Flammable.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2014
  • Opdateret: 6 jul. 2015
  • Status: Igang
Elise flytter til Beacon Hills, i USA. Hun håber på at skabe kontakt med andre på sin egen alder og håber på et mere farverigt liv, efter sin meget røde fortid i Danmark. Hun for nye venner og spænding i sit liv, men måske ikke helt på den måde hun havde forestillet sig. Alfa-varulven Scott Mccall og hans lidt brogede sammensætning af en flok. Graver i en ellers uinteressant sag om en skovbrand og finder ud af at den måske ikke er så uinteressant alligevel. Flokken får dog endnu mere for hånden da sagen udvikler sig og Scott ved et uheld kommer til at kradse en uskyldig... Tror han. Fan-fiction om teenage/gyser serien Teen wolf, fyldt med spænding, overnaturlige gys og unaturligt væsner.

21Likes
17Kommentarer
2017Visninger
AA

5. Første Skoledag -Del 2.-

Hans brune øjne blev storer og overdimensionelt , han sprang hurtigt og overilet frem og sad på kanten af sædet. Jeg så ham med det samme og vores øjne mødtes. 

Foran ham sad den næste overraskende person fra min synsvinkel, han havde karamel farvet hud og… brune øjne —sidst jeg så de øjne, var de gule.—

Jeg var et øjeblik i tvivl, men da den blege dreng fra igår klaskede den -forhenværende gul øjede- dreng i siden, så han hurtigt vender sig om. Kunne det ikke være andre end dem.

Han så undrende på den blege dreng, som med det samme begyndte at hviske oprevet til sin ven - eller hviske og hviske, jeg tror han regnede med at ingen kunne høre dem, hvorimod alle kunne. - 

Vennen fik et mere og mere bekymret blik og efter 20 sekunders hviske tiske, peger den blege dreng hemmelighedsfuldt op på mig med sine lange spinkle fingre og hans ven fulgte hans hånd og lod de brune øjne falde på mig.  

Jeg fik øjenkontakt med den gul øjede dreng, men kun i et kort øjeblik, inden hans ven begyndt at snakke igen. Hans øjne så, så gamle og erfarne ud, som om han hold på hemmeligheder, der kunne få selv præsidenten til at løbe skrigende bort, - som en lille pige. -   

Jeg rystede på hovedet og lukkede deres hvisken ude, prøvede at fokusere på andre personer i rummet. Alle eleverne, der før havde snakket og pjattet, var blevet stumme og kiggede undersøgende op på os. 

Jeg fik øje på Lydia som sad relativt langt oppe i klassen. Hun kiggede på mig og smilede sit overdådige pastasmil, jeg smilede tilbage. Hun havde også fået øje på Jensen som stod ved min side, hun gav ham et vurderende elevatorblik og smilede et lumsk og frækt smil — Ligesom alle andre hunkønsvæsner i lokalet—  Så lød en stemme igennem lokalet og opmærksomheden blev flyttet fra de nye elever — mig og Jensen— og over på manden som stemmen kom fra.

“Stilinski! McCall!” Drengende der havde siddet og hvisket sammen kiggede op på læreren, et øjeblik chokkeret. “Do you to mudden heads care to shut it, or share the rest of your conversation with each other at detention.” Drengene fik store øjne og så sig flovt omkring i lokalet. “No thanks, coach.” sagde den gul øjede dreng til deres lærer —som åbenbart hedder Coach— “Good.” Sagde Coach selvsikkert og godt tilpas over sin repremande.   

Inspektøren introduserede os, hurtigt og ligetil. “Good then. Please take a sit.” Jensen fik hurtigt tilbudt en plads ved siden af Lydia, de havde med det samme en samtale igang, —I de 20 år jeg havde levet, havde jeg aldrig set en der var så prof til at flirte.— Jeg fik en plads bagved den blege dreng, hvilket jeg var lidt bekymret over, men jeg skjulte det godt.   

***

2 min inden timen sluttede, vendte den blege dreng sig om mod mig.  I løbet af timen havde jeg fundet ud af 3 ting, omkring drengen foran mig.

1) Hans navn var Stiles Stilinksi.  

2) Han var Sassy af helvedes til.

3) Han var klogere end han ser ud.  

Jeg løftede mine øjenbryn og forventede at han ville sige noget til mig, måske forklarer mig hvad der var sket med min arm. Hvorfor hans ven havde "Haft" glødende øjne, eller hvordan en dreng på 20 år kunne give mig sådanne kradsemærker.

Men istedet kiggede han bare vurderende på mig et øjeblik inden han med lav stemme sagde “Meet me after class, we need to talk” Jeg rynkede brynene og skulle til at protestere, men Stiles havde allerede vendt sig om igen.   

Klokken ringede og mine klassekamerater rejste sig op fra deres stole og var ude af lokalet på nul komma fem. Det samme gjaldt Stiles og hans ven Scott —Gløde øje— Jeg var selv lidt ude af træning, så det tog lidt ekstra tid. 

Jeg lagde mærke til at jeg ikke var den eneste, Jensen var stadig ved at proppe sine papirer og læder penalhus ned i tasken. Jeg kiggede over på ham, men lod mine øjne dvæle ved hans smukke skikkelse i et øjeblik for meget.

Jeg mistede fodfæste og snublede over et bordben. Jeg væltede omkuld —Totalt sexet— Jensen kiggede undrende over på mig og der gik under et sekund før han var over mig. 

“Are you all right?” Hans øjne var lysende og dybe, at se ham i øjnene var som at betragte solen på nært hold.

Brandende varmt men ufatteligt smukt.

Han bukkede sig let og elegant ned for at hjælpe mig med mine bøger —A real Gentelman— Jeg smilede forlegent til ham og kunne stille og roligt konstatere, at mine kinder blev varmere og rødere i takt med at hans smil også voksede.  Han fik hjulet mig på benene og fik givet mig mine bøger tilbage. 

Han fulgte mig venligt ud og sagde kort og kontant farvel, inden han vendte sig om og vandrede selvsikkert ned af gangen, med piger til højre og venstre der besvimende af solstik, når han smilede.   

***

Stiles ventede på mig og da han så mig komme ud sammen med Jensen, løftede han det ene øjenbryn og kiggede fornøjet på mig. Han stod lænet op af en skabslåge, hans brune øjne strålede af bekymring og alvor. Så meget visdom og bekymring i så ungt et ansigt, præcis som hans ven Scott. 

“You wanted to talk.” Sagde jeg målrettet, i håbet om en forklaring på mine underlige oplevelser. Han nikkede roligt med rynket pande, hans øjne var plantet på min arm, med en følelse der var umulig at tyde. Så flyttede han øjnene fra min arm og op til mig ansigt. “Walk with me.” Det var ikke en anmodning eller invitation, men en ordre —det gjorde mig pænt irriteret.— Jeg fulgte dog med alligevel.    

Vi gik ned af gangen, side om side, “So what happened to me?” Spurgte jeg så selvsikkert som jeg nu kunne. “And what happened to your friend?” Stiles rystede uroligt på hovedet. “I can’t really tell you, the scratches haven’t effected you, the same way as others. We don’t know why, we just know…” Han stoppede fustreret op og ledte febrilsk efter ordene. “Look, I wouldn’t dump this on you. It’s not fair of me to just walk up to you and tell you Crappy things about the real life, the first day at your new school. Or talk to you about my own problems, when i can’t even handle them myself.” 

Jeg kiggede overrasket på ham, lidt som om han var gal, Hvis jeg selv skulle sige det.

Havde sårende ikke haft samme effekt på mig som på andre? Hvilken Effekt? Havde der været andre? Så mange spørgsmål, blev på samme sekund proppet nådesløst ind, i mit efterhånden meget fyldte kranium. 

“What?” spurgte jeg forvirret imens jeg prøvede at hitte noget ud af hans mærkelige og ilde forklarede tanker. 

Han sagde ikke noget, men gik derimod videre ned af gangen, han sukkede dybt et par gange og flere gange regnede jeg med at han ville sige noget, men det blev aldrig rigtigt til noget.

Klokken lød og elever begyndte igen at strømme mod klasselokaler.

Skabslåger smækkede højlydt, Lyden af en tung krop der ramte gulvet. 

Elever snakkede og pjattede med hinanden, imens han langsomt blev tømt for alt blod i kroppen.

Det var som om ingen på skolen, lagde mærke til da en af deres klassekamerater pludselig lå fladt ned på jorden, med maven mod gulvet og blodet flydende.

Ingen undtagen mig.

Jeg kunne hørte den klamme, våde lyd, af folk der gik hen over hans krop og spredte hans blod i lange spor hen over gulvet.

Lyden af hans rallende vejrtrækning der langsomt ebbede ud.

Og skrækken i hans før så smukke solrige øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...