De sorte mænd

Da Emily var to gammel, blev hendes far skudt af De Sorte Mænd, elle sagde at det var en fejl. Emily har nu sat sig for at finde ud af hvorfor de tog fejle, hvis det over hovedet var en fejl. Det er midt i eksamens tiden. hun har altid været en dygtig pige i skolen, men på det sidste er det ned af bakke, og hendes snit ligger under gransen. Hun ved udenmærket hvad konsekvenserne er vis hun ikke består eksamenerne. For så kommer De Sorte Mænd efter hende.

15Likes
60Kommentarer
2770Visninger
AA

28. Den sidste eksamen, matematik.

 

"Du må ikke bande, du må ikke spytte.

Når de andre taler, skal du holde bøtte.

Du må ikke pege, du må ikke i næsen pille.

Når du sidder ved bordet, skal du sidde stille.

Du skal gøre som din mor og far siger.

For De Sorte Mænd er derude,

På jagt efter uartige drenge og piger.

Så hvis du er fræk, så er de på vej."

 

 

Så kommer de og tager… Dig!Digtet kørte rundt i hovedet på mig, igen og igen, da jeg gik hen med prøvelokalet. Hvorfor smiler min lære dog til mig? Det er der ikke nogen grundt til, der er intet at smile over, hun viste lige så godt som jeg at jeg ikke havde nogen menneskelig chance for at klare det her, og komme ud i live. Alle var kommet med mig til eksamen, det var ikke så mange, min mor, Zayn og Josephine, de mennesker jeg holdt mest af her i verden. På en måde er det lidt trist, men jeg ønsker ikke andre til min eksamenen. Jeg vendte hovedet og så hen på dem, de sad alle helle ved vægen på nogle gamle stole. De virkede trist, men jeg kunne også godt forstå dem, der var intet godt over dette.  

Jeg tog fast i det kolde jernhåndtag i børen, jeg fik kuldegysninger bare ved tanken om at jeg skulle ind til min sidste eksamenen. Hvis jeg skulle klare det skulle jeg få over 10, hvilket godt kunne gå hen og blive et problem når mit gennemsnit lå på 8 normalt.

Jeg tvang mig selv til at tage det sidste skridt ind i lokalet, og efterlade de andre indenfor lokalet. Luften var tung og der var en tygget stemning. Jeg så hen i hjørnet, og tog et skridt tilbage da jeg så en mand i jakkesæt. Det var ikke hvilken som helst mand, det var en af dem der fulde efter mig det sidste stykke tid. Jeg bakkede så min ryg bankede på ad døren, jeg ville du er fra. Jeg så hen på min lærer som stod og så held forvirret på mig, jeg rystede på hovedet, og prøvede at komme ud af børen igen, men den var låst.

”Hvorfor er han har, jeg har ikke gjort noget, og hvorfor han de fuldt efter mig, de sidste per ugen?” spurte jeg med rystende stemme. ”Emily det..det er” begyndt min lære og så hen på manden i hjørnet. ”Han er en af De Sorte Mænd, han er her for at holdt øje med at der ikke ser noget” svarede hun. Jeg trak vejeret helt ned i maven og prøvede at slappe lidt af, men det var ret svært, når han stå der. Hvorfor havde han også jakkesæt på, når hans jod bestod af at slå uskyldige mennesker? Det gav igen mening.

Jeg havde ikke forvendte at de så sådan ud, og jeg havde heller ikke troede at jeg nogen siden ville komme at se en af dem, ikke før jeg skulle pensioners. ”Emily vil du være vældig at sætte dig end ved boret so vi kan starte.” spurte min lære igen, da jeg ikke høre første gang hun sagde det. Jeg nikkede og gik han til boret hvor opgaven lå. Heldigvis sad jeg med rygge til manden, så jeg ikke behøvede at se på ham. Men jeg kunne stadig tydeligt mærke hans kolde blik i min nakke. Jeg tog en dyp indånding og så ned på opgaven, tage dig sammen  Emily du kan godt gøre det her, sagde jeg til mig selv.      

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...