Perfekt? (PAUSE!!!)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 aug. 2014
  • Opdateret: 4 aug. 2014
  • Status: Igang
Hazel er en 15 årig pige der har mistet hendes kæreste. De to var perfekte sammen, men nu kæmper Hazel hverdag kampen mod atelophobia... hun vil være perfekt, men hvad sker der når hun starter på en ny skole? og møder en fyr der er langt fra perfekt? kan hun glemme sin afdøde kæreste og sit løfte til ham? læs med I dare you!

1Likes
0Kommentarer
174Visninger
AA

2. Ny skole

Jeg går langsomt over mod den store røde bygning, dette er noget af det værste jeg ved: At være den nye kejtede pige. Jeg spotter hurtigt at der er mange typer her på skolen: Goth, nørder, sportsfreaks og den farligste gruppe: de populære piger. Jeg skal helt klart gøre alt hvad jeg kan for at holde mig fra dem, jeg vil helst ikke blive et mobbeoffer igen. På grund af min sygdom/fobi står jeg op kl. seks hver morgen for at alt skal være perfekt, tøj, hår, sko, make-up, ALT! Jeg kan hurtigt mærke at jeg er nervøs, det bliver aldrig det samme igen med skolen. Der var en gang hvor jeg elskede at gå i skole, det var den gang jeg stadig havde Marc. Jeg kan huske først gang jeg så ham:
Jeg går langsomt ned af gangen, nervøs for at støde ind i nogen og skabe fjender den første dag men intet sker. Jeg finder mit skab men da jeg vender mig om for at gå videre mod klassen, slår en idiot hans skabslåge direkte i hoved på mig så jeg falder på røven. Jeg kigger op og ind i de smukkeste brune øjne jeg nogensinde har set, "Ej det må du undskylde, er du okay?" spørger drengen med en sexet hæs stemme. Jeg ryster lidt på hoved, "jeg har det fint" forsikre jeg drengen, og sender ham et smil som han hurtigt gengælder. Ham skal lige til at gå, da jeg tager fat i hans ærme. "Hvor ligger lokale 214?" spøger jeg nervøst, "Jeg skal samme sted hen så vi han følges" foreslår han og jeg sender ham bare endnu et smil. Han ligger en arm om mine skuldre men jeg fjerner den hurtigt igen, "nååh" siger han "Er man lidt kostbar?" fortsætter han, jeg ryster på hoved. "Du er ikke min type" forklare jeg ham, lige før jeg sætter mig på en af de forreste  pladser og han på en af de bagerste.


Jeg bliver trukket ud af mit flashback da der en der går ind i mig, jeg magter det bare ikke i dag. "Hey se dig for!" råber jeg efter en høj fyr med sort hår. Han vender sig om og kigger på mig med lynende øjne, "Måske skulle du ikke stå i vejen" råber han tilbage og går ind af porten til skolen. Jeg følger efter, heldigvis er de fleste skoler ens så jeg finder hurtigt kontoret. "hej jeg er ny her" siger jeg og smiler venligt, "Her er dine skemaer, og bøger" siger den buttede rødhåret dame bag skranken. "Vent her i to min. så kommer der en og følger dig til time" fortsætter hun og laver en gestus over mod stolene. Jeg når kun lige at sætte mig, før drengen der gik ind i mig kommer ind. "Aah Stefan" siger damen, "Det her er Hazel som du skal vise rundt" siger hun og peger på mig. Da Stefan ser at det er mig, ser han allerede opgivende ud. Det skal nok blive en laaang dag. Jeg gå bag Stefan ned af gangen, og folk stirre direkte på os. Jeg er nervøs for at jeg ligner en tumpe, og jeg tror at Stefan opfanger min nervøsitet. "Er du bange for dem?" hvisker han til mig, jeg ryster på hoved som svar. Han går ind i det lokale hvor vi skal have matematik, jeg synes at matematik r et lorte fag! Jeg sætter mig på en af de bagerste pladser, ligesom Marc ville have gjort. Stefan står og snakker med en anden dreng, men han kigger en gang imellem på mig lidt ligesom for at se om jeg er okay. Kl. ringer og timen begynder, Stefan glider ned på pladsen ved siden af mig uden så meget som at se på mig. Matematik var selvfølgelig kedeligt, men jeg tog flere gange Stefan i at kigge på mig. Hvorfor kiggede han sådan på mig? For at være ærlig forstod jeg det ikke, vi var jo komplet modsætninger. Da vi endelig har pause kommer Stefan hen til mig "Skal du noget efter skole?" spørger han og ser næsten genert ud, hvilket er ret så nuttet til ham. "Nej det tror jeg ikke jeg skal" siger jeg og kigger ned i jorden da han kigger intenst på mig. "Vil du" han stopper sig selv, ligesom for at finde mod "Vil du med mig hjem og se en film eller noget?" spørger han og kigger alle andre steder hen end på mig. "Ja det vil jeg gerne" svare jeg og smiler sødt til ham. Kl. ringer nu skal jeg bare finde fransk lokalet.

 

 

Forfatterbesked: Dette er min første novelle og jeg vil gerne vide hvordan jeg klare mig, så smid en kommentar med noget feed back. Det ville betyde meget for mig <3

Xx Hazel Grace

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...