De sorte mænd

Da Emily var to gammel, blev hendes far skudt af De Sorte Mænd, elle sagde at det var en fejl. Emily har nu sat sig for at finde ud af hvorfor de tog fejle, hvis det over hovedet var en fejl. Det er midt i eksamens tiden. hun har altid været en dygtig pige i skolen, men på det sidste er det ned af bakke, og hendes snit ligger under gransen. Hun ved udenmærket hvad konsekvenserne er vis hun ikke består eksamenerne. For så kommer De Sorte Mænd efter hende.

15Likes
60Kommentarer
2764Visninger
AA

27. Tal til mig.

Jeg satte mig tungt ned på sofaen, og så bekymret på Josephine. Hendes blik var på gulvet, og hun havde lagt hænderne i skødet. Hun virkede trist og ked af det. ”hey søde, hvordan har du det” spurte jeg. hun rystede på hoved og så på mig, ”jeg har det forfærdeligt. Jeg har brugt det sidste døgn på at sige undskyld til mine forældre, og jeg har fået sturerast det næste år, og det værste af det er at jeg ikke må se Brenton igen, nogen side.!” sagde hun med tårer i øjnende, hun kørte en hånd igennem sit hår, og sukkede dybt. Jeg kunne ikke sige noget fornuftigt lige der, jeg var så bekymret på Josephine vejene.

”Sige noget, hvad skal jeg gøre nu? Mit liv er ellerade slut.” sagde hun og trak benende på til sig og holdt godt fat omkring dem. Jeg sukkede dybt og prøvede at finde ordene. ”Jeg ved det ikke. Men en ting ved jeg, dit liv er ikke slut nu, hvis du påfører dig ordentligt sker der ikke noget. Jeg vil ikke miste dig.” sagde jeg, en tårer faldt fra mit øje ned på min kind, jeg tørrede hurtigt den kolde tårer væk med mit ærme.

Jeg rejst mig op og gik over til Josephine og lagde armende omkring hende og aede hende blidt over håret. ”Tænk på at det går godt med skolen, og du klare din eksamener godt, og du har kun en tilbage. Hvis du klare det godt kan det være at din stuearrest bliver ned sat.” Sagde jeg i håb om et ville få hende til at tænke på noget andet. ”Ja det er fint, men jeg får jo ikke Brenton at se igen, før jeg bliver 50.” hun fik det hurtigt vendt til bage til Brenton. Hendes hulk blev værre, og jeg strammede grebet omkring hende. ”Hey tage det roligt, det skal nok gå, det lover jeg” jeg ved ikke hvor meget det hjalp, men hende hulk blev minder.

 Hun nikkede stille, og så uskyldig på mig. ”Er du sur på mig? Jeg kan god forstå hvis du er, for jeg har virkeligt dummet mig denne gang.” jeg rystede på hovedet af hende spørgsmål, ”jeg er ikke sur på dig. I starten var jeg skuffet over dig, men jeg var mere vred på Brenton, og nej jeg er ikke sur på dig. Du skal bare lære at tænke dig lidt om.” sagde jeg med et smil på læberne, hun grinte lidt af min kommentar. ”Det ved du godt jeg har meget svært ved ikke?” sagde hun og smilede svag.

Jeg slap grebet om hende. ”Skal vi ikke se en film, og så laver jeg noget te til os, så vi kan glemme det her lidt. Og husk at du altid har mig” sagde jeg og krammede hende ind til mig en gang til. ”Du finder bare en film, ik?”Sagde jeg på vej ud i køkkenet, hun nikkede inde fra stuen, og gik hen til skabet for at inde en film.

      

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...