Fall In Love 2 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 aug. 2014
  • Opdateret: 26 aug. 2014
  • Status: Færdig
Åh nej!. Ida tog valget om at skride fra sine venner og flytte hjem til sin mor og lillebror i Danmark!. Normalt fortryder Ida aldrig noget, men denne gang gør hun!.. Hun kan mærke på sig selv at valget hun tog, var forkert!. Hun går og er ked af det hele tiden og ved slet ikke hvad hun laver i kedelige Danmark.. Heldigvis er Ida's mor ikke blind selvom hun konstant arbejder. Hun kan godt se at Ida har det svært og derfor overrasker hun hende med en tur til USA for Ida, Malik og moren selv, så Ida kan blive glad igen. Men hvad sker der hvis Ida tilfældigvis skal bo på det samme hotel som Justin også bor på lige pt?. Støder de ind i hinanden?. Får Justin chancen for at overtale Ida til at blive?. Og hvis han gør, hvad svare Ida så?. Vil hun tilbage til sine venner og der hvor hun kommer fra eller vil hun hellere være i Danmark med det eneste rigtige familie hun har tilbage?. Og hvad med hendes følelser for Justin?. Har de ændret sig?. Få svaret i ''Fall In Love 2''

474Likes
1041Kommentarer
289315Visninger
AA

22. Låst Sig Inde!.

(2 dage senere)


*Ida's Synsvinkel* 


Jeg gik ned af gangen, ned imod min egen suite. Jeg havde lige fået hjælp af Justin og Ryan til at flytte mine ting ned i Justin's suite. Min mor og Malik skulle rejse hjem til Danmark idag og min mor og jeg havde været nede i lobbyen igår for at spørge om jeg kunne blive i suiten en enkelt nat mere, men desværre. Der var nogen andre som ville komme imorgen som skulle bo der og suiten skulle også gøres rent osv. Så derfor snakkede vi med Justin som sagde, at det ville være helt idiotisk at booke en helt ny suite, da jeg alligevel kun skulle sove der 1 nat, da vi jo tog til Cannes imorgen. Så nu sover jeg igen igen i en hotelsuite sammen med Justin, men det havde jeg da bestemt heller ikke noget imod!. 


Scooter havde fået ringet til hotellet i Cannes og booket en ekstra suite til mig og denne gang var der ingen problemer. Jeg ville kunne bo i suiten i hele den uge som vi var i Cannes og de havde fortalt Scooter, at de skrev mig ind med det samme og hvis der skulle gå noget galt, så fik jeg bare en anden suite, da de havde rigeligt med plads. 


Jeg kom ind i suiten hvor jeg blev mødt af en guldvogn med min mors og Malik's kufferter på. Jeg kiggede rundt og så min mor stå lænet op af toiletdøren med siden til. Hun bankede kort på døren. ''Malik, kom nu ud!. Vi skal afsted nu'' Sagde min mor med en opgivende tone. ''Nej!. Jeg vil ikke med!'' Lød det vred fra Malik inde bag døren. 


Jeg sukkede lidt. Lige siden min mor fortalte Malik igår aftes, at jeg ikke tog med til Danmark, har Malik været helt umulig og virkelig sur. Min mor havde valgt at fortælle Malik det om aftenen, da mig og Malik var ude med Justin og Ryan igår og Malik skulle jo have det sjovt den sidste dag han var her, så derfor fortalte min mor ham det først om aftenen da vi kom hjem. 


Jeg gik over til min mor, som vendte hovedet imod mig, da jeg kom ind for hendes synsvinkel. ''Hvad sker der?'' Spurgte jeg stille, men havde dog allerede en fornemmelse på hvad der skete. ''Han har låst sig ude på toilettet. Han vil ikke med hjem'' Sagde min mor en smule trist og rykkede sig fra døren og gik over imod sofaerne. Jeg kunne tydeligt fornemme, at det gjorde min mor ked af det, at Malik havde sagt, at han ikke ville med hjem.


Jeg sukkede lidt og kiggede på døren og bankede så stille på. ''Malik kommer du ikke ud?'' Spurgte jeg ham med en behagelig stemme. ''NEJ!. Jeg kommer aldrig ud!'' Småråbte han vredt. ''Malik, du gør mor ked af det ved at sige, at du ikke vil med hjem!. Kom nu ud'' Sagde jeg stille. ''Jeg er ligeglad!. Du gjorde mig ked af det, så nu kan mor også prøve at være ked af det!'' Snerrede Malik tilbage. Jeg sukkede tungt og hørte hoveddøren til suiten gå op. 


Jeg vendte hovedet og så, at Justin kom ind. ''Vi er klar til at tage afsted nu'' Sagde han og kiggede skiftevis på mig og min mor. Justin, Ryan og Kenny tog med i lufthavnen, hvor jeg skulle sige farvel til Malik og min mor. Min mor skulle jo aflevere bilen, så jeg skulle jo have en måde at komme tilbage til hotellet på, så derfor tog Justin, Ryan og Kenny med. 


''Hvad er der galt?'' Spurgte Justin og kiggede undrende på mig da han så mit ansigtsudtryk og min måde at stå op af toiletdøren på. ''Det er Malik.. Han har låst sig ude på toilettet fordi han ikke vil med til Danmark'' Svarede jeg med et lille suk. Justin så helt forbavset ud, men samtidig også lidt trist, da han godt kunne regne ud, hvorfor Malik ikke ville hjem til Danmark. 


''Jeg bliver her!'' Råbte Malik vredt inde fra toilettet. Jeg kiggede kort imod døren og sukkede. ''Men det kan du ikke Malik.. Uanset hvad så skal du med mor hjem og hvis du ikke kommer ud nu, så tager jeg ikke med i lufthavnen og siger farvel!'' Sagde jeg med en bestemt tone, så Malik kunne høre, at jeg mente det. 


Jeg stod lidt og lyttede imens jeg ventede på et svar fra ham. Der kom bare ikke noget svar. ''Malik?.. Skal jeg bare blive her på hotellet og lade vær med at tage med i lufthavnen?'' Spurgte jeg ham igennem døren. 


Kort efter jeg havde spurgt kunne jeg høre at låsen på døren gik op. Jeg rykkede mig lidt fra døren og så Malik komme ud med et surt fjæs. Jeg aede ham lidt i håret imens han gik forbi mig og videre over til guldvognen, hvor alle kufferterne og taskerne stod. 


Jeg sukkede lidt og kiggede på Justin og derefter min mor. ''Nå, skal vi komme afsted inden flyet letter?'' Spurgte jeg og gik over til spisebordet, hvor jeg tog Malik's jakke som hang på en af stolene. Jeg gik videre over til Malik og rakte den til ham. Han kiggede surt op på mig og rev jakken ud af min hånd og tog den på imens han så virkelig vred ud. 


Jeg sukkede lidt og kløede mig i panden og kiggede så over på min mor, som også stod og tog sin jakke på. Min mor kiggede på mig og sukkede lidt med et smil og nikkede så til mit spørgsmål. Jeg nikkede kort igen og kiggede på Justin og stod ved siden af mig. Jeg smilede kort og gjorde tegn til at vi skulle smutte. 


Vi fik vognen med ud af suiten og kom ned til bilerne som holdte klar. Min mor, Malik og jeg kørte sammen i min mors lejede bil og de andre kørte i deres egen bil. Under hele turen hen til lufthavnen sad Malik bare på bagsædet og stirrede ud af vinduet. Min mor og jeg sad og snakkede lidt på forsæderne og prøvede da også at få Malik ind i snakken, men han svarede slet ikke. Han holdte bare sit blik ud af vinduet som om, at han sad helt alene i bilen!. 


Det var ikke skide fedt, at Malik var så vred og ked af det pga, at jeg valgte at blive herovre, men det var bedst for mig sådan og som min mor siger, så ville Malik blive glad igen ligeså snart han var kommet hjem og var begyndt på sin hverdag igen nede i fodboldklubben og når han begyndte at være sammen med sine venner igen.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...