De sorte mænd

Da Emily var to gammel, blev hendes far skudt af De Sorte Mænd, elle sagde at det var en fejl. Emily har nu sat sig for at finde ud af hvorfor de tog fejle, hvis det over hovedet var en fejl. Det er midt i eksamens tiden. hun har altid været en dygtig pige i skolen, men på det sidste er det ned af bakke, og hendes snit ligger under gransen. Hun ved udenmærket hvad konsekvenserne er vis hun ikke består eksamenerne. For så kommer De Sorte Mænd efter hende.

15Likes
60Kommentarer
2739Visninger
AA

6. samfundsfags eksamen

     

Det måtte være den største fejl jeg nogensinde havde lavet i mit liv. Bare at sidde sammen med Zayn – som jeg ovenikøbet ikke kende -, ude i køkkenet og drikke jeg ved ikke hvad, men det er også lige meget, det smager godt. Jeg havde siddet der i en time eller mere, og jeg havde ikke hørt noget fra Josephine, men det bekymrede jeg mig nu ikke for lige nu. Min opmærksomhed var på noget andet. Vi sad bare og snakkede om alt mellem himmel og jord. Han var faktisk okay at snakke med, men slet ikke min type.

”skal du ikke have et glas til” spurte Zayn, og så ned på mit tomme glas som stod på boret. Jeg nikkede og lænede mig tilbage i stolen, og betragtede ham mens han igen flyt mit glas med den mørke væske. Han var dyt koncentreret om ikke at spille, men det lykkedes ikke helt og et par dråber faldt ned på boret. ”Du skal ikke grine af mig, det er svært nok i forvejen” jeg grinte bare vider, skulle jeg stoppe bare fordi han siger det, nej!

”Hvad er det endeligt vi drikke? ” spurte jeg og så alvorligt på ham, eller forsøgte på det. Seriøst vidste jeg ikke var vi drak, men det var sikkert ikke lovligt. Han lænede sig ind over boret, så hans hoved var lige ud for mit. Hans varme ånde ramt mig hals og sendte mærkeligt sinaler igennem min krop. ”Vin, kan du lige det” viskede tæt på mit øre, som om ingen andre måtte høre det.” Hvor har du det fra?” spurte jeg, han ville sikkert kommer med et dumt svar som, jeg har kontakter, men hvad kunne man forvendte. At han spurte om jeg ville havde frem flasker med hjem til min mor? ”Italien” savrede han kort, og lænden sig tilbage i sin stol.  

Det gik plusligt på for mig hvad det var. Det her var ikke godt, vis der var nogle der fandt ud af det ville jeg får en advarsel, og så ville de komme efter mig. Jeg rejste mig hurtig på, det her ville jeg ikke være med til, men det skulle jeg ikke have gjort. Jeg blev helt vildt svimmel alt kørte rund i hoved på mig, det var nok på grund af vinen, jeg drikker det aldrig igen. ”Hvad skal du” spurte han og så underne på mig. ”jeg skal finde Josephine og hjem” sagde jeg og vendte mig hurtigt om.

Jeg tog hård fat i døren, og harmmede den lige på i mit hoved. Alt omkring mig blev sort. Jeg kunne mærke mig krop blive tung og langsomt falde bagover. Jeg forventede at jeg ville ramme jorden hårdt, men jeg landet i noget blødt og varmt.

***

Jeg vågnede med den meste forsætlige hovedpine jeg nogensinde har haft. Jeg linkede et par gange med øjende for at stille klart. ”Godmorgen smukke ” sagde Zayn og satte sig på sengen som jeg åbenbart var blevet laget i. Hvad var der sket? ”Du skal ikke kalde mig smukke.” råbte jeg af ham, han så bare på mig og smilte smørret. Jeg vente mig irriteret om, jeg havde virkelige ikke overskud til at se på ham lige nu.

”Er hun vågen? det var også på tide” sagde Brenton og kom ind på værelset, hvor længe havde jeg lige været væk? ”Ja, det er hun, og slap lige lidt af og giv hende lidt plads” sagde Zayn og så på Brenton, han trådte hurtigt et par skridt tilbage og løftede hænderne. Hvorfor passede han nu på mig, det var jo også han skylde.

Jeg satte mig op i sangen og tog mig til hovedet, for hold op det gjorde ondt. ”Hvor er jeg henne, hvor er Josehpine, hvor længe har jeg sovet, hvilken dag er det, hvorfo… ” jeg havde så mange spørgsmål jeg ville have svar på, og helst meget hurtigt, jeg ville væk, hjem til mig selv og ligge i min egen seng og sove.

”Roligt nu” sagde zayn og lage en varm hånd på min skulder og lod den glide ned af min arm. ”Du er hjemme ved mig, og det er faktisk min seng du ligger i. Josephine tog hjem i går, hun skrev til din mor at du blev og sov hos hende i nat. Var der ellers noget du ville vide?” spurte han. Hans stemmen var rat hæs om morgen, hvilket fik ham til at lyde vildt sexet, og så de øjne, wow. Jeg kunne blive væk i dem. ”Jo, hvad er klokken og hvilken dag er det” jeg rystede på hovedet, men det hjalp ikke på min hovedpine, jeg drikker det aldrig igen.

”Klokken er ca. 13 og det er den 17/6” sagde han og så underne på mig, som om jeg var en idiot. Jeg kørte en hånd igennem mit hår, og lod det falde ned til den end side. Min mobil ringede, jeg så forvirret rundt for at finde den, men før jeg nåde at led længe efter den blev den smit ned på mine lår. Jeg så op på Brenton, som havde smit den. ”Tak” sagde jeg, jeg så hen på ham, han trak bare på skulderne, og gik ud af værelset igen. Zayn så bare irriteret på ham mens han gik ud. Jeg samlede den op, Jeg så ned på mobilen, ”Samfundsfags eksamen, klokken 13:25 ” Stod der med store bukstaver. ”Fuck, jeg når det aldrig ” råbte jeg højt og løb rundt i det lille værelse.  

Fuck, fuck, fuck. Jeg rejste mig hurtigt på fra sengen og gik rundt om den. Min mor slår mig ihjel vis jeg ikke dukker op til mine eksamener, uheldigvis er hun ikke den eneste der ville gøre det. Hvorfor have jeg spildt alt min tid her, når jeg skulle havde læst på til den dumme eksamen? Jeg brugte virkelig ikke være her, jeg passer slæt ikke ind.

”Slap lidt af søde, hvad sker der, hvorfor rander du sådan rundt?” sagde Zayn, han tog fat i min arm for at få mig til at stå stille. Han så mig i øjnede, og lod hånden køre på og ned af min arm. Og tak for det zayn, det gjorde det jo ikke lide frem nemmer at koncentrere sig, når du står der og ser godt ud vel.   

”Jeg skal til samfundsfags eksamen, om ca. 25 minutter, og jeg har ikke læst op, jeg kla..”. ”Hør lige her, jeg køre dig til eksamen, hvor ligger din skole henne.” man kunne tydelig medlidenheden i hans øjne. Jeg var sikker på at det var et par år siden han selv var til eksamen, men han viste tydeligvis hvordan det var. ”Den er ligger her i byen” sagde jeg, der var kun en skole her i byen, så det er ikke så svært at finde ud af hvor man skal gå i skole.

Jeg nikkede og så forvirret rundt. Jeg var virkelig sulten, men det var lige meget nu, det handlede bare om at komme til den lorte eksamen. ”Du skal nok bestå den, det er ikke så svært, du skal bare sig din mening, kom vi køre nu” sagde han lidt bestemt og slap min arm, han gik ud af rummet, jeg rande bare efter ham som en lille hundehvalp. Jeg prøvede at ignorere min hovedpine og kvalme, selv om det var svært.

En skarp smarte skar igennem min mave, hvilket fik mig til at bøjede mig forover i smarte. En arm lagde sig min lænd, jeg så op på Zayn, men så igen ned da jeg fik voldsom kvalme. ”Kom her” sagde han og fik mig hurtigt ud på badeværelset. Hvor jeg hurtigt kastede mig over toilettet og kastede op. Hold kæft jeg havde det dårligt. Jeg klare det aldrig.

Jeg satte mig tungt end på det kolde gulv. Et par tår løb end af min kind, bare tanken om jeg ikke nåde at komme til eksamen skræmt mig fra vid og sans. ”Rolig nu vi skal nok få dig der han i tide” sagde han og satte sig på hug foran mig. Han lagde to finger under min hage og løftede mit hoved so jeg så ham i øjende. Jeg fik langsom ro på min vejrtrækning igen. Han tørrede tårrede væk fra min kind, men sin tommelfinger.

”Kom vi har travlet” sagde han og rejste sig på fra gulvet. Han rakte en hånd ned til mig og hjælp mig op at stå. Jeg var ved at falde forover, men Zayn grab mig inden jeg faldt. Jeg kommer aldrig til at gennem føre det her.

Vi løb hurtigt ud til bilen, okay jeg måtte indrømme at han havde en pæn bil, han havde sikkert stejlede den et eller andet sted. Han hjalp mig ind i bilen, og jeg fik med besvær selen på og prøvede at redte mig lidt på, man kvalmen vant. Jeg lænden mig lidt frem, og prøvede at hold alt indenbords. Han lagde en hånd på min ryk, og lod den løbe på og ned i et roligt tempo, hvilket fik mig til at slappe lidt af i mine muskler.

Hvorfor var han så sød overfor mig, han kendte mig slet ikke? Der var så mange spørgsmål, jeg nok aldrig vil for svar på. Det var ikke lige frem det er bekymrede mig mest lige nu.

”Der er en flaske vande i handskerummet, du kan bare tage den vis du vil” jeg åbnede handskerummet og fandt flasken med vande. Jeg tog den på og drak det, det var rat at få smagen af opkast ud af munden. Jeg havde alt for dårlige minder forbundet med den smag, så den skulle bare væk så hurtigt som muligt.

Vi svingede ind af de velkendte veje som førte hen til skolen. Jeg så den store skolen foran os, det var så skrammende, alt hvad der ventede mig. ”Sidste gang jeg var her, var jeg også til min eksamen i samfundsfag. Jeg kom ind og en opgave som lød på at jeg skulle skrive en stil om hvor god vores samfund var. Vil du vide hvad jeg skrev?” Jeg nikkede og så op på ham, han sad og så lige ud af vinduet. Han vendte hovedet hen mod mig, ”Jeg skrev kun et ord `forfærdiget`” sagde han og så på mig med et intenst blik.

”Du kan gøre det ti gange beder end mig, jeg tror på dig” sagde han og parkede billen helt oppe ved hovedindgangen. Jeg hoppede ud af bilen, og lukkede hårdt døren. Zayn gik op på siden af mig, mens vi gik hen af de lange gang. Vi nåde han til det lokale jeg skulle være i, i tide. ”Emily Rudd” råbte en gammel dame, og jeg gik hen til børen, og gik ind. Lige inde jeg lukkede døre hørte jeg Zayn sige: ”jeg venter til du kommer tilbage, det lover jeg”.                             

 

forfærdenligt, det var den eneste ord er kørte rundet i hovedet på mig, det var det Zayn havde skrevet i hans stil, og det var også sådan jeg havde det, forfærdeligt. Det kan godt være at danske eksamen var slem, men det her var det værste jeg havde oplevet, lige med undtages af min fars død selvfølgeligt.

Min samfundslære så afventede på mig "Har du det godt Emily?" spurte hun og lange en hånd på mi skulder. Jeg nikkede, det var så løgn som noget kunne være, men hvad skulle jeg sige til hende? at jeg havde det som om jeg havde slugt en elefant, og der følges som om den prøvede på at komme ud af min lille krop, niks det går ikke. "Hvis du er okay kan du bare starte" sagde hun og så bekymreret på mig. Jeg holdt bare blikket ned i boret, og prøvede mig at koncertere mig om opgaven. Hvilket var rat svært. Kvalmen tog hele tiden over, og gjorde der umuligt at koncentrere sig.

Mit blik fald end på opgaven. ”Skrive en stil om vores samfund” stod der øverst op på opgaven. Hvordan kunne det være den samme som Zayn havde fået, da han gik i skole. Enden genbrugte de opgaverne –hvilket jeg ikke troede på- , eller så går Zayn stadig i skole og er ved at tage sine eksemener, lige som mig. Jeg kunne bare ikke huske at jeg havde se han før her på skolen, ja der var mange klasser, men ham kunne man ikke undgå at se. Jeg må spørge ham når jeg kommer du, tænkte jeg, og ratede igen min opmærksomhed ned på opgaven.

Jeg længe uden at skrive et ord ned, for hvad skulle jeg skrive af gode ting om det her samfund. Jeg kunne ikke finde på noget positivt at sige, for et var det de ville høre, noget positivt. De var ikke interesseret i at høre min mening, de ville kun høre det de mener er rigtigt. Det kunne enten ligt være lige meget for dem var jeg syndes, for det betød ikke noget for dem. Vis ikke jeg skrev noget positivt, ville jeg bumpe, og mit snit ville ligge under gransen, men jeg kunne ikke får mig selv til det, det var imod alle mine principper.

Det ville være den største løgn hvis jeg skrev; at det var et perfekt og velfungerende samfund. Men det var det de ville høre. ”Du har ti minutter tilbage” sagde min lære som havde sat sig hen i hjørnet af lokalet. Jeg nikkede til hende så hun kunne se at jeg havde hørt havde hun sagde. Jeg ville bare have det her overstået med det samme.

Hvad skulle jeg gøre jeg have ikke skrevet et ord endnu? Jeg måtte tage mig sammen.

Jeg tog mig sammen og rejste mig op fra stolen, og gik han til min lære, for at aflever opgaven. Jeg gik med tunge skridt, hvorfor havde jeg dog gjort det her, hvorfor kunne jeg ikke bare have skrevet om hvor godt det har? Fordi sådan er jeg ikke. Jeg havde skrevet et ord, det sammen som Zayen have gjort i sin stil.

Jeg rade den til min lære, og hun tog i mod den. ”Tak” sagde hun og så ned på stykke papir jeg havde givet hende, hendes øjne blev store da hun så havde der stod, det var bestemt ikke det hun havde forvendte. Jeg vendte mig om for at gå ud af døren, jeg tog fat i håndtaget for at åbne den tunge dør. ”Jeg kalder på dig når jeg har din karakter” sagde hun inden jeg lukkede døren i bag mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...