Can You Or Can't Not

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 aug. 2014
  • Opdateret: 3 aug. 2014
  • Status: Igang
Keley er 17 år gammel. Hun har en tvillingesøster, en lillebror og en storebror. De alle, udover lillebroren, er blevet født i London. De flyttede til KBH da Keley og hendes søster var 5 år gammel. Nu flytter de til NY! Hendes forældre vil starte et nyt liv. Men Keley roder sig lidt ud i det forkerte. Alle synes det var godt, men for Keley? Keley for så startet et HELT nyt liv! Men hvad sker der!? Kan det laves om? ELLER er det hele bare en drøm? Keley har det kun godt med det i starten. Hvor mere hun er i den karriere, hvor være er det. Hun håber på det bedste. At hun bare bliver fluen på væggen igen. Se med i 'Can You Or Can't Not' •*Movella'en er fyldt med kendisser*• •*OBS!! LÆSSES PÅ EGET ANSVAR!*•

1Likes
1Kommentarer
116Visninger
AA

1. Ny Start... (Kap 1)

Keley's synsvinkel

"Keley! Er du klar!?" Råber min mor fra køkkenet. "Moar!! Aldrig spørg igen!" Siger jeg og forsætter "jeg er altid klar!" Råber jeg. Vi er på vej til ar flytte, hvis i altså undre jer? Vi bor her i lille DK i KBH. Min familie vil gerne ud til noget støre - min mor og far - og det er bare til min fordel.

Jeg skulle måske fortælle lidt om mig selv.

Jeg er 17 år gammel og hedder Keley. Jeg har en tvilling søster, som hedder Maria, og vi har bare et super godt forhold. Men vi har ikk et særligt godt forhold til vores brødre... Vores lillebror er nok ham vi har det bedst med af de to brødre vi har? Men han hedder Tobias, men næsten alle i vores familie og omkreds kalder ham for Tobi. Tobi er 11 år gammel og er så vores yngste!

Vores alle sammens storebror, hedder Austin. Han er så 20år, men han er så doven - eller ikk gider at flytte væk fra sin Moar! - at han ikk gider at flytte hjemmefra, så ham lever vi sku stadig med..

Vi har boet i London i mange år og det var næsten også den by vi alle samme blev født i, udover Tobi. Vi flyttede til KBH da jeg var 5 år - og Maria.

Nok om det. Vi flytter ihvertfald til NY og prøver at se om det kan lade sig gøre der?

"Maria? Er du klar?" Siger jeg smilende til Maria, som stadig pakker. "Nej.. Sidst vi flyttede var vi for lille til at pakke.. Men tror jeg er færdig om 2 timer.." Siger hun uden at kigge på mig. Hendes tunge stritter bare ud af munden på hende. Hun koncentrer sig. "2 timer! Vi skal vi i lufthavnen om 1,5 time" griner jeg næsten af hende. "Shit! Så skal være færdig her om 30 min!" Råber hun en lille smule og kigger hurtigt op på mig. Hvilket vil sige at hun vil have hjælp "Ah! Det mener du ikk!" Råber jeg grinende. "Jo kom så!" Siger hun bare helt kold i stemmen, men griner der efter.

Jeg begyndte så at hjælpe hende.

•••

"Piger! Er i færdige!? Vi køre nemlig nu!" Råber min mor og kan høre at hun er på vej ud af døren. Lige i det min mor råber 'køre' lagde vi ogs ned på gulvet. "Hvorfor er det så besværligt at pakke for dig!? Stakkels mor og far, som skulle pakke der vi skulle flytte her til!" Siger jeg fniser. Hun fniste med og rejste sig. Det samme jeg gjorde jeg. Vi hjalp hinanden med at få kufferterne nedenunder. "Der kommer i?" Siger min far smilende der vi kommer ned. "YesYes!" Siger Maria og jeg i munden på hinanden. "Ej Moar! Vi kan jo ikk være her! Maria har for meget!" Brokker Austin sig. "Åh! Det fint! Farmor og farfar kommer lige om lidt og hjælper med at tage noget med. Så ikk alt det brok" siger min mor til Austin. Maria og jeg små fniser lidt i baggrunden og håbede på at han ikke opdager os. Han kiggede så over på os - selvfølgelig - vi stoppede vores fnisen, men begyndte at fløjte. Maria havde lige lært mig det. Det dejligt, til når vi driller Austin.

••

Jeg kunne skimme Farmors og Farfars bil og begyndte at hoppe. "Hvad laver du Keley?" Spurgte min lillebror Tobi. "Øh.. Hvad?.. Nårh! Jeg hopper" smilede jeg til ham, som han var en dreng på 2 år.

Vi hjalp alle sammen til med at pakke de to biler, udover Tobi. Han slipper sku ogs altid!

Ellers ogs alle 6 ind i vores kæmpe bil.

Vi var så heldige at Farmor og Farfar gerne vil flytte ind i vores hus, så hvis nu at Tobias begyndte at savne det, kun at bare flytte hjem til Farmor og Farfar igen. Det er jo trods alt der han er vokset op.

••

Vi nået til lufthavnen og begyndte at læsse alle vores kufferter op på båndet. Ellers bare hurtigt gemmenkontrollen og ind i lufthavnen! Ved ikk hvad man kalder der sted hvor man bare kan shoppe? Nårh! Ligemeget!

Vi alle børn fik 500kr at købe noget for. For Maria's og mit vedkommende, så gad vi ikke til at shoppe inde i special butikkerne, men bare shoppede inde i TaxFree! Jeg købte et par RayBan solbriller, der var sat 50% ned!! Så sygt! Det endte med at koste 550kr, men brugte lidt af mine egne penge på det.. Ups..

••

Flyve turen var sku lang.

Jeg skyndte mig ud og det var ogs let nok, da vi sad på række 2.

Maria gik lige ved siden af mig og ikk sagde NOGET som helst. Jeg kiggede på hende. Jeg så et stort smil på hendes læber. Jeg kunne ikk lade være med at smile.

••

"Okay. Tobi? Har du fundet din kuffert?" Spurgte min mor. Vi var ved båndet og skulle finde vores kufferter. "Ja mor!" Siger Tobi. "Hvad med dig Austin?" Spørg min mor igen? "Rh.. Mor.. Ja jeg har!" Siger han irrerteret. Igen kan mig og Maria ikk lade være med at grine. "Du er sku ogs altid så sur" siger jeg og griner imens. Han giver mig dræber-blikket og går. Han vil åbenbart hellere snakke med Tobi?

"Maria? Har du fundet dine kufferter?" Spørg min far. "Yes!" Siger hun og griner. Jeg rynker med mit øjenbryn og venter til jeg bliver spurgt. "What's up med dig Keley?" Spørg min far. "Nope.." Siger jeg ærligt. Kunne se på min fars udtryk at han havde regnet med et ja. "Su..per? Har du ikk fået din?" Spørg min mor. "Dine. Og nej" siger jeg igen ærligt.

Min far går ind på et kontor.

Han er væk i ca 10 min og kommer tilbage. "De kommer nok ikk lige med det samme.." Siger min far. "What!" Flipper jeg ud. Mine kufferter er lige blevet væk! "Vi bliver nød til at købe noget til dig, Keley" siger min mor. "Snyd..." Lyder det stille over fra Maria. Jeg kigger hurtigt over på hende og begynder af gå.

Vi var så heldige at vores mormor og morfar boede herover, i NY. De havde købt et flot stort hvidt hus. Vi havde en lille forhave. Inde i huset, så når man kom ind til højre side, var der et køkkenet med barstole. Til venstre var der en stue. Hvis man gik lige ud kom man til en lille firkantet gang. I den gang var der en trappe til ovenpå og en dør ud til baghaven. Oven på var der 7 værelser og 2 badeværelser. Jeg var så heldig at få et af rummene til et Walk in closet.

Udenfor i haven var der en pool og 2 gynger.

Det her bliver godt!

Jeg løb ind i huset og fandt et værelse jeg vil have. Vi havde fået af vide at de voksne skulle have det største og Tobi det mindste.

Jeg fandt det værelse som havde samme størelse som et andet. Det andet skulle Maria have.

Jeg fandt et papir i min taske og begyndte at indrette det tomme værelse.

Der jeg var færdig løb jeg nedenunder og viste det til min mor. "Det bliver da fedt!" Sagde hun og fortsatte "Vi kan køre når alle har væres så flittige som dig!" Råbte hun. Hun lagde især tryk på 'flittige'.

Jeg gik ind til min far, som havde fundet et rum som lå lige ved siden af stuen. Han stod i vindueskammen og snakkede. Han havde sin bærbar stå i vindueskammen. Jeg kiggede og kunne se han var igang med sin egen hjemmeside. Han stoppede med at snakke i mobil og kiggede på mig. Jeg viste ham det jeg havde lavet.

Han har uddannet sig som tømre, men han gad ikk da han var færdig med uddannelsen. Han kunne hjælpe med mit WalkInCloset.

"Det ser fint ud! Skal vi begynde idag? Mormor og Morfar kommer med nogle enkle ting idag?" Spurgte han. Jeg nikkede og gik.

Jeg så at i stuen var de andre - Austin, Tobi og Maria. De sad på gulvet og spillede et spil. Jeg gik videre ud til min mor, som var i køkkenet. "Kan vi ikk køre nu?" Spørg jeg. "Jojo" svarede hun og smilte.

Vi gik hen til den nærmeste undergrund station. Der var nok 1,5km.

Imens vi sad i undergrunden, spurgte jeg: "Hvordan for vi tingene med hjem?"

Hun svarede: "Mormor kommer og henter os. Hun tager en trailer på bilen."

"Men far han sagde at de kom hjem til ogs med ting?" Spørg jeg. "Det fordi de har to biler" smilte hun.

Vi kom ind til byen og kiggede rundt. Vi startede med at gå ind og kigge efter seng.

Jeg fandt en højseng til to personer. Den havde en slags væk i hovede enden. Vi bestilte den hjem til vores hus og de lovede at den kom om 1time.

Jeg fandt Forever21. Vi købte meget tøj til mig, men også til min mor.

Så er der nok mange er jer, det tænker, 'hvordan kan du lade din mor købe tøj i samme butik som dig?' Så svare jeg bare.. 'Lad være med at læse i min dagbog! Den her er miin!'

Vi havde en købt en hel masse ting. Det var kun sengen vi bestilte hjem. Mormor kom og vi lagde tingene ind i bilen og de store ting i traileren.

Ellers bare der ud af.

Jeg kom op på mit værelse med tingene og jeg stald dem alle udenfor værelset. Nu skal der males!! "Far! Malingen er klar!" Råber jeg. Han kom ikk med det samme, så jeg begyndte.

••

Værelset blev færdig og jeg var klar til at sove. Mit værelse var perfekt og lige som jeg vil have det!

Hei!

Ja, det var første kapitel! Lidt kedeligt, men så ved i hvem personerne er :)

Næste kapitel, kan jeg afsløre lidt om at der er en fest :O

#TI

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...