Flammable.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2014
  • Opdateret: 6 jul. 2015
  • Status: Igang
Elise flytter til Beacon Hills, i USA. Hun håber på at skabe kontakt med andre på sin egen alder og håber på et mere farverigt liv, efter sin meget røde fortid i Danmark. Hun for nye venner og spænding i sit liv, men måske ikke helt på den måde hun havde forestillet sig. Alfa-varulven Scott Mccall og hans lidt brogede sammensætning af en flok. Graver i en ellers uinteressant sag om en skovbrand og finder ud af at den måske ikke er så uinteressant alligevel. Flokken får dog endnu mere for hånden da sagen udvikler sig og Scott ved et uheld kommer til at kradse en uskyldig... Tror han. Fan-fiction om teenage/gyser serien Teen wolf, fyldt med spænding, overnaturlige gys og unaturligt væsner.

21Likes
17Kommentarer
2020Visninger
AA

11. nøgenhed er kun pinligt, for den der er pinligt berørt over den... ikk...

”Shit!” Jeg åbnede forsigtigt øjnene og prøvede at vænne mig til de skarpe lysstråler der gled ind igennem mit åbne vindue.

En skikkelse i den anden ende af mit lille værelse, tog min opmærksomhed. Jeg fik - ikke uden besvær - mit syn under kontrol og stillet skarpt. Han er høj og smuk… - uden vinger. - Har det bare været endnu en gakket drøm? Et lille spir af håb, blomstrede op indeni mig. Måske er jeg bare kørt galt og han er ved et tilfælde kommet forbi og har bragt mig hjem.

Han vendte sig om og det lille blomsterspir visnede som en åkande uden vand. Hans ansigt så normalt, fint og -som altid- frækt ud. Det var hans tøj der skræmte mig. Det var flænset og revet itu, som om han var blevet overfaldet af vilde dyr.

”Are you ok?” Han kiggede på mig, lidt overrasket - men mest arrogant - over det bekymrede udtryk i mit ansigt og det pågående spørgsmål.

”I’m fine.” - Mr. Hottie er ikke i snakke humør hva? - Han holdt noget i hånden, mit smykkeskrin? ”If you’re not going to talk, then please stay out of my Private things.” Med den kommentar satte han stille det lille skrin tilbage på reolen.

Jeg iagttog ham, imens han nærmede sig.

”What happend? I mean you should look horrible… I should…” det gik op for mig at jeg nok lignede noget der var løgn. Jeg sprang ud af sengen og hen til mit spejl… - Fuck! Mit ansigt er fyldt med flænger og… Jeg har intet tøj på! - Eller jeg har undertøj på - ikke noget pænt. Ja ikke engang noget der matcher hinanden -, ”HAR DU KLÆDT MIG AF?” Han kiggede underligt på mig. ”English, please.”

- Ups -

”Did you undress me?” Gid jeg kunne rive det selvglade smil, direkte af hans læber. ”No, but now that you’re out of bed, i can see that i should’ve.” Kunne han ikke bare holde sin mund. Jeg kunne mærke varmen stige op i mine kinder. - Keep it together, hvis du ikke er mærkelig over situationen, kan han ikke have ret til det selvglade svinesmil, der sad klistret fast til de helt perfekte læber. -

Jeg gik over til mit skab og fandt en sort løs nederdel og en mørkegrøn tanktop frem. ”If you didn’t do it, then who did?” I samme øjeblik jeg sagde det, kom min søster ind ad døren. ”She did.”

Det tog min søster et par minutter at registrer min halvnøgenhed. ”Oh…” Jeg kiggede på hende med åben mund og polypper. ”Nej, det er ikke som du tror!” Hun tog hænderne op og svarede flabbet. ”Jeg dømmer ikke. Han er jo så lækker at man kunne brænde sig.” Brænde sig, sarkasmen lå over hendes sætning som en ulv på lur. ”Jah, du har ingen anelse.”

Hvad havde Jensen egentligt sagt til hende? Hvordan kunne hun være så utroligt rolig og fattet. Jeg kunne slet ikke forestille mig hvordan hun måtte have reageret, da Jensen var kommet bærende, med mig i sine stærke arme. - Jeg regner da med, at det var hvad der skete -  For hun havde for længst lade hendes øjne skimte hen over mine sår, men havde ikke sagt yderligere noget om det.

Jensen brød den nyankomne stilhed, ”Yes, I understood zero of that.”

Min søster smilede til ham - lidt for lummert hvis du spørg mig - ”It was nothing, I just told her to put some cloths on.”

Jeg kunne mærke hvordan hele hans aura blev spændte som en buestreng, inden han affyrede den næste kommentar. ”No please, I don’t mind.” Jeg kunne se tvivlen vokse i min søsters øjne. - Var han nu en flink fyr eller ej? - Det var ikke første gang at hun havde ladet en af de søde drenge,  stå tilbage uden den mindste smule interesse i mig.

Men denne gang ville jeg lade hendes tvivl ligge. For jeg vidste heller ikke med sikkerhed, hvad side han var på, han havde ikke gjort andet en at redde mig og være sød overfor mig, siden vi mødtes første gang... men alligevel, noget var helt galt med den steg.

”Well, i’m gonna go again. I just wanted to tell you that…” Hun kiggede flygtigt og mistænkeligt hen på Jensen, som om der var en hemmelighed imellem de to, som jeg ikke måtte vide - Jeg bemærkede noget i hendes øjne, et glimt af rædsel, men som den forretningskvinde hun er, var det næsten umuligt at se. Medmindre du har kendt hende siden du var 2 år.

Noget var fuldstændigt galt.

”We have to talk later.” Jeg nikkede roligt. ”Of course.” Hun bakkede ud af døren, med et af hendes berømte charmerende smil.

”Sweet” Jeg nikkede eftertænkningsfuldt.

 

****

”So what happend?”

”Hard to say. What part?”

”How did I end up on the ground? In the middle of a burning forest... The last thing I remember from before the fight, is my car crashing… Wait! Oh my God, my car!?”

Hvad var der sket med min søsters bil? Og hvorfor havde Line ikke allerede dræbt mig... Bilen måtte stadig være derude i skoven et sted...

”We’re not exactly sure. The werewolf must’ve pushed it off the road, and don’t ask me why. Even Scott doesn’t know. And apparently he’s the hot stuff around here.”

”Scott?”

Jeg havde godt lagt mærke til at Scott havde været der. Det var ham der havde revet -Varulven? - Af mig. Pludselig gav alt hvad ham, Stiles og Lydia havde plapret om mening . - note til mig selv, husk undskyldning for ikke at tro på vanvittig varulvehistorie, næste gang du bumper ind i dine venner. -

”Now it’s my turn to ask a question. What did you do in the forest? How did you do it?”

Jeg rystede på hovedet. Jeg havde ikke glemt min energiudløsning. Jeg havde følt mig som en sommerfugl i en alt for lille puppe. Jeg skulle bare ud med det.

”I don’t know, it was like a massive wave of energy flowing inside me. Filling me up, tarring me apart, just to get out.”

Han kiggede ud igennem vinduet. Hvor så han egentligt sød, og ikke arrogant, ud  når han tænkte dybere over tingende.

”Who are you?”

Han kiggede et øjeblik forbløffet på mig, næsten overrasket over at høre de ord komme fra min mund. - You better ask yourself that darling. - Hans ord inden jeg besvimede, vendte tilbage og tog sig en lang cruiser-tur i min hjerne. Hans forbløffede udtryk, blev hurtigt overtaget af hans macho ego.

”Well, I’m not at werewolf, if that’s what you think.” Jeg tillod mig at le og hans smilede ved lyden.

”If you were, then you would be the first werewolf with flaming wings, that I’ve ever heard about. but then again, I don't really know anything yet, and after what I’ve seen so far, nothing would surprise me.” Det var første gang jeg rigtigt hørte ham grine. Det var en smittende og sød latter.

Når han lo, var det svært for mig at se hans store ego. Det virkede næsten som om, at le, gjorde ham rolig. Det fik ham ned på jorden. Som en ’fallen engel’. Der med sine glødende vinger, vandrede imellem jordens syndige mennesker.

”No, you’re right. Well I’m not totally sure what I am. It’s a long and complicated Story… But usually people call me Phoenix.”

Mig = ”…”

Ham = ”…”

Mig = ”…”

Ham = ”…”

”Phoenix? That explains why you where so hot.”

“So you think I’m hot?”

“Shut up.”

En tavshed bredte sig igennem lokalet som løbeild. Luften var spændt med sarkasme og latter, inden den pinlige boble sprang og vi begge ved at knække os af grin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...