De sorte mænd

Da Emily var to gammel, blev hendes far skudt af De Sorte Mænd, elle sagde at det var en fejl. Emily har nu sat sig for at finde ud af hvorfor de tog fejle, hvis det over hovedet var en fejl. Det er midt i eksamens tiden. hun har altid været en dygtig pige i skolen, men på det sidste er det ned af bakke, og hendes snit ligger under gransen. Hun ved udenmærket hvad konsekvenserne er vis hun ikke består eksamenerne. For så kommer De Sorte Mænd efter hende.

15Likes
60Kommentarer
2739Visninger
AA

14. Frk. Rudd

Der var kun få hunderede meter til mål, og så var det her mareridt over. Jeg kæmpede med min tratte ben og slæbte dem efter mig, løb løb var det eneste jeg kunne tænkte. Jeg kunne se forælder og de andre elever, som stod ved siden og heppede på deres bare en eller ven. Jeg fik øje på min mor som stod, og lede efter mig, lidt længer fremme stod Zayn og smilede stolt til mig. Jeg trak været tungt, det føleles som om der ikke var nok ilt i luften til mig, det brændte i min lunger efter mere luft. Mange klappede at mig da jeg løb over mål inden for tiden, jeg klarede det jeg klarede det virkeligt. Jeg fik en af de bedste tide af pigerne. Det var gået godt for mig, men der var en af pigerne der var faldet de på banden, jeg løb forest så jeg nåde ikke at se det. Det var lige efter starten var gået, der va r et par stygger der vældede, og jeg tro den ene af dem brækkede benet. Det triste var dat der ikke var nogle der stoppede for at hjælpe hende, folk løb bare fordi. Glem alt om alle og bare løb, det var det vi havde lært i skolen som små. Jeg gik hen til min idrætslære, han gav mig hånden, ”Flot klaret Emily, din karakter i idræt er…” sagde han og trak den ud, hvorfor sagde han den ikke bare, jeg klarede det jo inden for tidsgransen, jeg lavede ikke nogle fejl. Jeg kæmpede med at få min vejrtrækning ned på normal, hvilket ikke lykkedes med det samme. ”Tillykke Emily du har fået 12” sagde han og smilte stort til mig. Jeg var så glad jeg kunne give ham en krammer, men jeg gjorde det ikke, han er min lære. ”Dit gennemsnit er nu på 6,5. du ligger over gransen tillykke” jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Jeg så min mor, jeg løb hurtigt han til hende og lagde armende om livet på hende. ”Det var super flot skat” sagde hun stolt og kyssede mig på panden ”Jeg ligger over gransen, jeg klare det her” sagde jeg højt og hoppede af glæde. Jeg var så glad, jeg kunne klare alt. Jeg så Zayn komme løbende han med mig med åbnede arme, med et stort smil på læberne. Jeg skulle lige til at løbe ham i møde, da jeg i tanke om min mor der stod lige ved siden af mig, og så underne fra mig til Zayn. Zayn kom helt hen til mig og lagde armende om livet på mit og kyssede mig på kinden. Jeg smilt til ham og rødmede lidt. Det var ikke lige det jeg havde brug for, min mor skulle ikke vide noget om ham, jeg var sikker på at hun ikke ville lide hans type. Zayn kikkede underne på min mor og så ned på mig. ”Og hvem er du så” spurte min mor Zayn men en mistroisk stemme. Zayn smilte til hende og rakte en hånd frem om hende, ”Undskyld frk. Rudd, jeg ikke har præsteret mig selv, jeg hedder Zayn Malik.” sagde han uden at ryste på stemmen. Min mor så ned på hans hånd og rakte tøvende ud mod den. Hun så på i hans øjne, og fik et lille smil på løberne. Jeg fik en godt følelse i kroppen, der var en mulighed for at hun ville kommet til at kunne lide ham. ”Er i kærester” spurte hun en smule hårdt, og så afventende på Zayn der bare stod med et lusket smil på. jeg så hurtigt op på Zayn, hvad ville han svare til det spørgsmål. Jeg vist ikke hvad jeg skulle sige, jeg viste ikke hvad vi var. På en måde ønskede jeg han ville sige vi var kærester, jeg ville gode vide om jeg havde han 100%. På den anden side ville jeg ikke, for hvad ville min mor sig til det. ”Ja det vi” sagde han selvsikkert, og tog min hånd i hans, og kyssede mig blidt på kinden. Jeg følte mig lykkelig men også bange for var der ville ske.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...