Fall In Love 2 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 aug. 2014
  • Opdateret: 26 aug. 2014
  • Status: Færdig
Åh nej!. Ida tog valget om at skride fra sine venner og flytte hjem til sin mor og lillebror i Danmark!. Normalt fortryder Ida aldrig noget, men denne gang gør hun!.. Hun kan mærke på sig selv at valget hun tog, var forkert!. Hun går og er ked af det hele tiden og ved slet ikke hvad hun laver i kedelige Danmark.. Heldigvis er Ida's mor ikke blind selvom hun konstant arbejder. Hun kan godt se at Ida har det svært og derfor overrasker hun hende med en tur til USA for Ida, Malik og moren selv, så Ida kan blive glad igen. Men hvad sker der hvis Ida tilfældigvis skal bo på det samme hotel som Justin også bor på lige pt?. Støder de ind i hinanden?. Får Justin chancen for at overtale Ida til at blive?. Og hvis han gør, hvad svare Ida så?. Vil hun tilbage til sine venner og der hvor hun kommer fra eller vil hun hellere være i Danmark med det eneste rigtige familie hun har tilbage?. Og hvad med hendes følelser for Justin?. Har de ændret sig?. Få svaret i ''Fall In Love 2''

474Likes
1041Kommentarer
287047Visninger
AA

47. Rick Spøger Stadig!.

*Justin's Synsvinkel* 


Ryan og jeg stod ude i gangen og tog vores skitøj på. Klokken var blevet 15.00, så igen idag var vi kommet lidt sent ud af røret for at komme ud og stå på snowboard. Måske var det alt det druk om aftenen, som gjorde os lidt sløve dagen efter, men hvad kan man sige til det?.. Ikke meget i hvert fald.


''Ida?.. Er du klar?'' Råbte Ryan ud igennem hytten, så Ida kunne høre det. 2 sekunder efter blev en dør åbnet og nogen trin på trappen knirkede lidt, hvilket vil sige, at nogen gik på dem. 


Kort tid efter kom Ida til syne i døren ind til stuen. Jeg stoppede med at lukke min jakke, da jeg bemærkede, at Ida ikke havde sit skitøj på. Faktisk havde hun sit helt almindelige tøj på. Ryan sad på bænken i gangen og havde lige lukket sin sidste ''lås'' i sine skisko. Han sad og kiggede lige så forvirret på hende som jeg gjorde. 


''Jeg tager ikke med idag'' Sagde hun stille og lænede sig op af dørkarmen. Ryan rejste sig op og kiggede underligt på hende. ''Hvorfor ikke?'' Spurgte han hende undrende. ''Jeg har ikke lyst idag'' Svarede hun kort og en smule trist. Ryan sukkede lidt og kiggede kort over på mig, som bare stod og kiggede trist på Ida. Jeg kunne godt regne ud, hvorfor hun ikke ville med. Det var pga mig!. Jeg kunne tydeligt se det på hende!. Hun havde det samme blik i øjnene som sidste gang vi havde været sammen. Hun kaldte det dårlig samvittighed, men jeg kaldte det fortrydelse!. Hun fortrød, at vi havde været sammen i nat. Det kunne jeg tydeligt se!. 


''Men Ida...'' Mere nåede Ryan ikke at sige før jeg cuttede ham af. ''Ryan. Hun har ikke lyst.. Lad os gå'' Sagde jeg en smule frustreret og vendte mig om og åbnede døren så jeg kunne komme ud i den friste og kolde luft. Det gjorde ondt på mig, at Ida igen fortrød, at vi havde været sammen. Det var jo ikke sådan det skulle være!. Ida skulle kunne være sammen med mig uden at fortryde det eller få dårlig samvittighed. Hun havde jo slet ikke grund til at få dårlig samvittighed!. 


Mine tanker blev afbrudt af hoveddøren, som blev smækket. Jeg tog det sidste skridt ned af trapperne og kiggede op på Ryan, som gående ned af trapperne. 


Jeg vendte mig om igen og kiggede på Scot og Kenny som sad klar på snescooterne så vi kunne komme op på bjerget. Jeg gik over og satte mig bagved Kenny og sukkede lidt. Han vendte hovedet bagover og kiggede undrende på mig. 


''Hvor er Ida?'' Spurgte han mig. ''Hun ville ikke med idag'' Svarede jeg koldt uden noget smil eller det mindste træk af glæde i ansigtet. Jeg var virkelig træt af, at det skulle være sådan her imellem os!. Jeg måtte snakke igennem med Ida senere og få hende til at indse, at der ikke var noget galt med det mig og hende havde gang i!...


Ryan og jeg kom op på toppen af bjerget med en stolelift. Kenny og Scot ville møde os, da de jo havde deres scootere. Så spørg man måske sig selv om, hvorfor vi ikke bare kørte med dem op?. Ja, hvorfor gjorde vi egentlig ikke det?. Måske fordi det var lidt federe at tage stoleliften, da man både ville og kunne nyde udsigten lidt?. 


''Hvornår fortæller du mig det?'' Lød det pludseligt fra Ryan. Jeg vendte mig om imod ham og kiggede undrende på ham. ''Fortæller dig hvad?'' Spurgte jeg ham undrende. ''Hvornår fortæller du mig, hvad der er sket imellem dig og Ida?'' Spurgte han mig og kiggede helt afslappet på mig. ''Hvem siger der er sket noget?'' Spurgte jeg ham. Ryan sukkede lidt. ''Når i ikke har talt sammen hele dagen og du ikke engang siger noget til, at Ida bliver hjemme idag, hvilket også er mærkeligt, da det var hendes idé, at vi tog på den her lille skitur, så må det vel betyde, at der er sket noget imellem jer?'' Svarede Ryan. 


Jeg bed mig lidt i kinden og sukkede svagt imens jeg vendte blikket udover bjerget og så på den smukke udsigt. Var den anspændte fornemmelse imellem mig og Ida virkelig så tydelig?.. 


''Har i været sammen?'' Spurgte Ryan ligeud, hvilket fik mig til at kigge over på ham igen. Jeg sank en lille klump i halsen og det var åbenbart nok svar for Ryan. Han spilede øjnene lidt op og kiggede overrasket på mig. ''Igen?'' Spurgte han mig overrasket. Jeg nikkede svagt og sukkede tungt. 


''Er det derfor hun er sådan idag?'' Spurgte han mig undrende. ''Det tror jeg nok.. Måske har det også noget at gøre med..'' Jeg stoppede mig selv lidt, da jeg ikke kunne få de ord ud af munden. 


''Noget at gøre med hvad?'' Spurgte Ryan mig undrende. Jeg kiggede ned i sneen og sukkede endnu gang, hvilket jeg efterhånden har gjort 1000 gange, men det her var virkelig frustrerende. Det eneste jeg bad om var at være sammen med Ida.. Hvorfor skulle det være så fucking svært!. 


Jeg tog en dyb indånding og kiggede op på Ryan. ''Jeg fortalte hende, at jeg elskede hende.. Ikke sådan på vennemåden, men på den helt rigtige måde'' Sagde jeg ærligt og kiggede ham i øjnene. Ryan så overrasket på mig, hvilket jeg godt kunne forstå. Det var store ord, det vidste jeg godt. Men det var jo sandheden. Jeg elskede hende. Jeg elskede hende helt vildt!. 


''Okay?.. Hvad sagde hun til det?'' Spurgte Ryan og lød afslappet. ''Ikke noget.. Hun gik'' Svarede jeg en smule trist og kiggede ned i sneen igen. ''Hun gik?'' Gentog Ryan virkelig overrasket. Jeg nikkede kort uden at fjerne blikket fra sneen. ''Hun havde det på samme måde som sidste gang vi var sammen.. Hun siger det er dårlig samvittighed, men jeg har på fornemmelsen, at det mere er fortrydelse'' Fortsatte jeg med en kold og trist stemme. 


''Jeg tror ikke, at det er dig Justin'' Sagde Ryan efter en kort stilhed. Jeg kiggede undrende på på ham og bad ham med øjnene om at fortsætte. ''Jeg tror det er Rick'' Fortsatte Ryan, da han så mit blik. Jeg rynkede panden kraftigt og løftede det ene øjenbryn. ''Rick?.. Hvad har han lige med det her at gøre?'' Spurgte jeg undrende. ''Ikke noget direkte.. Men det med ham sidder stadig fast i hende.. Hun er ikke klar til at binde sig til nogen, få en kæreste og et nyt kærlighedsliv.. Jeg tror hun er bange'' Svarede Ryan. ''Hvor ved du det fra?'' Spurgte jeg hurtigt og en smule forvirret. 


''Den aften du var til gallamiddag i Cannes sad Ida og jeg og snakkede sammen inde hos mig. Vi kom ind på jer to sammen og Ida startede med at sige, at det hele var pga Selena, men til sidst fik jeg ud af hende, at Rick også havde en del med det at gøre.. Jeg kunne se på hende, at hun var bange.. Bange for at binde sig til en ny fyr.. Hun sagde hun ikke skulle have nogen kæreste og jeg kunne se på hende, at Rick stadig spøgte i hende'' Svarede Ryan. 


Jeg stod lidt og kiggede forbavset på ham. Hvorfor havde han ikke fortalt mig det noget før?. Så kunne jeg havde undgået at presse hende?.. 


''Hvorfor har du ikke fortalt det?'' Spurgte jeg ham undrende. Ryan trak lidt på skuldrene. ''Der har ikke været nogen grund til at sige det før nu'' Svarede han afslappet. ''Det har der da!. Jeg har presset hende flere gange!. Det havde jeg ikke gjort hvis du havde sagt det der noget før'' Svarede jeg ham småirriteret. 


Ryan skulle lige til at svare mig, da nogen scootere kom imod os. Det var Kenny og Scot som endelig var kommet op til os. Jeg kiggede hurtigt over på Ryan. ''Vi snakker videre om det her senere'' Sagde jeg og tog mit snowboard på den anden fod, så jeg kunne køre ned af bjerget. Jeg havde det til at starte med kun på 1 fod.. Okay, ligegyldigt info, men fuck nu det!. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...