De sorte mænd

Da Emily var to gammel, blev hendes far skudt af De Sorte Mænd, elle sagde at det var en fejl. Emily har nu sat sig for at finde ud af hvorfor de tog fejle, hvis det over hovedet var en fejl. Det er midt i eksamens tiden. hun har altid været en dygtig pige i skolen, men på det sidste er det ned af bakke, og hendes snit ligger under gransen. Hun ved udenmærket hvad konsekvenserne er vis hun ikke består eksamenerne. For så kommer De Sorte Mænd efter hende.

15Likes
60Kommentarer
2772Visninger
AA

15. Min prins.

Mor! Mor lad mig forklare” sagde jeg med angst i stemmen. Hun virkede vred, frustreret og bange. Hende øjne var navlet fast til Zayn, der stod og holdt et stramt grab om livet på mig. ”hvor længe har i været sammen, og hvor mødtes i” hendes spørgsmål var ikke ratet med mig, men Zayn. ”Det var Josephine der præsenterede os for hinanden, og vi har ikke været kærester rat længe. Jeg vil aldrig gøre din datter ondt på nogen måde, jeg elsker hende. Og jeg vil passe på hende med mit liv.” han placerede et kys på mit hår. Han sagde det med en ro jeg ikke havde. Jeg smilede forelsker til ham, og han gengældte det. Jeg vendte mig om i hans greb og trak hans hoved ned til mit. ”Jeg elsker også dig” sagde jeg og kyssede blidt hans læber, dog trak jeg mig hurtigt igen, da min mor jo også var her. Jeg har aldrig været en af de piger der havde ti kærester på et år. Jeg havde faktisk aldrig haft en kæreste. Zayn var den første jeg nogen sinde har forelsket mig i, og at vide at han også elsker mig er fantastisk. Hvert sekund jeg har, vil jeg tilbringe med ham, bare at side ved siden af ham er fantastisk. Min mor åbnede munden med der kom ikke noget ud, hun stod bare og så på Zayn. Vreden i hende øjne var forsvundet. ”Sig noget mor… jeg elsker ham” Sagde jeg og holdte godt fat omkring Zayns arm, jeg ville ikke slippe, ham ikke nu. ”Jeg ved ikke hvad jeg skal sig. Jeg er glad for at du har fundet en du elsker, men jeg er også vred over at du ikke har sagt det til mig.” jeg kun ikke lagde vær med at smile, jeg var lykkelig. Jeg vred mig ud af Zayns grab, og smilte undskyldende til ham. Jeg gik hen til min mor, og lagde armende omkring hende. ”Undskyld mor ” Hun strammede grebet omkring mig og holde mig tæt ind til hende. ”Det er okay, du skal bare sig til hvis du tager hen til ham, for så er Josephine ikke nød til at lyve for mig.” Sagde hun og grinte lidt. Okay jeg skulle virkelidt havde en lille snak med Josephine. Jeg trak mig fra hende og sendte hende et forsigtigt smil, ”Hvordan viste du at Josephine løj for dig” Spurte jeg, hun grinte af mig, som om det var det dummeste spørgsmål i verden. ”Det viste jeg heller ikke, det var bare et godt gæt” jeg kunne ikke få smilet af min læber, jeg var så glad lige nu. ”Kommer I ikke i aften og ser kampen, jeg skal også spille, og jeg ville elske hvis I kom” kom det fra Zayn. Jeg så han på min mor og ventede på et svar. ”Selvfølgeligt” sagde min mor med et smil. *** Vi have hilst på de andre piger, jeg havde gået i klasse med tillykke efter løbet. Langt de fleste havde klaret det, der var kun to på hele skolen der havde dumpet, så det havde været en god dag. Nu var der kun kampen tilbage der skulle spilles. Med der var stadig lang tid til at de skulle spille. Jeg havde snakket med Zayn om at vi kunne tage hjem til ham, og slappe lidt af inden den store kamp. Vi blev rat hurtigt enige om at det var en godt ide. Jeg havde spurt min mor, og hun havde ikke noget i mod jeg tog hen til Zayn. Så nu var vi på vej hjem til Zayns hus. Han sad med en hånd på mit bar lår og lavede brand mærker efter han finger der kørte stille rundt på mit lår i små cirkler. ”Mente du det du sagde til min mor tidligere i dag?” jeg viste godt han mente det, men jeg ville bare godt høre det igen. Han stoppede med at køre sin finger i cirkler, og kørte den længer på af mit tynde lår og strammede gradet om det. ”Jeg mente hvert et ord. Jeg vil sige dem igen og igen til du aldrig ville være i triviel om jeg mente det. Jeg elsker dig.” Han drejede bilen ind til siden, og spænet sin sele på. Han lænede sig inde over mig, og kyssede mig på kinden, og smilede til mig. ”Jeg elsker også dig” sagde jeg og tog fast i hans kæbe, jeg elskede følelsen af hans skæg stubbe under min finger. Jeg fangede hans læber med mine, og kyssede ham intenst. Jeg tog fat i det korte hår i hans nakke, hvilket fik ham til at stønne mod mine læber. Hans tungen løb forsigtigt hen over mine læber, jeg åbnede min læber let så han fik adgang til min mund. Han trak sig fra kysset ”Skal vi ikke gå indenfor?” jeg nikkede og gav ham er sidste kys, på hans bløde og let fugtigt læber.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...