Why Can't I Stop Feeling This Way (My Little Pony)

Willowtree er et dådyr, som er håbløst forelsket i ponyen Fluttershy. Fluttershy er sammen med Ponyen Big Macintosh og alt er i den skønneste orden. Lige indtil den dag, hvor Willowtree ved et heldigt uheld støder ind i den bedårende Fluttershy. Hun elsker alle væsner og tager ham derfor glædeligt til sig. Men får Fluttershy pludselig lidt for intime følelser for det charmerende dådyr? Og hvordan håndtere hendes kæreste Big Macintosh situationen?

5Likes
8Kommentarer
465Visninger
AA

4. Kap 3. Sladderhanken Rainbow Dash

~~                                                                      ****
Jeg var lige kommet hjem og skulle til at samle æbler. Jeg var på vej ud, da jeg hørte et stort brag. Jeg kiggede hen imod vores gamle hestevogn, som nu var helt smadret. Jeg så en lidt fortumlet Rainbow Dash, kravle ud af alt rodet fra den ødelagte hestevogn. Hun rejste sig og fløj forhastet hen til mig. Det resulterede i at hun dumpede ned lige foran mig.

”Big Macintosh, jeg er nød til at snakke med dig.” sagde hun og rejste sig.

”Om hvad?” sagde jeg. Hun så stadig helt fortumlet ud, selvom hun nu var kommet op på sine ben og stå.

”Fluttershy…” Sagde hun og kiggede på mig med et meget seriøst blik.

                                                                       ***
Jeg havde nu galoperet igennem byen og var på vej hjem til Big Macintosh. Jeg måtte bare finde ham og vide at jeg elskede ham. Jeg galoperede ned af den grusvej, som hørte til farmen. Den havde vi gået på så mange gange, lige siden vi var små føl faktisk. Jeg var nu nået helt op til farmen. Jeg hørte stemmer, der kom inde fra laden. Jeg listede op og kiggede forsigtigt ind. Det var ellers ikke noget jeg gjorde normalt, men lige med de her stemmer, kunne jeg godt få mig selv til det.

”Jeg bliver nød til at snakke med hende om det først og fremmest. Det kunne jo godt være en stor misforståelse.” Det var Big Mac der snakkede.

”Okay, men sig ikke at jeg ikke har advaret dig.” Denne gang var det Rainbow Dash. Jeg nåede at se hende lette fra gulvet. Jeg skyndte mig om på siden af laden, så hun ikke ville se mig. Jeg gik hen til døren igen, da hun var væk. Big Macintosh så utrolig bedrøvet ud.

”Banke, banke på” sagde jeg og åbnede stille døren. Han løftede hovedet og kiggede overrasket op på mig.

”Åh, hej Fluttershy…” Han virkede lettere bedrøvet, men smilede alligevel svagt til mig.

”Var det Rainbow der var der lige før? Jeg så hende komme flyvende. Hvad snakkede i om?” Han kiggede op på mig og så ud som om, at han var ved at tage sig sammen, til at sige noget meget alvorligt.

”Vi snakkede faktisk om dig Fluttershy. Hun sagde at hun har set dig ligge ude på engen, sammen med et dådyr. Er det rigtigt?” Han kiggede på mig med både tristhed, men også en smule jalousi i øjnene.

”Ja…” Jeg kiggede ned i jorden. ”Jeg mødte ham her den anden dag…”

”Og?” Big Macintosh kiggede uforstående på mig.

”Og ingenting. Vi er bare venner” Jeg kiggede på ham og gav ham et lille smil.

”Nu håber jeg for alt i verden at du taler sandt Fluttershy.” Jeg gik tættere på ham og havde stadig hans bekymrende øjne hvilende på mig.

”Det lover jeg.” Jeg tøvede lidt inden jeg gav ham et kys på kinden. ”Tro mig, du er den eneste jeg ser” Jeg kiggede ham i øjnene, så han kunne se at jeg mente det. Jeg havde aldrig haft så dårlig samvittighed over at lyve, som jeg havde nu.

”Kom til mig hvis der bliver noget, okay? Jeg kan godt klare sandheden.” Jeg kiggede ham seriøst i øjnene og gentog mig selv.

”Du er den eneste jeg ser.” Han kyssede mig blidt på munden og vi gik ud af laden.

”Jeg er nød til at få sparket de sidste æbler ned fra træerne, inden det bliver mørkt” sagde han.

”Det er helt i orden, jeg skal også ses med Rarity i dag. Hun vil have mig til at gå model for en eller kendt modedesigner.”

”Er det ikke tredje gang i den her uge?” Big Mac kiggede undrende på mig og løftede det ene øjenbryn.

”Jo, men hvad man dog ikke gør for sine veninder.” Jeg tøvede lidt og smilede så til ham.

”Jeg må nok hellere komme afsted og du skal jo også have plukket de der æbler.” Han smilede så og nikkede.

”Måske kan vi ses senere?” Jeg kiggede bedrøvet på ham, men smilede alligevel undskyldende.

”Jeg har for mange planer i dag, beklager.” Og med det mente jeg, at jeg var nød til at se Willowtree og snakke med ham og tingene.

”Det er så helt okay. Vi ses!” Vi vendte os og gik hver vores vej. Jeg var bare lettet over, at han stolede så meget på mig. Jeg havde det værre med mig selv, end nogensinde før. Hvordan kunne jeg være ved at få følelser for et dådyr?

                                                                   ****
Jeg kendte Fluttershy. Jeg kunne godt se når hun løj for mig. Jeg vidste godt at jeg var nød til at undersøge det her nærmere, for ellers ville hun falde for en anden. Jeg vidste derimod også godt, at jeg var nød til at holde lav profil omkring det hele. Jeg havde fået nok informationer fra Rainbow Dash, til at vide hvordan dette dådyr så ud. Begyndende gevir, brune øjne, prikker på bagpartiet. Rainbow havde lagt oppe på en sky over dem og havde observeret det hele. Jeg kunne ikke forstå en brik af det her. Var Fluttershy ikke glad sammen med mig? Gav jeg hende ikke alt hvad hun nogensinde kunne forestille sig? Elskede jeg hende ikke højere end nogen anden? Det værste af det hele, var nok at hun løj for mig. Det havde jeg alligevel ikke forestillet mig om hende. Hun var min bedste ven, min kæreste og min støtte. Var jeg ikke det samme for hende? Måske kunne jeg komme til at udspionere dem på et tidspunkt… Jeg blev i hvert fald nød til at gribe dem på fersk gerning.

                                                                   **
Jeg lå under mit store piletræ og kiggede op på de tusindvis af farverige sommerfugle. Nogle af dem var lyserøde. Præcis ligesom dem Fluttershy havde som cutiemark. Jeg havde en underlig fornemmelse i maven. Hvorfor skulle jeg også forelske mig i sådan en skønhed, som hende? Jeg var så betaget af hendes skønhed, at jeg i øjeblikke helt glemte, at hun havde en anden. En hingst. En stor og stærk rød hingst. Jeg var bare et lille dådyr. Hvilken smuk og guddommelig hoppe ville dog forelske sig i et lille sølle dådyr som mig? Garanteret ingen. Det var jo heller ikke meningen at dådyr og ponyer skulle finde sammen. Vi er to forskellige arter. Måske var det bare mig, som der var noget i vejen med. Min far var flokkens han. Han havde altid sagt, at jeg nok skulle blive en god leder. Han vidste så bare heller ikke, at jeg havde forelsket mig i en hoppe. En vidunderlig smuk hoppe.
 




Så kom 3. Kapitel endelig! Jeg beklager meget for den lange ventetid, men det er svært at nå at få skrevet, når man er på efterskole :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...