De sorte mænd

Da Emily var to gammel, blev hendes far skudt af De Sorte Mænd, elle sagde at det var en fejl. Emily har nu sat sig for at finde ud af hvorfor de tog fejle, hvis det over hovedet var en fejl. Det er midt i eksamens tiden. hun har altid været en dygtig pige i skolen, men på det sidste er det ned af bakke, og hendes snit ligger under gransen. Hun ved udenmærket hvad konsekvenserne er vis hun ikke består eksamenerne. For så kommer De Sorte Mænd efter hende.

15Likes
60Kommentarer
2790Visninger
AA

10. På date med djævelens søn.

 

Ud på eftermiddagen gik Zayn, det var som at vågne af en drøm med sin drømme prins, man havde bare lyst til at sove vider, og glemme alt omkring en. Når jeg var sammen med Zayn, er det som om alt omkring mig er lige meget, det var kun ham der betød noget. Jeg måtte indrømme at jeg var blevet godt og grundigt forelsket i ham. Jeg ved ikke om han har de samme følelser for mig, som jeg har får ham. Jeg ville godt sige det til ham, men jeg viste ikke hvordan hen ville garagere.

Jeg ville også gerne sige det til min mor, men er var nervøs for at hun ville sige at han ikke var god nok. Den eneste jeg helt sige det til var Josephine, jeg kunne stole på hende, og så var det også hende der viste mig Zayn. Hun blev faktisk rat glad da jeg sagde det til hende, hun begyndte at snakke om at tage dem med på en dobbelt date. Hende med Brenton og mig med Zayn, det var en god ide, men jeg troede ikke på at det ville lykkedes for hende at får dem med. For de virkede ikke til at være til dates og røde roser, de var nok mere til at køre ulovligt res på gaden. Det overraskede var bare at det lykkedes for hende at får dem med på ideen, hvilket undrede mig en del. Men jeg klager ikke, det var en mulighed for at være sammen med Zayn, og det går jeg ikke glip af.

Vi skulle mødes hjemme ved Josephine, klokken 18:00, derefter tager vi ud og spiser, og så derefter var jeg ikke hvad vi skal. Vi havde snakket længe om hvad vi skulle havde på, og fandt ud af at vi ikke havde en skid at tage på. Jeg havde ikke en kjole, jo kun en fra min ti års fødselsdag, og den var lyserød.

Josephine stod ved et tøjstativ med to kjoler i hånden, og kikkede fra den ende til den anden. Den ende var sort og den anden var mørk lilla i bunden og lyser på toppen, de var begge to flotte. Hun vente sig om mod mig, og holdte dem så jeg kunne se dem. ”Hvad foren en skal jeg prøve?” spurte hun, ”Hvorfor prøver du ikke bare begge to, jeg syndes de er flotte begge to” hun sukkede opgivende og lagde dem over i bunken, hun havde efter hånden fundet frem kjoler, og jeg havde ikke fundet en eneste. Der var bare ikke noget er passede mig enden var det for kort eller for lange, for tung eller for let. Hvordan kunne det være så svært at finde en kjole, jeg gik og tænkt over hvad Zayn ville sige. Jeg ville godt se godt ud, men ikke for maget.

Efter lang tid have Josephine en smuk blå kjole ud af et stativ, ”Jeg har fundet din kjole!” sagde hun glad og hoppede hen til mig. Den var utroligt smuk mørk blå farve, med et stort huldt på rykkene og et foran på brystet så man kunne se lidt af min kavalergang, hvilket var pænt.

Vi hoppede i vores kjoler, og min sad perfekt, mit lang mørke brune hår passede perfekt til. Josephine kom ud af prøverummet, i en rød stram kjole med blonder hen over brystet. Hun smillede stort og drejede rundt om sig selv. ”Hold op du ser godt ud” sagde jeg, hun linede en moden fra 20-erne, smuk og elegant lige efter hendes smag. Alle de andre hun prøvede var slet ikke hende, men den her passede til hende. ”Tak, men har du set på dig selv, den er perfekt dig.” sagde hun og så op og ned af mig, hvilket fik mig til at smile. Hun var og er en fantastisk vinende!

 

Josephine og jeg mødtes henne ved hende, for at gøre os klar til vores dates. ”Ved du enten ligt hvad vi skal efter vi har spist?” spurte jeg Josefpine, der stod foran spejlet og prøvede at lægge mascaraer på øjenvipperne. Hun ratede sig på og så lidt surt på mig, ”jeg ved det ikke, det var deres eneste betingelse for at tage med, at de fik lov til at bestemme hvad vi skulle efter. Og du skal ikke afbryde mig i det her er svært nok i forvejen” sagde hun og vente til bage til hendes arbejde med sine øjne.

 

Ja, selvfølgelige havde de en betingelse for at tage med, de ville ikke linde dem andet, det er dreng, de tager ikke på dobbelt date frivilligt, hvis de ikke får at eller andet ud af det. Men det var fint nok for mig, for det betød at jeg kunne tilbringe mere tid sammen med Zayn, hvilket jeg ikke ville sige nej til. ”Okay. Syndes du ikke det er ved at være nok, jeg syndes du ser godt ud som det er nu.” sagde jeg, og smilte sødt til hende. Hvis hun ikke snart stoppede, ville hun ende med at være helt sort rundt om øjende. Hun lagde mackopen fra sig og ratede sig tilfreds op, og smilede til sig selv i spejlet, og vendte sig så rundt og så på mig. ”Tak søde, du ser også godt ud” sagde hun, hvilket fik mig til at smile, ja hu var min vinende med det er altid rat at få at vide.

 

”Du er nød til at hjælpe mig, jeg ved ikke hvilket sok jeg skal tage på, de høje eller de falde. Hvad tager du på?” spurte hun og stod med to par sko i hænderne, her må jeg lige mæle pas, jeg har ikke forstand på det har. Jeg kan ikke engang ligge øjenskygge på, uden at får det i rastede af hovedet. Jeg ville dumpe en prøve om at være en pige.

 

”Det ved jeg ikke. jeg tager flade sko på, jeg kan ikke gå i andet, uden at brække et ben. Men det ville være pænt med at par høje hælde”, ” Tak så tage jeg de høje på, Brenton er jo også ret høj så det går.” sagde hun og hoppede glad i de høje hælde, hvilket bare fik hende til at se endnu beder ud end før. Jeg satte mig på Josephines seng og tog min sko på. Drenge kom snart, så vi skulle jo også være klar når de kom. Mine sko var helt negle og lavet i sorte læder, hvilket jeg elskede, helt neglet.

 

Jeg havde fortalt min mor at jeg sov henne ved Josephine, hvilket heller ikke vær løgn, jeg sagde bare ikke at jeg skulle på date med, Zayn. Jeg havde faktisk tænkt mig at sige det til hende på et tidspunkt jeg ved bare ikke hvornår det ville bedst. ”Hey Emil… de er kommet!” Skreg hun glad og hoppede ned af trappen til gangen, hun smilte stort da hun åbnede døren for Brenton og Zayn. Jeg smilede ti Zayn da han trådte ind i gangen. Okay han plejer at ser godt ud men i dag, så han over lækkert ud, hvis man overhovet kan sige det. Han havde et par sorte jeans på med en hvide skjorte, og så sat håret selvkærligt, i det helt taget mega lækker. Bernton havde det samme på, men det klæde bare Zayn beder.

 

Et par varme arme lagde sig og mig og trak mig ud af min tanker. Jeg så op på Zayn og lige ind i hans brune øjne, han kyssede mig på kinden så jeg rødmede let, da de andre stod og gloede på os. ”Du ser smuk ud i aften” hviskede han i mit øre, og trak mig inde i et intenst kys. Han afbrød det bog hurtigt da han opdagende at vi ikke var alene, pus var Zayn? ”Tak i lige måde” sagde jeg og kyssede også ham på kinden. Det var ret at vide at han ikke var bange for at vise at han kunne lig mig.

 

***

 

Vi kærte hen til mig og Josnphines ynglings restaurant, som lå inde i byen, det var ikke den dyreste restaurant, men man kunne for godt mad der. Zayn sad ved siden af mig i Brentons bil, da han og Josephine sad foran. Zayn sad med en hånd på mit lår, hvilket fik mig til at side uroligt i sædet. Vi drejede ind af den velkendte vej, da vi havde været her tusind vis af gange. Zayn spænet i sin hånd der lå på mit lår, hvilket fik mig til at se op på ham.

 

Han så nærmest bange ud. Han sad og spændte i alle muskler i kroppen, men hvorfor. ”Hvad er der galt?” spurte jeg og så op på ham, og prøvede at fange hans øjne, men han så bare frustrere ud af vinduet? Han rystede på hovedet og så endeligt op mig. ”Hvilken dag er det?” spurte han med en rystende stemme. ”Det er fredag hvorfor, hvad er der galt, Zayn?” svarede jeg, jeg var ved at blive okay bekymret for ham, han er ikke en person som bliver bange, men det var han nu! ”Hey Zayn, hvad sker der?” spurte Brenton bekymret.

 

”jeg… jeg ville bare… jeg kunne ikke huske hvornår min eksamen i idræt var, det er først på onsdag i næste uge.” savarede ham, og prøvede at få styr på sig selv igen. Hvorfor bekymrede han sig om det nu? Det kunne også bare være en dårlig undskyldning for nat dægge over det han ikke ville fortælle. ”Hey slap lidt af” sagde jeg og lagde min hånd på hans lår og musede det lidt, for at få ham til at slappe lidt af igen, hvilket også til sidst hjalp lidt.

 

Vi ankom til restauranten og hoppede ud af Brentons bil, Zayn hoppede også ud af bilen, og gik stille han til mig, mens han så rundt på parkeringspladsen. Der var ikke mangen biler måske 10 stygger, han så fra den ene til den anden, som om der var en person han ikke ville støde på her. Var det det der var galt, var han bange for at møde en han kante, måske en af dem der overfaldt om i gyden, eller havde der nu end skete? Elle måske kunne han ikke lide dobbelt dates, nej det var et dårligt bud

 

Jeg tog Zayns hånd i min og flettede vores finger sammen. Han så rund på en halv tomme parkeringsplads. Jeg have i hans hånd for at får hans opmærksomhed, men det hjalp tydeligvis ikke. ”Hvad er der galt Zayn?” spurte jeg, det så endeligt ud til at virke for han så ned på mig, og rystede lidt på hovedet.

 

”Der er ikke noget galt, kom lad som gå ind og få noget at spise” sagde han lidt bestemt, og kyssede mig hurtigt på panden, og strammede grebet om min hånd. Hvad skete der lige for ham? Jeg kunne også se at Brenton var bekymret for Zayn, der måtte være et eller andet halt galt men ham.

 

Vi trådte inde i den velkendte restauranten, Josephine og jeg havde kommet her altid, det var altid rat at være her, det måtte som være derfor hun havde valgt lige nøjagtigt dette her sted. En tjener kom her til os med et stort smil på læberne. ”Hej piger, det er længe siden” sagde hun og gave Josephine et stort kram, ”Ja vi har haft lidt trævlet på det sidste, du ved eksamen” hun trak sig fra hende, ”Når ja det er også rigtigt, men hel og lykke så” sagde hun og gik hen il mig for at given mig et kram også, hun så om bag mig og hendes smil blev bare støre, hun trak mig inde i et varmt kram ”Av han ser godt ud” sagde hun i mit øre og hentydede til Zayn som stod og smilede lidt forsigtigt. ”Det ved jeg godt, og han er ikke til låns” sagde jeg til Lana, hun grinte lidt og trak sig fra mig igen.

 

”Jeg kan se du har bestilt bor, så i kan bare følge med” sagde hun og viste os hen ti vores bor, mens hun snuppede fire menu kort. Man kun vist god sige at vi var stamkunder, men hvad skal vi gøre de laver godt mad. ”Verskod at sætte jer ned, så kommer der en tjener om lidt og tager jeres bestilling.” sagde hun med et smil. Zayn gik om bag mig og trak stolen ud for mig so jeg kunne sætte mig ned, ”Tak” sagde jeg og satte mig ned. Han satte sig ned siden af mig og lagde en hånd på mig bare lår, lige som i bilen. Brenton sad lige sådan med Josephine op den anden side af boret.

 

”jeg kan for nemme at I er her tit” sagde Brenton, og ratede blikket hen på Josephine, som rødmede lidt. ”Ja vi kommer her ofte, det er vores ynglings restaurant” sagde hun og smilte stort, hvor er hun sød når hun er forelsket. Zayn virkede stadig lidt anspændt, men det hjalp jeg længer jo vi sad der.

 

Der var ikke kommet nogen tjener i lang tid, de plejede ellers at være godt til at betjene deres kunder, og der var heller ikke ret magen i dag. Jeg så en man komme ud fra køkkenet, han gik med faste skridt hen om os. ”Kom tilbage, lad ham være. Nej du må ikke!” blev der råbt inde fra køkkenet, hvad skete der lige. Zayn stivende og spændte i alle musklerne i kroppe.

 

”Fuck, vi går nu!” sagde han i en hår tone, og grab hårdt fat i mit håndled, og trak mig derefter op af stolen. Men kunne tydeligt se vrede i hans øjne, ham var ikke bange han var vred. ”Stop Zayn, hvad sker der?” råbte jeg af ham, men han svarede ikke han trak bare vider med mig ud af restauranten. Brenton og Josephine følg også op, og prøvede at følge efter os. ”Jeg forklare når vi er kommet hjem til mig” sagde han. Hjem til ham? Ville han tage mig med hjem.

 

”Hvad fanden laver du her, jeg troede jeg havde smidt dig ud. Fik du ikke nok sidste gang?” råbte manden og grab fat i Zayns jakke, men han rystede ham hurtigt af, og bevede sig hen mod døren. Det måtte være ham han ikke ville møde her. Manden tog en par tallerkener og smed dem efter mig og Zayn så de ramt væge bag os. En skrap smarte skar sig gennem min arm, jeg så ned, og fik et stykke af en tallerken ud af min arm. De andre gæster i restauranten, var også på vej væk, hvilket gjorde at vi kunne komme væk der fra, hvilket var godt.

 

Jeg havde set ham før, det er ham der ejer stedet, men han plejede at være rar, og ikke smide med tallerkenerne, det ville jeg kunne huske. ”Ja løb ud bare, men du slipper aldrig væk!” råbte han og grinte. Hvad er han for et menneske, vi havde jo ikke ligefrem gjort noget ulovligt, vel? Zayn fik mig ind i hans bil, og prøvede desperat et få min sele på mig. ”Jeg kan godt selv!” råbte jeg, han sukkede tungt og løb hen til sin side af bilen, åbnede døren og sprang ind, som om helvede var efter ham.

 

”Hey hvad med Brenton og Josephine?” sagde jeg mens jeg prøvede spænde min sele. Han kørte ud på vejen og gassede op. Han holdt blikket rette ud op vejen, og havde et hårdt grad omkring rattet, så hans knoer blev helt hvide. ”Han skal nok får Josephine hjem” sagde han uden at se på mig. ”Zayn hvad sker der, jeg vil vide hvorfor vi har efterladt min bedste ven på en restaurant, sammen med djævelen selv” råbte jeg. Jeg råber aldrig, men lige nu var det noget andet, vi havde efterladt Josephine og Brenton, og han var ligeglad. ”Ham du kalder djævelen, er min far” sagde han med en hård tone.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...