Flammable.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2014
  • Opdateret: 6 jul. 2015
  • Status: Igang
Elise flytter til Beacon Hills, i USA. Hun håber på at skabe kontakt med andre på sin egen alder og håber på et mere farverigt liv, efter sin meget røde fortid i Danmark. Hun for nye venner og spænding i sit liv, men måske ikke helt på den måde hun havde forestillet sig. Alfa-varulven Scott Mccall og hans lidt brogede sammensætning af en flok. Graver i en ellers uinteressant sag om en skovbrand og finder ud af at den måske ikke er så uinteressant alligevel. Flokken får dog endnu mere for hånden da sagen udvikler sig og Scott ved et uheld kommer til at kradse en uskyldig... Tror han. Fan-fiction om teenage/gyser serien Teen wolf, fyldt med spænding, overnaturlige gys og unaturligt væsner.

21Likes
17Kommentarer
2011Visninger
AA

1. Prolog

Det var en kold nat og flammerne slikkede op af indersiden, på hyttens vægge.  

"Tiden er ikke inde endnu!" Nu havde han efterhånden råbt det omkring 300 gange. Han kunne mærke hvordan hans hals blev tørrer, svagere og mere pinefuld, for hver gang ordene gled over hans læber.

Han holdt sig til tindingerne. Pressede så hårdt som muligt, som om han prøvede at mase smerten væk. Han skreg et sidste skingert skrig inden han faldt sammen på gulvet og lod endnu engang tingene gå sin gang, som det var sket så mange gange før, men det var begyndt for tidligt.  

Han kunne mærke sin hud, sine prægtige fjer boble og syde som glødende lava, imens hans tøj blev omspændt af flammerne fra hans krop.

Man skulle næsten tro, at han efterhånden var vant til smerten, men at blive brændt levende en gang pr 500 år, var ikke noget man sådan vænnede sig til.  

I det fjerne kunne han se en mand der nærmede sig ham med bøjet ryg. 

Manden råbte efter ham og han ville så gerne svare ham, råbe at han skulle løbe, stikke af, men smerten gjorde det umuligt for ham. I realiteten var det jo ikke noget unaturligt, der var ved at ske med ham, men det kunne jo være svært at tolke, eftersom det ikke just var normalt for mennesker at sætte ild til dem selv, som han havde for vane at gøre.   

Manden var nu kommet helt hen til ham og da han bøjede sig ned for at hjælpe ham op, brød et forfærdet skrig mandens læber, da han så den smeltende skabning, der lå for hans fødder.   

“…Løb…” en enkelt hæs bøn undslap ham, men manden var i åbenlys chok. Et øjeblik senere registrerede manden dog at skabningen snakkede til ham, så nikker han hektisk og adlød. Kort tid efter var manden ude af syne. 

Han ønskede inderligt at han kunne sikre sig, at manden var kommet ud med livet i behold, men han kunne ikke længere holde smerten for døren og han vidste at der snart ikke ville være mere tilbage af ham, end gylden aske.  

Spændt, brændt og overophedet, længtes han efter at kunne rejse sig fra asken. Det var den bedste del af processen, den vigtigste.

Genopstandelsen.  

Omkring ham faldt hytten sammen, bjælker og mursten ramte jorden med kæmpe brag, fortæret af flammerne fra hans glødende krop.  

Inden han blev overvældet af smerten, kunne han høre et hjerteskærende skrig men han var ikke længere i stand til at registrere om det kom fra ham selv eller en anden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...