Fall In Love 2 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 aug. 2014
  • Opdateret: 26 aug. 2014
  • Status: Færdig
Åh nej!. Ida tog valget om at skride fra sine venner og flytte hjem til sin mor og lillebror i Danmark!. Normalt fortryder Ida aldrig noget, men denne gang gør hun!.. Hun kan mærke på sig selv at valget hun tog, var forkert!. Hun går og er ked af det hele tiden og ved slet ikke hvad hun laver i kedelige Danmark.. Heldigvis er Ida's mor ikke blind selvom hun konstant arbejder. Hun kan godt se at Ida har det svært og derfor overrasker hun hende med en tur til USA for Ida, Malik og moren selv, så Ida kan blive glad igen. Men hvad sker der hvis Ida tilfældigvis skal bo på det samme hotel som Justin også bor på lige pt?. Støder de ind i hinanden?. Får Justin chancen for at overtale Ida til at blive?. Og hvis han gør, hvad svare Ida så?. Vil hun tilbage til sine venner og der hvor hun kommer fra eller vil hun hellere være i Danmark med det eneste rigtige familie hun har tilbage?. Og hvad med hendes følelser for Justin?. Har de ændret sig?. Få svaret i ''Fall In Love 2''

474Likes
1041Kommentarer
290823Visninger
AA

48. Gør Hun Det Igen?.

*Ida's Synsvinkel* 


Jeg var lige kommet ud af et karbad efter en svømmetur i poolen nede i kælderen. Okay, det lignede ikke en kælder, men den indendørs pool var bygget nedeunder stueetagen, så det var jo nok en kælder?. 


Klokken var gået hen og blevet 21.15 og jeg var begyndt at blive lidt træt. Ryan og Justin var ikke kommet hjem endnu. De var nok taget på Marco's for at få lidt at drikke her på vores sidste aften i Østrig. Vi skulle jo hjem imorgen. Faktisk anede jeg ikke engang hvad tid, men det havde de andre heldigvis tjek på. Jeg havde i løbet af dagen fået pakket alle mine ting ned, så jeg var klar til at tage afsted imorgen. 


Jeg fik noget almindeligt undertøj på og lagde mig under min dejlig varme dyne i min seng, med min macbook ved siden af mig. Jeg havde egentlig tænkt mig at se en film, men lige nu var jeg ikke rigtig i humøret. Ja, jeg skiftede sku hurtigt mening. Da jeg var nede og svømme i poolen gik jeg op fordi jeg ville tage et bad og så ind og ligge under en varm dyne og se en god film, men nu havde jeg ikke særlig meget lyst længere. 


Mine tanker fløj rundt i hovedet og allesammen drejede sig kun om Justin!. Han har været der for mig altid!. Han var der da min far døde. Ham og Pattie lod mig bo hos dem, da jeg ikke ville bo i Danmark. Han var der for mig anytime dengang jeg var sammen med Rick. Han er den person i verden jeg mindst ville kunne undvære!. Han betyder så meget for mig og jeg er virkelig begyndt at føle meget for ham!. Så meget at det næsten gør helt ondt!.. Han giver mig den tryghed jeg mangler og har brug for. Han giver mig glæde i hverdagen og han giver mig noget andet at tænke på end alt det lort der er sket i mit liv!.. Men efter alt det med Rick har jeg så fandens svært ved at binde mig til nogen. Rick har ødelagt mig!. Han har givet mig ar på sjælen, som har svært ved at hele sig. Han har givet mig troen om, at kærlighed skal være som ham og jeg havde det!.. Men jeg ved jo, at Justin er anderledes!. Hvorfor kan jeg så ikke lade min kærlighed til ham brænde igennem, når jeg ved, at det ikke er ligesom dengang med Rick?. Hvorfor er jeg bange?. Hvorfor er jeg bange for kærlighed?. Hvorfor er jeg så skide bange for at være ærlig overfor Selena og sige, at jeg er helt skudt i hendes eks-kæreste?. Hvorfor kan jeg ikke give slip på fortiden med Rick?... 


*Justin's Synsvinkel*


''Justin, i er bedste venner. I er totalt in love i hinanden!. Jeg tror ikke, at det har ødelagt noget imellem jer, at i har været sammen igen'' Sagde Ryan beroligende og tog en tår af sin øl. 


Vi sad inde på Marco's og fik os en enkelt øl. Vi havde lovet Kenny og Scot, at vi ikke drak os fulde idag, da vi skulle tidligt op imorgen. Vi skulle op klokken 04.00, da vi skulle flyve hjem til Atlanta imorgen. Ja, vi skulle flyve så tidligt, da det var en lang flyvetur hjem. 11 timer ca og med tidforskellen ville vi være hjemme i Atlanta klokken 22.00 om aftenen. Jeg tror også, at det havde noget med jetlag at gøre. Hvis vi fløj så snart vi vågnede, sov vi ikke i flyet og når vi så var hjemme var det tid til at sove igen. Men fuck nu det. Tilbage til nutiden!. 


Jeg tog en tår af min egen øl og sukkede lidt. ''Jeg ved sku ikke Ryan?. Jeg.. Det..'' Jeg stoppede mig selv og sukkede igen, da jeg ikke havde noget svar. ''Ja, jeg ved sku ikke hvad jeg skal sige'' Afsluttede jeg min sætning med og lænede mig opgivende tilbage i stolen jeg sad på. 


Ryan sendte mig en beroligende smil. ''Det skal nok gå bro!. Jeg tvivler på at det ændre noget, at du sagde, at du elskede hende og at i har været sammen.. Hun skal nok blive her'' Sagde Ryan beroligende. 


Jeg rynkede panden lidt over hans sidste sætning og kiggede op på ham. ''Hvad mener du med, at hun nok skal blive her?'' Spurgte jeg undrende. ''Ja, hun tog jo hjem sidste gang i var sammen.. Det er jeg ret sikker på, at hun ikke gør igen'' Svarede Ryan. 


Der gik et sæt igennem min krop. Jeg havde næsten glemt den episode!. Tænk, hvis hun skred igen?. Tænk, hvis vi kom hjem til hytten og hun ikke var der?. Hun var jo helt alene, så der var ingen til at stoppe hende!. 


Mine tanker gjorde mig bange. Jeg ønskede ikke, at hun rejste igen!. Det måtte hun ikke. Det kunne hun ikke!. Hun kunne ikke stikke af fra mig igen!. 


Jeg rejste mig hurtigt op og tog min jakke hurtigt på. ''Hvad sker der?'' Spurgte Ryan undrende og kiggede op på mig. ''Hvis du kunne rejse dengang, så kan hun gøre det igen!'' Sagde jeg hurtigt og tog mine handsker på bordet og vendte mig om for at komme hen til Scot og Kenny som sad 2 borde væk fra os. 


Jeg kom hen til deres bord i en hurtig fart, hvilket fik Scot og Kenny til at kigge undrende på mig. ''Vi skal hjem NU!'' Sagde jeg hurtigt og forsvandt hurtigt væk fra bordet igen og ud af døren til Marco's. 


Jeg kom ud til snescooterne og gik lidt frem og tilbage for at vente på de andre, som hurtigt kom ud efter mig. ''Hvorfor alt det stress Justin?'' Spurgte Kenny og gik afslappet hen til sin scooter hvor jeg allerede stod klar. ''Vi skal bare hjem'' Sagde jeg og satte mig op på scooteren med mit snowboard foran mig. Kenny kiggede undrende på mig, men valgte ikke at kommentere yderligere på alt det stress jeg udstrålede. Han satte sig op på scooteren foran mig og startede den. Jeg kiggede kort over på Scot, som også sad klar til at køre, med Ryan bagpå. 


Kenny begyndte at køre ned af bjerget og i min verden gik det sååå langsomt!. Hvis Ida ikke var der når vi kom tilbage til hytten så.. Ja, så ved jeg sku ikke hvad jeg gør!. Så tager jeg sku til Danmark og henter hende!. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...