De sorte mænd

Da Emily var to gammel, blev hendes far skudt af De Sorte Mænd, elle sagde at det var en fejl. Emily har nu sat sig for at finde ud af hvorfor de tog fejle, hvis det over hovedet var en fejl. Det er midt i eksamens tiden. hun har altid været en dygtig pige i skolen, men på det sidste er det ned af bakke, og hendes snit ligger under gransen. Hun ved udenmærket hvad konsekvenserne er vis hun ikke består eksamenerne. For så kommer De Sorte Mænd efter hende.

15Likes
60Kommentarer
2743Visninger
AA

29. I fars fodspor?

Det var så om alt håbet havde forladt min krop, jeg havde ikke meget håbe tilbage. Det skulle ske et mirakel hvis jeg skulle klare det, og desværre er miraklernes tid over. Jeg trådte ud af prøvelokalet, Zayn rejste sig hurtigt op fra stolen. Jeg løb hurtigt hen til ham og lagde min arme omkring hans hals og holdt ham tæt ind til mig. Det var rat at såt der i hans stærke arme, han holdt mig tætter end han nogensinde havde gjort, hvilket jeg også havde brug for.

Han trak sig lide fra mig og så mig lige ind i min øjne. Han løftede hånden og tørrede en tårer væk fra min kind, og lagde to finger under min hage, ”Det skal nok gå, skat.” sagde han med kærlighed i stemmen. Jeg lagde mit hoved mellem hans skulder og hals, og han kyssede mig på hårdt håret. ”jeg elsker også dig” sagde jeg med kærlighed i stemmen. Jeg strammede grebet omkring hans nakke, han fangede det hurtig, og lagde sine bløde læber mod mine. Kysset var fyldt med så meget kærlighed, at med ikke skulle tor det muligt.  Jeg glemte alt omkring mig, og koncentrere mig kun om han læber og berøring som brande mod min hud.

Jeg trak mig fra mig fra ham, da Josephine rømmede sig, ”kan vi andre ikke også får et kram, eller er der kun hr. Loverboy der?” spurte hun drillene, og trak lide på smilebåndene. Jeg gik hen til hende og hun trak mig steaks ind i et langt og tæt kram. Efter hende gik jeg hen til min mor, og gav også hende et kram. Hun kyssede mig blidt på håret ”Jeg elsker dig min skat, og det gjorde din far også, han ville være stolt af dig.” sagde hun mod mit hår og holde mig tætter ind til sig. ”Jeg elsker også dig mor” sagde jeg selv om min stemme var lige ved at knække.

Børen til prøvelokalet gik op og min lære kom ud, hun så ikke glad ud, det kunne ikke være godt. ”Emily Rudd, du bedes følge med her” sagde hun og lukkede børen op for mig. Jeg så  ned i jorden og gik med hende ind. Lige før jeg gik ind i lokaltet vendte jeg mig om, ”jeg elsker jer alle” sagde jeg og tog de sidste skridt ind i lokalet, døren lukkede tungt bag mig, der var ingen vej tilbage nu.

Jeg rystede over hele kroppen ad jeg satte mg ned ved det samme bor jeg lavede prøven ved. Over for mig sad min lærer og en anden mand, jeg ikke havde set før. Min lære tog en dyb indånding inden hun åbnede munden. ”Emily, du fik kun 6 i matematik, og dit gennemsnit ligger under gransen, du har ikke beståede dine eksamener.” sagde hun med en trist stemme. Et kunne ikke passe det måtte ikke være slut nu, jeg var kun lige begyndt alt leve.

Jeg trak mig sammen og begyndte at grade, jeg var ikke bange jeg var bage ked af at svigt dem jeg elsker. De havde givet mig alt deres kærlighed, som jeg slæt ikke havde fortjent. Jeg så op da en håndlagde sig på mig skulder, det var min lære. Mande rømmede sig og så på mig. ”Vi har tænkt over det, og vi har bestem så får at give dig en chance, ” begyndte han, jeg ratede i hurtigt op for at høre havde han ville sig. ”Vi havde bestem so for at vendte med at tilbyde det til efter dine eksamener, da det normalt ikke er et jod vi giver til kvinder, med efter som det ligger i din familie. Har vi tænkt at du ville passe god til det” sagde han med en dybstemme.

Havde var det for et job, det lagde i min familie, jeg havde jo aldrig hør om havde min forælder havde lavet, hvilket de heller ikke må sige til nogle, heller deres enge børn. Jeg viste min mor arbejde på et kontor, men ikke hvad hun lavede. ”jeg vil tage imod alt i tilbyder” sagde jeg på prøvede at holde tårnede inde. Mande nikkede tilfreds og smilede lidt. ”godt det havde jeg også regnet med. Men vil du ikke vid havde det er før du siger ja”? Spurte ham. Jeg ville sige ja til havde som helt hvis jeg kunne komme til at se dem jeg elsker igen bare en gange. Jeg nikkede hurtigt om hovedet, ”ja selvfølgeligt. ”svarede jeg.

Han nikkede bekræftende. ”Det er ikke et nemt job, det kraver en hel del af dig, og vigdigt af alt du må ikke fortælle det til nogen, ikke engang din søde lille kæreste,” han holdt en lille pause og rømmede sig. ”Vi vil til byde dig en stilling som en af De Sorte Mænd. Du skal først gennem grundt træning, før du bliver sendt ud på missioner selvfølgeligt. Det er dit valg, din far ville ønske, du fulde i hans fodspor.”         

                 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...