Why Can't I Stop Feeling This Way (My Little Pony)

Willowtree er et dådyr, som er håbløst forelsket i ponyen Fluttershy. Fluttershy er sammen med Ponyen Big Macintosh og alt er i den skønneste orden. Lige indtil den dag, hvor Willowtree ved et heldigt uheld støder ind i den bedårende Fluttershy. Hun elsker alle væsner og tager ham derfor glædeligt til sig. Men får Fluttershy pludselig lidt for intime følelser for det charmerende dådyr? Og hvordan håndtere hendes kæreste Big Macintosh situationen?

5Likes
8Kommentarer
464Visninger
AA

3. Kap 2. Den uventede overnatning

                                                                       ****
~Jeg havde gået og kigget efter hende hele dagen. Jeg plejede da altid at få øje på hende, når jeg var nede i byen og arbejde. Jeg havde ikke set hende endnu. Jeg var ærlig talt lidt bekymret, for det var bare sådan jeg var anlagt. Jeg gjorde altid mit bedste for at passe på det, som jeg holdte af. Jeg tror vidst også godt vi kunne kalde Fluttershy, for en af de ponyer, jeg ikke bare holdte af, men elskede.

”Hej Big Macintoch! Herovre!” Jeg vendte mig lettet om til en velkendt stemme.

”Hvor er du dog smuk i dag min skat” fik jeg hurtigt sagt, for jeg vidste udmærket godt at hun kun var et meget hurtigt smut forbi.

”Du ser da heller ikke værst ud, som du står der og sælger æbler.” Hun blinkede til mig og smilede.
”Du ved jeg må videre nu” sagde hun og kyssede mig på kinden.

”Jeg elsker dig” sagde jeg.

”Jeg elsker også dig” svarede hun og galoperede videre. Hen til Pinkie og Rainbow.

                                                                  ***
Damn hvorfor var det så svært at sige det til ham i dag? Jeg plejede da ikke, at have så svært ved at sige de ord. Hele dagen havde jeg gået sammen med Pinkie Pie og Rainbow Dash og alligevel kunne jeg ikke lade være, med at tænke på det dådyr jeg mødte. Willowtree. Ligesom det smukkeste piletræ, som indenunder sine mange grene og blade, gemte på alle de mest vidunderlige og farverige sommerfugle. Og hans brune øjne, som næsten så helt sorte ud i skyggen. Jeg kunne bare ikke stoppe med at tænke på ham.

”Min pinkie sens ringer!” skreg Pinkie og skyndte sig at tage sin farverige paraplyhat på. Der gik kun få sekunder og så havde Rainbow fået en balje vand kastet i hovedet. Vi var gået forbi nogle vinduer inde i byen. En pony fra et af husene, synes lige at hun skulle hælde vand ud, lige da vi gik forbi. Selvfølgelig gik det ud over Rainbow Dash. Det gør det jo nærmest altid. Vi gik ud på en eng og lagde os ned. Eller Pinkie og jeg gjorde. Rainbow Dash lagde sig op på en sky.

”Er der noget i vejen Fluttershy?” spurgte Pinkie Pie og kiggede bekymret på mig.

”Nej, hvorfor skulle der være det?” Jeg løj så godt, som jeg nu kunne, men jeg vidste også godt at jeg var en rigtig dårlig løgner og det her var to af mine bedste veninder.

”Du virker bare så stille… Du plejer altid at fable løs om hvor dejlig Big Mac er. I dag har du ikke rigtig sagt noget.” Rainbow vendte sig om på maven, så hun kunne se ned på mig.

”Du ved da at du ville kunne sige alt til os, ikke Fluttershy?” Hun kiggede håbende på mig og jeg havde faktisk mest lyst til, at kravle ned i et mussehul.

”Jo, det ved jeg da også godt, men der er altså ikke noget i vejen.” Jeg undgik øjenkontakt med nogen af dem. Til mit store held, vendte Rainbow Dash sig om på ryggen igen og opgav.

                                                                      **
Jeg havde haft en fantastisk tid med Fluttershy i dag. Nu hvor hun kendte mig, behøvede jeg slet ikke at gemme mig i skoven mere. Det hun sagde til mig i skoven, gav genlyd i mit hoved. Jeg forstår godt at man kan blive forelsket under de her forhold havde hun sagt. Eller var det noget jeg bare havde forestillet mig? Fluttershy havde altid været min drømmepony. Siden jeg var helt lille havde jeg håbet på, at hun en dag ville snakke med mig. Ja, hvis hun bare havde kigget på mig, havde det været rigeligt. Men nu hvor det skete for mig, vidste jeg overhovedet ikke hvordan jeg skulle håndtere det. Hun havde jo en kæreste. Hun var rigtig glad for ham. Det kunne man i hvert fald se, når hun kiggede ham i øjnene. Ingen havde nogensinde kigget på mig, som hun havde. Det lille øjeblik hvor hun kiggede mig i øjnene og smilede varmt, det var som det rene magi. Ja, kærlighed tror jeg endda! Jeg måtte finde hende og lære hende bedre at kende, men der var langt til hendes hus, så jeg ville nok først være der til aften. Det passede mig sådan set også helt fint.

                                                                    ***
Jeg havde lige sagt farvel til Pinkie Pie og Rainbow Dash. Vi havde haft en skøn dag, med shopping og en tur i spaen. Jeg var også godt træt nu. Jeg glædede mig aller mest til bare at komme hjem i seng. Jeg gik over broen tæt på mit hus da jeg til min forbløffelse hørte en velkendt stemme.

”Hej Fluttershy!” Willowtree kom løbene hen imod mig fra skoven af. Han kiggede forpustet på mig.

”Hvordan har din dag så været?” Han var noget mere snaksaglig end sidste gang. Det klædte ham.

”Den har da såmænd været super lækker, hvad med din?” Jeg kiggede på ham. Han så ud, som om han havde noget han bare gerne ville ud med. Han kiggede på mig med hans mørkebrune, næsten sorte øjne. De lyste op og skinnede i mørket.

”Jeg har egentlig bare… Tænkt på dig” Jeg kunne se at han rødmede i hele hovedet og jeg havde egentlig bare lyst til at omfavne ham og kigge ham i øjnene, men hvorfor havde jeg lyst til det? Jeg havde en kæreste, og ham elskede jeg.

”Willowtree, har du ikke langt hjem?” Han kiggede på mig og smilede.

”Jo, men at se dig, er det hele værd.”

Jeg syntes det var synd for ham, at han skulle gå hele vejen hjem i mørke, så jeg endte med at foreslå, at han kunne sove ved mig. Han måtte sove ovenpå og så ville jeg sove på sofaen. Det nægtede han, så det endte alligevel med at blive omvendt. Vi sagde godnat og jeg gik op i seng.

                                                                     **
Jeg vågnede dagen efter, ved den smukkeste sang. Fluttershy gik og lavede mad til alle hendes dyr. Da hun dansede glad forbi mig og så at jeg var vågen, kiggede hun undskyldende på mig.

”Du må virkelig undskylde, hvis jeg vækkede dig, det var ikke meningen. Det er bare en vane altid at gå og synge” Jeg kiggede på hende og smilede.

”Det gør da ikke noget, så længe det er en fornøjelse at høre på.” Jeg kunne se at hun rødmede og så gik hun ellers videre med at lave mad.

Lidt senere da vi både havde spist morgenmad og snakket en del, spurgte jeg hende om hun havde planer for dagen.

”Faktisk havde jeg planer om at tage ud på engen og hjælpe markmusene med at finde mad.” Hun smilede ”Men du kunne jo tage med?”

Jeg sagde selvfølgelig ja og lidt tid efter, lå vi ude på en smuk eng. Omgivelserne passede lige til hende. Man kunne virkelig se at hun nød det. Hun rykkede sig tættere på mig. Det var en virkelig behagelig følelse.
Et par minutter efter, rykkede hun sig lidt væk fra mig. Jeg kiggede spørgende på hende.

”Ja øh, undskyld, men jeg er altså nød til at gå nu…” Hun kiggede rundt, som om hun slet ikke vidste hvad hun skulle gøre af sig selv.

”Hvad skal du da?” nåede jeg lige at spørge, inden hun allerede var galoperet væk. Hun nåede ikke at høre det. Mærkeligt, tænkte jeg. Gjorde jeg noget forkert?

                                                                        ***
Hvorfor skulle han dog også være så forbandet sød? Hans smukke ansigt, med de klare brune øjne, var bare ikke til at stå for. Hvorfor havde jeg det sådan her. Jeg måtte finde Big Macintosh. Jeg måtte vide at jeg stadig elskede ham.



Uha, er Fluttershy ved at få lidt for intime følelser for det bedårende dådyr Willowtree?
Skriv gerne en kommentar :)

** - Willowtree's synsvinkel
*** - Fluttershy's synsvinkel
**** - Big Macintosh' synsvinkel

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...