De sorte mænd

Da Emily var to gammel, blev hendes far skudt af De Sorte Mænd, elle sagde at det var en fejl. Emily har nu sat sig for at finde ud af hvorfor de tog fejle, hvis det over hovedet var en fejl. Det er midt i eksamens tiden. hun har altid været en dygtig pige i skolen, men på det sidste er det ned af bakke, og hendes snit ligger under gransen. Hun ved udenmærket hvad konsekvenserne er vis hun ikke består eksamenerne. For så kommer De Sorte Mænd efter hende.

15Likes
60Kommentarer
2770Visninger
AA

4. Danskeksamen

 

Mit vækkeur ringede som sædvanligt -klokken frem om morgen- selv om jeg ikke skulle i skole, for jeg havde læse ferie. Det betyder at jeg har travlt med at læse op til eksamenerne, og den første der venter, er dansk både skriftligt og mundligt. Jeg er ikke nervøs for den skriftlige dele, det er den mundlige dele der er værst. Det er som om jeg ikke forstå opgaven, selv om vi har fået den gennemgået tusind gange.     

Solen skinnede ind gennem de lyse gardiner, om ramt mig i øjende, som om den ville have mig til at stå på. Jeg vente mig bare om på den anden side, for at slippe for solen. Det var i dag jeg skulle til dansk eksamen. jeg ville helst bare blive liggende, men vis jeg gjorde det ville mit gennemsnit falde yderligere, og det ville betyde at jeg ikke fik muligheden for at gøre skolen færdig – eller livet.

Jeg rejste mig ufrivilligt fra min varme seng, og strakte min krop. ”Emily er du stået op?” råbte min mor nede fra køkkenet, hun viste også god hvor vigtig eksamen var for mit fremtidige liv. ”Ja, jeg er oppe” råbte jeg tilbage. Jeg fik hurtigt fundet noget tøj at tage på -som bestod at et par sorte skinny jeans og en lys blå skjorte- og skyndte mig hurtigt ned i køkkenet til min mor. jeg kyssede hende på kinden og sagde: ”Godmorgen mor” og gav hende et hurtigt karm. ”Tager du allerede afsted på arbejde?” spurte jeg. Hun havde allerede jakke og sko på, som om hun var på vej ud af døren. ”ja jeg er nød til at gå, de har ringet fra mit arbejde og jeg skal være der om ti minutter” sagde hun, det kunne hun ikke mene, hun skulle være med til min eksamen og støtte mig, og så vejler hun at tage på arbejde i stedet. ”Morgen maden står klar, held og lykke i dag, jeg ved du klare det” sagde hun og smuttede ud at døren.

Hun havde nok rat, jeg havde læst op som en sindssyge de sidste uger, så der måtte da være lidt af det der har hændt ved. Jeg har slæt ikke haft tid til at se mine vinender, hvilket jeg er god trat af, men hey sener i dag skal jeg mødes med Josephine, min bedested vinende.

Jeg satte mig hurtigt ned, og spiste det mad min mor havde sat frem, hun havde altid travlt. Hun arbejdede som skulle hun forsørge 5, hun har altid arbejdet maget. Jeg hvad rent faktisk ikke hvad hun arbejder med, haver gang jeg spørg svare hun bare, at hun arbejder på kontor. Det er heller ikke løjen, men hun vil bare ikke fortælle hvad hun laver på det kontor.

Jeg tog det sidst stykke ristede brød på vej ud af døren, jeg have lidt travlet, jeg skulle hen på skolen, melde min ankomst og så til aksamen i dansk. Det er ikke lige frem fordi jeg glæder mig.

”fuck” sagde jeg lavt til mig selv, da jeg opdagede at jeg havde glemt alle mine ting op mit værelse. Jeg fik låst døren på igen, med lidt besværer, og skyndt mig op og hent alle mine ting og noter. 

Gaderne var fyldt af mennesker der skulle på arbejde eller i skole, men og en halv time ville her være tomt igen. Det var som om alt handlede om at klare sig godt. Ingen hade tid til at gå ud om aften, det skulle da lige være for at handle ind.

***

Min hånd ramt det kolde dørhåndtag ind til skolen, jeg havde gået her de sidste 6 år. Så det er ligt mærkeligt at sige farvel til det hele, men at læse på til eksamen, ville jeg bestemt ikke savende. Jeg skubbede den tung dør på, og den velkendte lukt af skolen, sneg sin ind i min næste, og minde mig om var jeg skulle ind til.

Jeg gik hen til damen som sad, og kontrollerede om alle eleverne dukkede op til deres eksamener. ”Navn” spurte hun unde at ikke op på mig, hun så bare ned i sine papirer. ”Emily Rudd, jeg skal til dansk eksamen” sagde jeg og smilede til hende, hun så op på mig, men gengældte ikke mit smil, i stedet sagde hun bare. ”jeg bad kun om dit navn” jeg tog bare mine ting og gik, her prøvede jeg bare at være venlig, og så var hun bare led. ”du skal være i lokale 47” råbte hun efter, jeg var lige ved at råbe tilbage, at jeg god viste hvor jeg skulle hen, bare for at være på tværs.

Jeg fandt hurtigt det lokale jeg skulle være i, hvilket ikke var svært efter som jeg kendte skolen ud og ind. Da jeg kom ind i lokalet var der et bor med nogle opgaver på. ”Velkommen Emily, verskod at sætte dig ned” sagde min lære, han har altid været min ynglings lære. ”og du skal ligge dine ting der over” sagde han og så ned på min taske, var, ikke alle mine noter. ”jamen det er al..” han afbrød mig ved at rømme sig og page over i hjørnet. Jeg sagde lige han var min ynglings lære, det er han her med ikke længer. Han kunne da ikke mene at jeg skulle ligge alt det jeg lavet væk, troede han jeg kunne det hele i hovedet, for det kan jeg ikke.

Jeg satte mig end på stolen, jeg tydeligt mærke at min hjerne arbejde på høj tyrk, og mit hjerte harmerede som en gal mod mit bryst. Jeg skal nok klare det, det skal jeg. Det var slæt ikke i spørgsmål, om jeg klarede det, for det skulle ellers var det hele slut. Det var som om tiden stod stille, de neste 4 timer, ville kommet til at følges som en evighed. Det var første gang jeg virkelig var nervøs, men det var der jo også en god grund til.

”Du må gerne starte” han så ned på opgaverne på boret, jeg tog en af de blyanter der lå op boret, og vente opgaven om. Nu var det nu, jeg skulle vise havde jeg kunne i dansk, og det eneste jeg havde til hjælp var to øjne i nakken og to blyanter.

 

Karakter i dansk

Mundtligt:           7

Læsning:         10

Retskrivning:     6

Stil:                   10  

Gennemsnit:    6,2

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...