De sorte mænd

Da Emily var to gammel, blev hendes far skudt af De Sorte Mænd, elle sagde at det var en fejl. Emily har nu sat sig for at finde ud af hvorfor de tog fejle, hvis det over hovedet var en fejl. Det er midt i eksamens tiden. hun har altid været en dygtig pige i skolen, men på det sidste er det ned af bakke, og hendes snit ligger under gransen. Hun ved udenmærket hvad konsekvenserne er vis hun ikke består eksamenerne. For så kommer De Sorte Mænd efter hende.

15Likes
60Kommentarer
2766Visninger
AA

22. Hvad har du gjort?

Han havde hurtigt fået min T-shirt af, og kyssede mig ned af min hals og mit bryst. Jeg fløj sammen da det bankede på døren. Jeg sukkede dybt da Zayn rejse sig op fra sofaen, og tog sin T-shirt på igen, jeg havde lige troede at der ville ske noget. Jeg satte min hånd med sofaen og tog også mit tøj på, hvem kunne det være, jeg havde ikke lige frem lyst til at få besøg lige nu.

Jeg lagde mig tungt på sofaen, og ratede blikket mod filmen der stadig kørte. ”Hey Brenton, hvad så?” hørte jeg Zayn sige ude fra gangen, okay så det var Brenton, jeg havde heller ikke set ham længe. ”Der er noget jeg er nød til at fortælle dig” sagde Brenton med en svag stemme, han virkede ellers altid så selvsikker. Jeg prøvede at koncentrer mig om filmen, men det blive ødelagt da Brenton nævnende Josephines navn. Jeg hørte ikke hvad han sagde, med det var i hvert fald et eller andet med Josephine at gøre. Hun havde ikke snakket om Brenton sidst jeg så hende. ”Det mener du ikke, hvordan kunne det ske?” Sagde Zayn med hævet stemme, han virkede ikke vred og bekymret.

Jeg ville ønske at jeg havde hørt havde de snakkede om, så jeg bestemte mig for at gå ud til dem, måske var det ikke lige det Brenton ville havde, men det var min bedste vinende de snakkede om, så jeg havde ret til at vide hvad der forgik. Jeg bevægede mig ud i gangen til dem Zayn stod med armende over kors, og Brenton op ad vægen, med et opgivende blik i øjnende, han så virkeligt ud til at være ked af det han havde gjort. De så bække han på mig da jeg kom ind i gangen. ”Jeg viste ikke ud var her” sagde Brenton da han så mig. ”Hvor meget har du hørt?” spurte han til sidst.

”Jeg hørte kun at I snakkede om Josephine, og så ville jeg godt vide var der forgik, for jeg mener det er relevant for mig, at vide var der er sket med min bedste vinende” han så opgivende ned i jorden, var det virkeligt så vært at sige? Der måtte være sket er eller andet alvorligt, siden det var så svært at sige. Men som jeg vidste, var der ikke sket et noget alvorligt. Det var jo længe siden hun sidst havde været ude i noget lort, og havde fået sin første advarsel. Havde hun fået en advarsel mere? Og hvorfor havde jeg ikke hørt fra hende?  

”Skal vi ikke gå ind i stuen, så kan vi snakke om det” Spurte Zayn, og lagde en hånd på Brentons skulder. Jeg nikkede og gik efter dem ind i stuen. Brenton satte sig ned i stolen overfor sofaen, mens jeg og Zayn sagde i sofaen. Jeg smilede lidt ved tank om det vi var lige ved at gøre da Brenton kom. Brenton sukkede tungt, og lagde sine hænder i skødet. Zayn og jeg så på ham, og ventede på han ville begynde. Han åbnede mund og så ned i gulvet, ”Jeg har fået følelser for Josephine, vi var uden og… og.. så.” sagde han. Hvad? Hvad vil du sige? 

*************************************************************************************************************************

Undskyl for det korte kapitel, men jeg vil ikke afsløre alt, så gæt løs, hvad tror I der er sket? er de noget slemt, og hvorfor lige Josephine. 

Jeg ville være glad hvis i ville smide en kommentar hvis der er noget i under jer over, utilfredse med eller glade for. Jeg tager i mod både ris og ros, og giv gerne et like, hvis i kan lide min historie. :-) <3 og jeg ved godt der er mange stavefejl, og undskyl for det :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...