Fall In Love 2 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 aug. 2014
  • Opdateret: 26 aug. 2014
  • Status: Færdig
Åh nej!. Ida tog valget om at skride fra sine venner og flytte hjem til sin mor og lillebror i Danmark!. Normalt fortryder Ida aldrig noget, men denne gang gør hun!.. Hun kan mærke på sig selv at valget hun tog, var forkert!. Hun går og er ked af det hele tiden og ved slet ikke hvad hun laver i kedelige Danmark.. Heldigvis er Ida's mor ikke blind selvom hun konstant arbejder. Hun kan godt se at Ida har det svært og derfor overrasker hun hende med en tur til USA for Ida, Malik og moren selv, så Ida kan blive glad igen. Men hvad sker der hvis Ida tilfældigvis skal bo på det samme hotel som Justin også bor på lige pt?. Støder de ind i hinanden?. Får Justin chancen for at overtale Ida til at blive?. Og hvis han gør, hvad svare Ida så?. Vil hun tilbage til sine venner og der hvor hun kommer fra eller vil hun hellere være i Danmark med det eneste rigtige familie hun har tilbage?. Og hvad med hendes følelser for Justin?. Har de ændret sig?. Få svaret i ''Fall In Love 2''

474Likes
1041Kommentarer
287491Visninger
AA

16. Savnet!.

*Ida's Synvinkel* 


''Ryan?'' Sagde jeg helt forbavset. Forbavset over, at jeg bogstavlig talt skulle støde ind i Ryan her!. 


Ryan skulle lige til at sige noget, da jeg så Justin komme frem rundt om hjørnet sammen med Kenny og Scot. Jeg fik et helt sug i maven og mærkede hvordan mit savn til Justin pludselig forsvandt da han nu stod lige foran mig!. 


Justin fik øje på mig og spilede øjnene lidt og gloede på mig, præcis ligesom jeg gloede på ham. ''Ida!'' Udbrød Justin forvirret. Sikkert forvirret over at se mig her!. ''Hej Justin'' Svarede jeg forbavset og kiggede rundt på dem alle sammen. Justin gik helt hen til mig og stillede sig foran mig og kiggede ned på mig. ''Hvad laver du her?. Og hvorfor har du ikke skrevet og sagt, at du var kommet tilbage?'' Spurgte han forvirret. 


Jeg smilede svagt. ''Jeg er her bare på ferie med min mor og min lillebror og så regnede jeg ikke med, at du var i LA, når du bor i Atlanta, så jeg troede ikke, at det ville nytte noget at skrive'' Svarede jeg ham. ''Jamen forhelved altså!. Du ved da godt, at jeg sagtens kunne komme hertil hvis jeg ikke var her jo'' Sagde Justin og fik et smil på læben. Jeg smilede tilbage med et lille grin og nikkede så. 


''Hvor længe har du været her?'' Spurgte Justin mig undrende. ''12 dage. Hvad med dig?'' Spurgte jeg ham med et smil. ''4 uger!. Hvorfor fanden ser vi så først hinanden nu, hvis vi har boet her samtidig?'' Spurgte Justin forvirret. Jeg grinede lidt. ''Det ved jeg ikke Justin. Dårlig timing måske'' Svarede jeg med et smil. ''Det må man fandme sige'' Smågrinede Justin hurtigt. 


''Giver du et kram?'' Spurgte Justin med et svagt smil. ''Hvorfor spørg du overhovedet?'' Spurgte jeg ham og bredte armene ud og lagde dem om halsen på ham og mærkede hurtigt, at han lagde et fast greb om ryggen på mig. 


''Jeg har savnet dig så meget!'' Hviskede Justin i øret på mig. ''I lige måde'' Hviskede jeg tilbage og trak mig ud af krammet. ''Mener du det?'' Spurgte Justin mig med et smil. ''Selvfølgelig mener jeg det Justin.. Jeg har savnet jer allesammen helt vildt, men du har været helt specielt savnet'' Smilede jeg sødt til ham og mærkede en kriblende følelse i kroppen. 


Justin smilede stort og nikkede. ''Nå, må jeg ikke også få et kram, nu hvor jeg også har savnet dig?'' Spurgte Ryan med et skævt smil og trådte et skridt frem. ''Selvfølgelig'' Smågrinede jeg og lagde armene om halsen på ham og krammede ham ned til mig. 


Jeg trak mig ud af krammet og smilede til Ryan, som også smilede igen. Jeg kiggede om bag drengene og så Scot, Kenny og Scooter stå der. De smilede alle til mig, så jeg valgte også at gå hen og give dem et stort kram og sige pænt goddag. 


''Hvor er det godt at se dig Ida'' Smilede Scooter og trak sig ud af krammet. ''I lige måde'' Svarede jeg glad og trådte nogen skridt tilbage. 


''Hvor længe bliver du så?'' Spurgte Justin, hvilket fik mig til at kigge over på ham. Jeg sukkede lidt og holdte min øjenkontakt med ham. ''Jeg har kun 2 dage tilbage her'' Svarede jeg en smule trist, da det jo var mega trist, at der kun var 2 dage tilbage!. Hvorfor helved havde jeg ikke også rendt ind i Justin og de andre noget før, istedet for, at vi har boet klods op og ned af hinanden uden at støde på hinanden?. 


Jeg kunne se, at Justin's smil forsvandt lidt, hvilket jeg også godt kunne forstå. Nu havde vi boet det samme sted i 12 dage og så møder vi først hinanden 2 dage før jeg skal til Danmark igen!. Det var fucking nitten!. 


Jeg mærkede en hånd ligge sig i min og trække lidt i den. Jeg kiggede ned og fik øje på Malik. Det lyder virkelig ondt, men jeg havde faktisk helt glemt, at han stod der, men jeg var simpelthen så glad og overrasket over at se de andre igen. 


Jeg satte mig ned på hug til Malik og smilede. ''Malik hils på mine to venner. Justin og Ryan'' Sagde jeg glad og kiggede op på dem. ''Jeg kender dem godt'' Sagde Malik og smilede svagt. Jeg kunne høre nogen små grin komme oppe fra de andre og det fik mig da også til at kigge op på dem og grine lidt med. Ja, jeg snakkede Engelsk til Malik når Justin og Ryan stod der og Malik svarede mig så også på Engelsk tilbage, da de andre jo skulle kunne forstå hvad vi sagde. 


''Kan du så hilse pænt på dem?'' Spurgte jeg ham og nussede ham lidt på armen og rejste mig op. Jeg mærkede, at Malik var lidt genert da han prøvede at gemme sig lidt. Jeg fniste lidt og kiggede på Justin og gjorde tegn til ham om, at han skulle hilse på Malik, med øjnene. Justin smilede lidt og nikkede. 


Justin satte sig ned på hug og jeg kiggede på Ryan, som hurtigt gjorde det samme. ''Hej. Jeg hedder Justin, hvad hedder du?'' Spurgte Justin glad og kiggede på Malik. Han vidste selvfølgelig godt hvad han hed, men Justin spurgte alligevel for at åbne lidt op for Malik. 


''Malik'' Svarede Malik og trykkede lidt i min hånd. ''Oh. Det er et sejt navn. Gid jeg hed det'' Sagde Justin glad. ''Jeg ville da hellere hedde Justin'' Svarede Malik. ''Okay?. Hvorfor det?'' Spurgte Justin med en glad stemme og et stort smil. ''Fordi så var jeg verdenskendt'' Svarede Malik flabet. Vi alle grinede kort og det fik også Malik til at grine. Jeg aede ham i håret, hvilket fik ham til at kigge op på mig. ''Man bliver ikke verdenskendt af at hedde Justin sweetheart'' Smilede jeg lidt grinende ned til ham. ''Nej nej, men jeg vil alligevel gerne være verdenskendt'' Svarede Malik. 


''Hvad vil du så være verdenskendt for?'' Spurgte Ryan ham glad. ''Dans'' Svarede Malik hurtigt. ''Kan du godt danse?'' Spurgte Justin ham med et stort smil. Malik nikkede kort. ''Det har jeg lært af min storesøster'' Svarede Malik. Jeg smilede ned til ham og kiggede på drengene som kiggede op til mig. Justin smilede stort til mig og kiggede så ned på Malik igen. 


''Så må du være god til at danse, for din søster danser rigtig godt'' Svarede Justin med et smil. ''Jeg er bedre end hende'' Svarede Malik selvsikkert. ''Okay. Respekt. Det må vi se en dag'' Sagde Justin og løftede sin hånd så han kunne give Malik high five. Malik fangede den hurtigt og klappede sin hånd sammen med Justin, hvorefter Justin og Ryan rejste sig op igen og kiggede på mig. 


''Såå?. Hvor skal i så hen nu?'' Spurgte jeg dem og sukkede lidt imens jeg rodede lidt i Malik's hår. ''Jeg skal i studiet og indspille en ny sang med en fyr der hedder Migos'' Smilede Justin til mig. Jeg nikkede kort med et smil. ''Hvad med jer?'' Spurgte Justin videre. Jeg sukkede glad og smilede. ''Vi skal ud og finde verdens største is til Malik'' Svarede jeg med et smil og kiggede ned på Malik, som smilede stort op til mig. 


''Hvis vi nu tager med jer i ud og finder en is, vil i så ikke med i studiet bagefter?'' Spurgte Justin og kiggede seriøst på mig og nærmest bad mig om at sige ja med øjnene. 


Jeg kiggede ned på Malik. ''Hvad siger du Malik?. Vil du med ned og se hvordan man laver musik?'' Spurgte jeg ham med et smil og håbede virkelig meget på, at han ville sige ja. 


''JA!'' Sagde Malik og smilede spændt op til mig. Jeg smilede ned til ham og nikkede og Malik nikkede bekræftende til mig. Jeg kiggede op på Justin, der allerede stod med et kæmpe smil på læben. ''Okay. Lad os komme afsted så'' Sagde jeg glad og trykkede på knappen til elevatoren. 

__________________________________________

300 likes for næste kapitel ellers ses vi imorgen :D Valget er jeres <3 :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...