Fall In Love 2 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 aug. 2014
  • Opdateret: 26 aug. 2014
  • Status: Færdig
Åh nej!. Ida tog valget om at skride fra sine venner og flytte hjem til sin mor og lillebror i Danmark!. Normalt fortryder Ida aldrig noget, men denne gang gør hun!.. Hun kan mærke på sig selv at valget hun tog, var forkert!. Hun går og er ked af det hele tiden og ved slet ikke hvad hun laver i kedelige Danmark.. Heldigvis er Ida's mor ikke blind selvom hun konstant arbejder. Hun kan godt se at Ida har det svært og derfor overrasker hun hende med en tur til USA for Ida, Malik og moren selv, så Ida kan blive glad igen. Men hvad sker der hvis Ida tilfældigvis skal bo på det samme hotel som Justin også bor på lige pt?. Støder de ind i hinanden?. Får Justin chancen for at overtale Ida til at blive?. Og hvis han gør, hvad svare Ida så?. Vil hun tilbage til sine venner og der hvor hun kommer fra eller vil hun hellere være i Danmark med det eneste rigtige familie hun har tilbage?. Og hvad med hendes følelser for Justin?. Har de ændret sig?. Få svaret i ''Fall In Love 2''

474Likes
1041Kommentarer
288289Visninger
AA

19. Gåtur På Stranden.

*Ida's Synsvinkel* 


''Mor!. Åben lige døren!'' Råbte jeg inde fra mit værelse, da jeg hørte, at det bankede på hoveddøren til vores suite. ''Rolig nu. Jeg er på vej!'' Råbte min mor tilbage til mig. Jeg stod og sprayede noget hårlak i håret, hvilket var det sidste jeg manglede før jeg kunne tage på stranden med Justin. 


Jeg satte min hårlak fra mig og rettede lidt på min løse hvide bluse. Jeg åbnede min dør til værelset og gik ud og så hurtigt Justin stå i døren og snakke med min mor. 


''.. Men selvom det er længe siden jeg har set dig, så jeg har alligevel hørt en masse om dig og om hvor sød og dejlig en dreng du er'' Smilede min mor til Justin, så jeg faktisk blev helt flov. ''Mor stop dig selv, okay'' Sagde jeg hurtigt da jeg vidste, at hun hentød til, at jeg havde snakket ih og åh så meget om Justin. 


Min mor og Justin kiggede på mig, begge med store smil. ''Hvad?. Det er da rigtigt..'' Sagde min mor med et smil og vendte blikket imod Justin. ''Det er rigtigt hvad jeg siger Justin. I nat gik jeg ind til hende for at se om hun sov og så lå hun og kaldte på dig i søvne'' Sagde min mor med et stort smil. ''Fuck hvor du lyver man!'' Smågrinede jeg og gik hen og tog min taske på spisebordet og gik hen til døren hvor de stod. 


''Ej skat, du bliver vel ikke flov?'' Spurgte min mor. ''Jo!. Du er jo mega pinlig man!. Og så lyver du som vinden blæser man'' Smilede jeg. Min mor grinede lidt. ''Ja okay, måske lyver jeg lidt, men du har sagt, at Justin er en sød fyr!'' Pointerede min mor og pegede forsigtigt på mig. Jeg smilede skævt og kiggede på Justin som stod lænet op af dørkarmen med et smil på læben. 


''Det er han da også'' Svarede jeg min mor men uden at fjerne blikket fra Justin. Justin's smil bredte sig og jeg blinkede kækt til ham og kiggede så på min mor. ''Nå, vi smutter. Ses'' Sagde jeg og gik forbi hende og gik videre imellem den ene dørkarm og Justin. 


''Vi ses min skat. Hav det hyggeligt'' Smilede hun. Jeg nikkede kort til hende og kiggede på Justin, som kiggede på mig. Jeg gjorde tegn til at vi skulle smutte og Justin nikkede kort og skød sig væk fra dørkarmen. ''Hej hej Mrs. Cortez'' Smilede Justin imod min mor. Min mor smilede til ham. ''Bare kald mig Claudia. Vi er ikke så formelle i vores familie'' Smilede hun sødt. Justin grinede lidt og nikkede. ''Ja okay. Hej hej Claudia!. Kom, vi smutter Justin'' Sagde jeg med en opgivende stemme og begyndte at gå ned af gangen. 


Jeg hørte en småsnakken bag mig, hvorefter en dør blev lukket. Jeg vendte kort blikket over min skulder og så Justin komme hurtigt gående ned imod mig med et smil på læben. 


Vi kom ned til elevatoren og den dingede hurtigt, hvorefter dørene gik op. Vi begge gik ind og jeg trykkede på knappen til lobbyen og lænede mig derefter op af væggen. Jeg kiggede over på Justin, som stod lænet op af den modsatte væg imens han smilede kort. ''Sikke en sød mor du har'' Smilede han kækt. ''Du har da mødt hende før?'' Svarede jeg undrende. ''Jaja, men alligevel er hun da sød.. Og ærlig'' Smilede Justin skævt. Jeg grinede lidt og rystede på hovedet. ''Hun er bare mærkelig'' Smågrinede jeg. Justin grinede lidt til mig, da han ikke rigtig havde noget svar. 


''Hvorfor er Kenny og Scot ikke med dig?'' Spurgte jeg ham, hvorefter elevatoren dingede kort og dørene gik op. ''Kenny venter på os ude i bilen'' Svarede Justin og gik ud af elevatoren sammen med mig. Jeg kiggede kort på ham og nikkede med et smil. ''Bare rolig. Jeg har sagt til ham, at han skal gå lidt bagved, så vi kan snakke i fred'' Smilede Justin sødt til mig. Jeg grinede lidt. ''Det var nu ikke derfor jeg spurgte'' Smågrinede jeg. ''Nej, men det var det du tænkte'' Svarede Justin hurtigt og kækt. Jeg kiggede på ham og grinede lidt af ham og rystede på hovedet da jeg ikke engang havde fået den tanke... 


Vi kom endelig ned til stranden og Justin og jeg havde taget skoene af og gik med dem i hånden, langs vandkanten. Kenny gik et godt stykke bag os, så vi kunne snakke lidt i fred. Der var ikke rigtig nogen mennesker på stranden lige nu, hvilket var ret dejligt!. 


''Så.. Hvordan er livet så i Danmark?'' Spurgte Justin mig stille. ''Tss.. Røvsygt!. Jeg laver ikke en skid andet end at være hjemme i min mors store hus, hvor jeg keder mig helt vildt!'' Svarede jeg ham stille. ''Det lyder også temmelig kedeligt'' Svarede Justin stille og afslappet, men med et lille smil på læben. Jeg fniste kort og nikkede. ''Det lyder kedeligt.. Og det er kedeligt!'' Svarede jeg ham igen. 


Der var en kort stilhed, men jeg afbrød den hurtigt. ''Hvad med dig?.. Hvad render du rundt og laver. Udover at lave musik selvfølgelig?'' Spurgte jeg ham. Justin sukkede lidt. ''Jeg skal til Cannes i Frankrig om 3 dage'' Svarede han stille. ''Og hvad?'' Spurgte jeg ham. ''Det er pga noget film festival og så til afslutningen er der en stor gallamiddag og en auktion hvor man kan donere penge til velgørenhed'' Svarede Justin mig. ''Hvor længe skal du så være der?'' Spurgte jeg ham. ''En uge'' Svarede Justin hurtigt. Jeg nikkede kort og kiggede lidt ned i sandet og så både Justin's og mine fødder gå fremad imens noget sand blev sparket foran os. 


''Vil du ikke med?'' Spurgte Justin stille. Jeg kiggede op på ham og så hans bedene blik. Jeg sukkede lidt og kiggede fremad igen. ''Jeg ved ikke rigtig Justin'' Svarede jeg stille. ''Hvorfor ikke?. Det bliver ligesom i sidst!. Og så når vi kommer hjem fra Cannes, så kan du jo bare bo hos mig!'' Svarede Justin mig. 


Jeg sukkede lidt. Jeg ville jo rigtig gerne med ham, men Malik ville bare blive så skuffet!. På den anden side, så ville Justin også blive skuffet, hvis jeg ikke tog med og det ønskede jeg jo heller ikke!. 


''Kom nu Cutie!'' Sagde Justin stille. Jeg kiggede op på ham. ''Malik vil bare blive så ked af det'' Svarede jeg ham. ''Du kan jo stadig snakke med ham jo. Du kan jo heller ikke bo hjemme ved din mor for evigt og du har jo prøvet at være på ferie hjemme hos din mor før. Blev Malik ikke også ked af det dengang, når du rejste hjem igen?. Ida, USA er dit hjem. Det er her du kommer fra. Danmark er ikke dit hjem!'' Sagde Justin stille.

 
Jeg kunne gøre mig 100 % enig i alt hvad han sagde. Justin havde så meget ret. Det her var mit hjem og jeg følte mig ikke en skid hjemme i Danmark. Jeg var der sådan set stadig kun for Malik's skyld, men som Justin sagde, så ville der jo også komme en dag hvor jeg flyttede hjemmefra og jeg kendte mig selv godt nok til at vide, at jeg ville flytte tilbage til USA med det samme!. Det var jo her jeg var født og det var her jeg var opvokset og havde brugt alle år af mit liv!. Der var jo en grund til, at jeg ikke flyttede med til Danmark dengang min mor rejste hjem!. 


''Du har ikke noget at miste Ida!. Du kan altid tage til Danmark igen, hvis det nu er du vil se din familie, men du høre jo til her!'' Sagde Justin. Jeg stoppede kort op og fik på den måde også Justin til at stoppe med et gå. Han kiggede afventende på mig og jeg sukkede tungt. 


''Jeg ved det godt. Du har også ret i det du siger. Det her er mit hjem og det er 100 % her jeg helst vil være, men hvordan fortæller man lige det til en 7 årig dreng, som har sit hjem i Danmark?'' Spurgte jeg stille. Justin sukkede lidt. ''Du må jo bare fortælle ham det som det er.. At du bor her og høre til her, ligesom han bor og høre til i Danmark'' Svarede Justin. 


Jeg tog en dyb indånding og kløede mig lidt i hovedet og nikkede imens jeg kiggede ud imod solen med mine solbriller foran øjnene. ''Jaer.. Så skal jeg bare lige fortælle min mor, at jeg bliver herovre'' Svarede jeg med et tungt suk. ''Tror du ikke, at hun vil forstå dig?'' Spurgte Justin mig, hvilket fik mig til at kigge over på ham og nikkede. ''Jo helt klart. Men hun vil nok blive en smule skuffet måske... Hun tog os jo med herover fordi vi skulle på ferie. Ikke fordi, at jeg skulle blive her'' Svarede jeg ham. 


Justin svarede ikke rigtig, da han tydeligvis ikke rigtig havde noget at sige. Jeg smilede kort og rystede lidt på hovedet. ''Ej!. Hun vil forstå det og det er det vigtigste. Jeg gider ikke leve et kedeligt liv i Danmark!. Jeg vil opleve noget..'' Sagde jeg og stoppede lidt mig selv og kiggede på Justin, som bare stod og kiggede på mig helt afslappet. ''Jeg vil opleve noget sammen med min bedste ven!'' Fortsatte jeg og smilede svagt. Justin's smil bredte sig helt op til begge ører, så man kunne se hans hvide tænder. 


''Så du tager med til Cannes?'' Spurgte han mig med en glad stemme. Jeg smilede skævt og løftede det ene øjenbryn bag mine solbriller. ''Du havde vel ikke forventet, at jeg blev herovre, så jeg kunne sidde og stene på et hotelværelse helt alene, vel?'' Spurgte jeg en smule flabet. Justin grinede lidt og rystede på hovedet. Han bredte armene ud og svang dem hurtigt omkring mig og kyssede mig på kinden. Jeg krammede ham selvfølgelig igen og smilede også lidt, men jeg kunne ikke lade vær med at tænke på, hvordan jeg skulle sige det til Malik... Min mor var ikke det store problem. Hun vidste godt, at jeg hørte til herovre, men Malik så det jo ikke på den måde. Han så sådan på det, at jeg var flyttet ''hjem'' igen, da jeg kom til Danmark. For mig er det dog ikke hjem, men hvordan fortæller man ham lige det?.. 

__________________________________

Jeg undskylder at kapitlerne kommer så sent for tiden, men jeg sover hele dagen og er vågen hele natten, så i må have lidt tålmodighed med mig :D hehehe 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...