De sorte mænd

Da Emily var to gammel, blev hendes far skudt af De Sorte Mænd, elle sagde at det var en fejl. Emily har nu sat sig for at finde ud af hvorfor de tog fejle, hvis det over hovedet var en fejl. Det er midt i eksamens tiden. hun har altid været en dygtig pige i skolen, men på det sidste er det ned af bakke, og hendes snit ligger under gransen. Hun ved udenmærket hvad konsekvenserne er vis hun ikke består eksamenerne. For så kommer De Sorte Mænd efter hende.

15Likes
60Kommentarer
2781Visninger
AA

11. Hvem er du?

Var den mand hans far, ham der var skyld i at jeg havde et sår på min arm, der var ca. 2 cm dybt? Og ja der gjorde ondt! Hvorfor for flippede han såten ud, og så på sin egen søn? Jeg kunne godt skændes med min mor men vi blev altid gode venner igen, det var tideligt hvis ikke tilfældet her.

”Zayn du er nød til at forklare mig havde der forgår. Og såt farten ned inden vi køre galt!” Sagde jeg eller jeg råbte mest det sidste. Han kørte som om hele verden ville falde sammen om ørene på os hvis vi ikke kom væk. Alt uden for vindurede fløj forbi, lysene linede kun streger i luften, når vi kørte forbi. ”Jeg skal nok forklare det når vi komme hjem til mig. Og jeg køre som det passer mig, okay!?” han råbte det nærmest, hvilket skræmte mig en del. Hvordan kunne han skifte humor som drastisk. Tideliger i dag var han glad og kærlig og nu er han bare, skrammede.

Der var stille rasten af turen, igen af so snakkede. Jeg ville godt med jeg ville ikke gøre ham mere sur en han var i forvejen, hvis det overhovedet var muligt. Jeg var virkeligt træt, det eneste der holdt mig vågen var den ufattelige smarte jeg havde i armen. Jeg holde et stramt grab omkring den for ikke at bløde for maget på hans bil. Det så ikke ud til han havde lagt mærke til jeg havde fået det sår. jeg var bare glad for at han holdt øjende på vejen, for jeg var middels talt meget bange for at køre galt.

Vi stoppede uden for hans hus, sidst jeg var her havde jeg det ikke lige frem rat godt, og det var heller ikke frivilligt jeg var havende der. Det var ikke lige frem et stort hus, men der var jo nok plads til ham. Han parkerede bilen uden for huset, bilen og huset passede ikke lige frem sammen, bilen var stor og flot og huset var lille. Men hvad skal men sige dreng elsker deres biler, og det har de altid gjort.

Zayn hoppede ud i sin siden, og gik hurtigt hen til mig, for at hjælpe mig ud. Jeg svang benene ud af bilen og ville hoppe ud, men tog fat i mig og løftede mig. Da jeg landede på jorden igen, gik en skarp smarte igennem min arm. Jeg strammede gradet og armen for at dæmpe smerten. Han løftede roligt min hånd fra min arm, ”Av” peb jeg og bed mig i læben, han kikkede hurtigt op på mig og fjernede so sin hånd igen. ”Hvornår skete det?” spurte han med en bekymret stemme.

”Det var du far, da han kastede tallerknerne efter os” sagde jeg, og kunne tydeligt se vreden komme frem i hans øjne igen. ”kom lad os gå indenfor, og snakke om det hele. Og så tager jeg en snak med ham bagefter, han skal ikke slippe godt fra det her!” han grab min hånd og gik med mig indenfor. Hvad havde han tænkt sig, at give sin egen far tæv.

”Slap lidt af Zayn, der er ikke sket noget alvo…”. ”Jo der er, og jeg vil ikke lade nogen gøre dig fortræd, og slet ikke en idiot som min far. ” afbrød han mig.             

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...