De sorte mænd

Da Emily var to gammel, blev hendes far skudt af De Sorte Mænd, elle sagde at det var en fejl. Emily har nu sat sig for at finde ud af hvorfor de tog fejle, hvis det over hovedet var en fejl. Det er midt i eksamens tiden. hun har altid været en dygtig pige i skolen, men på det sidste er det ned af bakke, og hendes snit ligger under gransen. Hun ved udenmærket hvad konsekvenserne er vis hun ikke består eksamenerne. For så kommer De Sorte Mænd efter hende.

15Likes
60Kommentarer
2742Visninger
AA

31. Et svært valg.

Hvordan kunne min far være en af de sorte mænd, det var dem han blev skut af den gang, hvis han var så god, hvorfor så skyde ham. efter alt ved jeg havde hørt om ham og hans holdninger, havde jeg aldrig trorede at han ville være en af De Sorte Mænd, det var imod alt hvad han stod for. Men det var nok bare en del af det her samfund, alle gik og løg om den de var, for at overleve. ”Den eneste du kan stole på er dig selv” havde min mor sagt til mig en gang, og det tror jeg stadig på, jeg heller ville kunne stole på alle. Det er kun de mennesker jeg kender godt jeg stoler på, min mor, Josephine og Zayn. Mande rejste sig op og støttede hænderne på boret.

”Emily du er nød til at vælge hvad du vil, vi du være en del af det her, elle vil du udskrives af det her liv” sagde han hårdt og golde lige ned på mig. Hvordan skulle jeg vælge, jeg var så meget imod det her samfund og des styrer, men jeg ville heller ikke svigt dem jeg elsker.

Jeg rejste mig op så jeg stod lige foran ham, ”Jeg tager imod dit forslag, jeg har bare en betingelse.” sagde jeg selvsikkert, han nikkede og smilte tilfreds. ” og hvad er det så?” spurte han. Jeg tog en dyb indånding. ”Hvorfor skød I min far!” spurt jeg og så vredt på ham. Det var deres skyld jeg var vokset op uden en far.

”Som sagt så var din far en af vores bedste mænd, men der er en ting du er nød til at forstå. Du må aldrig fortælle nogen havde du arbejder med, ikke engang Zayn eller din mor. Det var den fejl din far levede, også den sidste han lavede. Du er nød til forstå, at du ikke må fortælle det til nogen, det er både or din egen og vores sikkerheds skyld.” forklarede han. Jeg viste ikke hvad jeg skulle sige.

Min mor måtte heller ikke sige hvad hun lavede, var det også for hende sikkerheds skyld, eller var hun også en af De Sorte Mænd. Var det ikke nogle der måtte sige hvad de lavede ud over lærer og børnehave pædagoger? ”kan jeg ikke godt få lov til at gå nu, jeg vil godt ud her fra!” sagde jeg og hentydende til mim mor, Josephine og Zayn. ”og havde skal jeg sige til dem når de spørge havde jeg fik i karakter?`” fortsatte jeg.

Jeg kunne ikke vendte med at se dem og fortælle dem at jeg klarede det, eller næsten. ”Du fortæller bare at du fik 10, og du lige nøjagtig klarede det, at du kun lige lagde over gransen.” sagde han og gik over for at åbnede døren.

Jeg så ud i gangen, og så hurtigt at de alle rejste sig op, og stormmede hen til mig. De overfaldet mig alle sammen og krammede mig. Smilede stort til dem og trak mig fra dem. Min mor stod med tårer i øjende jeg lagde min arme omkring hende og trak hende helt ind til mig, ”Jeg elsker dig” viskede jeg ned i hendes skulder. Hun strammede gradet omkring mig ”Jeg elsker også dig” sagde hun og kyssede mig på panden.

Jeg smilede til hende og trak mig lidt fra hende. Zayn kom hen til mig, og lagde armende omkring min hofter. Jeg nød hans stærke arme omkring mig. ”Jeg viste du ville klare det. Jeg elsker dig” sagde han med en kærlig stemme. Jeg lagde min hænder omkring han nakke, han fangede hurtigt hvad jeg ville. Han lagde hans bløde og let fugtigt læber over mine, det var et intenst kys fyldt med følelser. Han udviklede langsomt kysset til et intenst snav, og jeg tog fat i hans nakke hår, hvilket fik ham til at stønne mod mine læber. Jeg trak mig langsom ud at kysset, og gik hen til Josephine. Jeg krammede hende ind til mig, ”Jeg elsker dig Jose. Jeg elsker jer alle .”

***************************************************

Hvad syndes i om hendes valg? Var det det rigtige?

Nu lykkedes det endeligt for mig at produkter det her kapitel, jeg håber i kunne lide det, og at det ikke var alt for kliché.og så vil jeg lige sige at der kun er et kapitel tilbage:-( men jeg er begyndt at skrive på en toer af story of my life, som jeg håber i vil følge med i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...