Fall In Love 2 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 aug. 2014
  • Opdateret: 26 aug. 2014
  • Status: Færdig
Åh nej!. Ida tog valget om at skride fra sine venner og flytte hjem til sin mor og lillebror i Danmark!. Normalt fortryder Ida aldrig noget, men denne gang gør hun!.. Hun kan mærke på sig selv at valget hun tog, var forkert!. Hun går og er ked af det hele tiden og ved slet ikke hvad hun laver i kedelige Danmark.. Heldigvis er Ida's mor ikke blind selvom hun konstant arbejder. Hun kan godt se at Ida har det svært og derfor overrasker hun hende med en tur til USA for Ida, Malik og moren selv, så Ida kan blive glad igen. Men hvad sker der hvis Ida tilfældigvis skal bo på det samme hotel som Justin også bor på lige pt?. Støder de ind i hinanden?. Får Justin chancen for at overtale Ida til at blive?. Og hvis han gør, hvad svare Ida så?. Vil hun tilbage til sine venner og der hvor hun kommer fra eller vil hun hellere være i Danmark med det eneste rigtige familie hun har tilbage?. Og hvad med hendes følelser for Justin?. Har de ændret sig?. Få svaret i ''Fall In Love 2''

474Likes
1041Kommentarer
289700Visninger
AA

50. Hometown.

*Ida's Synsvinkel*


Vi sad i Justin's privatfly på vej hjem til Atlanta. Jeg havde en dejlig følelse i kroppen. Jeg skulle hjem!. Hjem til min hjemby og der hvor jeg voksede op. Jeg kendte byen som min egen bukselomme, selvom jeg ikke havde boet der i nogen år. Jeg havde aldrig rigtig savne Atlanta, men nu hvor jeg skulle dertil begyndte jeg faktisk at savne det lidt. Wierd?.


Det eneste jeg manglede nu var faktisk bare et hjem. Mit eget hjem!. Ikke Justin's!. 


Apropos Justin, så var vores snak igår virkelig dejlig at have. Det virkede endelig som om, at han nu forstod mig og forstod hvorfor jeg havde så svært ved det med ham og mig, kærester og alt det der!. 

 

Jeg var så tæt på at sige, at jeg elskede ham igår, men jeg gjorde det ikke. Det ville nok sætte nogen forventninger op i Justin, hvilket jeg ikke ønskede, da jeg kunne risikere at skuffe ham i sidste ende. 


Jeg må nok også indrømme, at det var virkelig dejligt at vågne op med ham imorges. Justin var virkelig god til at putte og den tryghed han lagde i det var virkelig fantastisk. Jeg havde jo intet imod, at vi sov sammen, men der skulle bare ikke ske mere end det.. Ja okay. Jeg havde jo indrømmet overfor mig selv, at noget i mig gerne ville være sammen med ham, men så kom Selena ind i hovedet på mig og så fik jeg det dårligt over det, hvilket var forfærdeligt. 


Hvis jeg skal sige hvordan landet lå i mit hoved lige nu, så havde jeg det sådan her: Når jeg tænkte på at have sex med Justin, fik jeg dårlig samvittighed overfor Selena og når jeg tænkte på Justin og jeg som kærester, så tænkte jeg på alt det jeg havde været igennem med kærligheden + at jeg ville gøre Selena skuffet, ked af det eller vred.. Eller måske alle 3 ting?.. Men inderst inde, så ville jeg jo gerne være sammen med ham!. Det var fandme et helved!. 


Jeg blev afbrudt af piloten, som begyndte at snakke i højtalerne. Han fortalte, at vi var ved at lande og at vi skulle spænde vores sikkerhedsseler og pakke vores ting sammen. Den samme smøre hver eneste gang vi var ude og flyve, men nu var det forhåbentlig også snart slut med alt den rejsen omkring hele tiden?. Ikke fordi jeg havde noget imod at rejse, men jeg kunne ikke rigtig finde ro i mit hoved, så længe vi altid fløj rundt og boede på hoteller, i hytter osv.. For igen.. Jeg manglede mit eget sted!. Et sted hvor jeg kunne koble fra og være mig selv. Et sted hvor jeg kunne få ro og fred uden stress og fremmede omgivelser!. Jeg skulle sku snart finde mit eget og det kunne kun gå for langsomt!. Nu havde jeg ikke haft mit eget sted at bo siden dengang med Rick, hvilket nok var omkring 3 måneder eller sådan noget?. 


Flyet landede og vi alle steg ud og gik ind i lufthavnen, hvor vi hurtigt fik alle vores ting, som vi fik transporteret ud i Justin's minibus. 


Justin, Ryan og jeg blev hurtigt ført ind i bussen, da en masse paps stod ude ved bussen og ventede på Justin. Nu hvor jeg tænker over det, så var der næsten ikke nogen fans eller paps i Østrig?. Fansene gjorde mig ikke noget. Det var sku mere paparazzierne. De stillede altid nogen åndsvage spørgsmål og var alt for påtrængende, hvilket jeg bestemt ikke synes var fedt!.

 
Fansene derimod var søde og gjorde alt hvad de kunne for at være afslappede og ikke forstyre Justin i noget vigtigt. Jeg elskede Justin's fans. De var så søde og havde aldrig noget dårligt at sige. Nogengange kunne Justin godt pive lidt over det, når han forlod et studie klokken lort om natten og blev nød til at tage billeder med dem imens han var ved at falde om af søvnmangel, men jeg grinede bare af det og kom med den typiske replik: Det er en del af dit job.. Prøv og tænk på hvor længe de har stået og ventet på dig bare for at få et enkelt billede og få lov at se dig face to face og ikke på en skærm.. 


Faktisk havde jeg aldrig noget imod, at Justin's fans kom hen til os. Ja selv hvis vi sad og spiste, så smilede jeg bare pænt og var høflig. Det var jo en del af Justin's liv og det var ikke mit job at bede dem om at lade Justin være i fred. Det var hans eget job!. Men det var nu sjældent, at Justin sagde nej... Okay sjældent?. Han sagde stort set aldrig nej og det viste bare hvor meget hans fans betød for ham og det var virkelig rart at se!...


Da vi havde fået sat Ryan af hjemme ved ham selv, tog det ikke mange minutter før vi var hjemme ved Justin... Okay, det tog lidt tid, men det var ikke slemt. Det var mere søvnen, som trak minutter meget ud. Både jeg og Justin var pænt trætte og da vi sagde farvel til Ryan, var det eneste han snakkede om, at komme ind og sove i sin egen seng. 


Ja, Ryan boede i Atlanta. Det gjorde han også dengang Justin boede i LA. Men i Justin's situation var det ikke så svært at få vennerne, som boede langt væk, hjem til ham.  


Bussen stoppede og Justin klikkede hurtigt selen af sig selv og åbnede skydedøren i bussen og hoppede ud. Jeg gjorde det samme selv, dog gik det lidt langsommere for mig, da jeg var helt smadret i kroppen. Klokken var også gået hen og blevet 23 ca og efter en lang flyvetur og en okay lang køretur, kunne man godt blive lidt træt. 


''Hvad siger du til det?'' Lød det ved siden af mig. Jeg drejede hovedet til siden og så Justin stå og smile. Jeg rynkede panden lidt og kiggede en smule forvirret på ham. ''Til hvad?'' Spurgte jeg undrende. Justin løftede det ene øjenbryn og fniste lidt. ''Nyt hus?'' Sagde Justin kort og med et skævt smil. Gud ja!. Jeg havde helt glemt, at det ikke var det samme hus jeg kom ind i lige om lidt!. God, jeg må være træt lige nu!. 


Jeg vendte hovedet op imod huset og blev nærmest mødt af et stort slot. Ej måske ikke, men tæt på. Det var virkelig pænt, men stadig forstod jeg ikke hvorfor han skulle have sådan et giga hus, når han kun boede der alene og temmelig tit ikke var hjemme?. 


''Det er virkelig flot.. Og stort'' Pointerede jeg og kiggede på Justin med et skævt smil. Justin grinede lidt og nikkede. ''Sådan skal det være'' Smilede Justin skævt og fik mig til at smile lidt over hans kommentar. 


Jeg kiggede over på huset igen og betragtede de mindste detaljer. Vinduerne, farven på dørene og vindueskarmene, murstenene, det store springvand foran hus, den lange indkørsel vi var kørt opad, som havde en port som kunne låses osv osv. 


Mit blik faldt på Justin's garage, som var lukket. Dog holdte en af Justin's biler ude foran. Der var nok ikke plads inde i garagen, da Justin jo havde mange forskellige biler.. Hey?. Vent lige lidt?.. Det var sku da min bil!. Min hvide smukke og ekstremt savnede Ferrari!. 


''Min bil!'' Udbrød jeg og løb hen til den lige som jeg havde sagt min lille og korte sætning. Jeg lagde mig på maven henover køleren på bilen og bredte armene ud til hver side, imens jeg smilede. 


''Fuck hvor jeg har savnet dig'' Smilede jeg og nærmest snakkede med bilen. Jeg hørte et grin bag mig og jeg vendte hovedet lidt nedad og så Justin stå et par meter væk med et smørret grin på læben. 


''Helt normal er du sku ikke skat'' Smågrinede Justin. Jeg grinede til ham og rejste mig fra min bil. ''Er der nogen der har sagt, at jeg skal være det?'' Spurgte jeg med et flabet smil og gik hen imod Justin. 


''Nææ.. Det er på den anden side også derfor jeg kan lide dig så meget.. Du er sku din egen'' Smilede han og lagde en arm om mine skuldre. ''Skal vi gå ind?'' Spurgte han mig og kiggede ned på mig med et sødt smil på læben. ''Mmm. Efter den flyvetur og lange køretur tror jeg, at jeg godt kunne sove 100 timer!'' Smilede jeg og begyndte at gå frem imod hoveddøren sammen med Justin. 


Jeg stoppede kort op, hvilket fik Justin til at kigge ned på mig. ''Skal vi ikke lige have vores ting med ind fra bussen af?'' Spurgte jeg ham. ''Det ordner Kenny og Scot. Jeg har sagt, at de bare skal stille vores ting i gangen'' Svarede Justin og gik videre op til døren som han hurtigt låste op. 


Jeg nikkede for mig selv og fulgte efter ham indenfor og lod døren stå åben, da Kenny og Scot skulle kunne komme ind. 


Jeg kiggede grundigt rundt da vi kom indenfor. Det var en mega stor hall jeg stod i og faktisk kunne det godt minde lidt en et hotel. Okay, ikke helt, men alligevel. Det var jo så fandens stort, at der kunne bo mindst 50 mennesker i det her hus man!. 


''Hvad synes du?'' Spurgte Justin imens vi langsomt bevægede os rundt i huset så jeg kunne se mig lidt omkring. ''Det er fedt.. Men stadig alt for stort til 1 person'' Smilede jeg skævt. Justin smilede skævt og himlede med øjnene af mig. 


''Hvor længe har du tænkt dig at køre på mig med det?'' Spurgte Justin mig med et smil på læben. ''Indtil du har fået dig noget mindre skat'' Svarede jeg flabet. Justin grinede lidt og rystede på hovedet. 


''Skal vi finde et værelse til dig?'' Spurgte han mig. Jeg nikkede kort. ''Har hotellet en ledig suite?'' Drillede jeg, hvilket Justin hurtigt forstod og derved kom til at grine. ''Hvis du ikke passer på, så kan du sove i haven Cutie'' Smilede han flabet til mig. ''Fedt. Har du et telt?'' Spurgte jeg endnu mere flabet. ''Nope. Det bliver uden telt, hvis du ikke tier stille nu'' Smågrinede han og bevægede sig op af trappen da vi igen kom ud i hallen. Jeg grinede lidt og fulgte efter ham op af trappen og ned af en lang gang. 


Justin åbnede en dør til et værelse og jeg bemærkede hurtigt, at der både var en dør til et toilet og en dør til et work in closet. Jeg smilede ganske tilfreds til Justin og nikkede. 


''Kunne du tænke dig at bo herinde?'' Spurgte Justin med et smil. ''Ja. Det ville sku ikke være dårligt'' Smilede jeg og gik hen til døren, som førte ind til work in closet. 


Jeg hev i døren, da den stod halvt åben og bemærkede at rummet var fyldt med Justin's tøj. Jeg kiggede over på ham og bemærkede hans store smil på læben. ''Ja, du kan jo ikke lide at sove alene i sådan et stort hus, så du er heldig at få lov til at dele værelse med selveste Justin Bieber'' Smilede Justin skævt og blinkede til mig. 


Jeg grinede lidt og lukkede work in closet's dør igen og gik over imod ham. ''Jeg kan ikke lide at være alene i sådan et stort hus. Jeg har ikke noget imod at sove alene'' Smilede jeg skævt til ham. ''Men det her er den bedste suite som hotellet har at byde på, så tag imod mit tilbud eller tag et af de andre værelser som ikke har work in closet's eller toiletter'' Smilede Justin flabet. 


Jeg sukkede med et smil og bed mig lidt i læben og kiggede mig lidt rundt. Jeg kiggede tilbage på Justin og smilede sødt. ''Okay. Jeg sover herinde i nat, men det er kun fordi jeg er for træt til at gå ind og sove på de andre værelser'' Svarede jeg med et smil. Ja, en dum undskyldning, men igen. Jeg var jo tryg ved at sove sammen med Justin. Specielt nu hvor vi var helt alene i sådan et kæmpehus, så faktisk havde Justin jo et eller andet sted ret. Jeg kunne ikke lide at sove alene i sådan et stort hus. Hvis man tager min mors hus i betragtning, så var Justin's hus 4 gange større, så jeg var nok mest tryg ved at sove sammen med Justin.. I hvert fald de første par nætter indtil jeg havde vænnet mig til at være her. 

_____________________________________

Og her stopper vi så for idag :D Men Bare rolig, der kommer mere imorgen :D 

Grunden til alle de mange kapitler er fordi, at jeg har været så glad idag og hvis man er glad må man sprede det :D Det her er så min måde at sprede glæde på! :D 

Møs i fucking face! 

#MuchLove 

-NetteC 

-Fortsættelse følger imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...