet forsvandt som et lyn fra hans læber og han så nu lettere bedrøvet ud.

”Hvorfor? Fluttershy er det på grund at ham Big Mac fyren? Vi to er jo bare venner…” Han stod bare og kiggede bedrøvet på mig. Med hans store blanke dådyrøjne.

”Jah… Men han tror der er mere i det end venskab… Det værste er nok… At jeg sådan på en måde ret godt kan… Lide dig.” Min stemme blev mindre og mindre tydelig og på samme tid lavere og lavere. Jeg krøb mig mere sammen for hvert ord jeg sagde, men det var nødvendigt. Han måtte vide sandheden. Jeg kiggede ned i jorden. Jeg turde ikke se hans reaktion, men jeg blev jo nød til det. Jeg kiggede forsigtigt op på ham og kunne se hvordan et stort smil havde spredt sig på hans ansigt. Jeg rettede mig op. Lettere forvirret.

”Virkelig?” spurgte han håbende. Han kiggede på mig med julelys i hans øjne og smilet nåede næsten helt op til geviret. Han rykkede sig tættere på mig.

”Jah…” sagde jeg forsigtigt. Hans ansigt var nu rigtig tæt på mit. Han strakte sig og hviskede mig i øret.

”Jeg kan også rigtig godt lide dig Fluttershy. Min gyldne engel.” Han trak sit ansigt lidt til sig igen. Han var stadig tæt på mit. Han kiggede mig direkte i øjnene.

”Willowtree… Jeg kan ikke det her… Jeg har en kæreste.” Jeg gik et par skridt tilbage og kiggede alvorligt op på ham. Han kiggede undskyldende på mig.

”Undskyld Fluttershy. Jeg kan ikke styre mine følelser. Lige siden jeg var en lille kalv, har jeg observeret dig. Beundret dig. Set dig synge til alle de små dyr. Set hvordan du har hjulpet dine venner. Jeg havde altid en drøm om at det blev os to. Undskyld.” Jeg stod og måbede. Havde han observeret mig siden han var lille? Jeg kunne ikke dy mig nu. Jeg gik helt tæt på ham igen. Han kiggede mig spørgende i øjnene. Jeg nåede ikke at tænke mig ordentligt om, før jeg lukkede øjnene og placerede mine læber på hans. Hans bløde læber gjorde det svært at modstå. Jeg havde ikke lyst til at trække mig væk igen, men så hørte jeg til min store forskrækkelse en velkendt stemme bag os.

”Jeg sagde du bare skulle sige det, hvis der var noget med en anden!” Jeg vendte mig forskrækket om og træk mig langt væk fra Willowtree. Big Macintosh havde stået i en busk og kigget på os hele tiden. Han var rasende. Godt nok vidste jeg godt at hans personlighed er fantastisk, men jeg vidste også godt at han var utrolig temperamentsfuld. Han kiggede galt på mig. Det lignede næsten, at der kom ild ud af øjnene på ham.

”Big Mac jeg kan forklare!” Nåede jeg lige at sige, inden hans vrede blik blev vendt imod Willowtree. Han gik tættere på ham.

”Hvem er du og hvorfor står du og kysser med min kæreste!?” Willowtree blev mindre og mindre. Han lignede en der egentlig mest havde lyst til, at gemme sig i et mussehul. Jeg kendte godt følelsen. Inden Big Mac kom helt tæt på ham, løb jeg ind foran.

”Det er ikke hans skyld!” Bic Macintosh stod nu helt tæt op af mig og kiggede mig i øjnene.

”Nej, jeg så udmærket godt, at det var dig der kyssede ham! Men jeg så også udmærket godt at han lod dig gøre det. Og han så ikke ligefrem ud til at afsky det!” Willowtree kiggede flovt ned i jorden. Jeg kiggede ned på ham. Jeg kunne se blusset i hans kinder og angsten i hans blik.

”Løb hjem Willowtree, det her er ikke din kamp.” Willowtree kiggede op på mig og med et lettet suk, skyndte han sig at løbe hjem imod hans rede. Jeg kiggede op på Big Macintosh igen. Jeg kunne se hvordan han prøvede at holde den vrede maske, men jeg kunne også godt se at tårerne trængte sig på.

”Hvorfor sagde du det ikke bare?” Hans stemme var nu faldet lidt ned igen. Jeg kiggede nu på ham med bedrøvede øjne.

”Jeg kom egentlig herud for at sige, at vi ikke skulle se hinanden mere… Jeg ved godt hvordan det hele ser ud og jeg ved godt du er skuffet. Det har du også din fulde ret til.” Han kiggede nu på mig med alvorlige øjne.

”Elsker du ham?” Jeg kunne se hvordan tårerne trængte sig mere på end før. Jeg tøvede. Big Macintosh kiggede ned i jorden.

”Så det gør du altså…” Jeg kiggede bedende op på ham.

”Jeg kan ikke gøre for det okay? Jeg er ikke selv herre over mine følelser.” Han kiggede igen på mig med et alvorligt blik.

”Jeg håber du ved, at det er slut imellem os nu og jeg håber i to bliver glade sammen.” Han vendte sig om og løb afsted ud af skoven. Hvad skulle jeg nu gøre? Jeg elskede jo Big Macintosh. Jeg havde bestemt ikke lyst til, at miste ham på den måde. Jeg havde ødelagt alt ting og det vidste jeg også godt. Så nu sad jeg her. Alene i en skov. Havde lige bedraget min kæreste. Jeg havde det forfærdeligt med mig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...