Fall In Love 2 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 aug. 2014
  • Opdateret: 26 aug. 2014
  • Status: Færdig
Åh nej!. Ida tog valget om at skride fra sine venner og flytte hjem til sin mor og lillebror i Danmark!. Normalt fortryder Ida aldrig noget, men denne gang gør hun!.. Hun kan mærke på sig selv at valget hun tog, var forkert!. Hun går og er ked af det hele tiden og ved slet ikke hvad hun laver i kedelige Danmark.. Heldigvis er Ida's mor ikke blind selvom hun konstant arbejder. Hun kan godt se at Ida har det svært og derfor overrasker hun hende med en tur til USA for Ida, Malik og moren selv, så Ida kan blive glad igen. Men hvad sker der hvis Ida tilfældigvis skal bo på det samme hotel som Justin også bor på lige pt?. Støder de ind i hinanden?. Får Justin chancen for at overtale Ida til at blive?. Og hvis han gør, hvad svare Ida så?. Vil hun tilbage til sine venner og der hvor hun kommer fra eller vil hun hellere være i Danmark med det eneste rigtige familie hun har tilbage?. Og hvad med hendes følelser for Justin?. Har de ændret sig?. Få svaret i ''Fall In Love 2''

474Likes
1041Kommentarer
288289Visninger
AA

61. Fuck, Det Er Nedern!.

*Justin's Synsvinkel* 


Ida og jeg smed os tungt ned i hver vores sofa og sukkede begge tungt. Det kunne tydeligt ses, at vi var ret medtaget af turen hjem. Jeg var helt smadret både fysisk og psykisk. Fysiks pga den lange tur hjem og psykisk pga savnet til mine søskende. Det var så dejligt at se dem igen, men så nederen at jeg kun fik lov at være sammen med dem i 24 timer næsten!. Det var fuckt, at det skulle være sådan!. Det eneste der fik mit humør en smule op var, at Ida var hos mig, så jeg ikke følte mig alene og tænkte så meget over mit savn til min familie!. 


Jeg kiggede over på Ida, som sad i havfruestilling med sin ene arm oppe på ryglændet imens hendes hånd støttede hendes ansigt. Hun sad bare og stirrede ud i luften med et helt tomt blik. 


''Ida?'' Spurgte jeg undrende. ''Mm'' Mumlede hun hurtigt og kiggede over på mig som om, at hun røg helt ud af sine tanker. ''Er du okay?'' Spurgte jeg hende. ''Ja selvfølgelig?.. Hvorfor skulle jeg ikke være det?'' Spurgte hun en smule overrasket over, at jeg spurgte. Jeg smilede svagt og trak lidt på skuldrene. 


''Er du?'' Spurgte hun mig. Jeg tog en dyb indånding og trak lidt på skuldrene. ''Jeg lider af savn, tror jeg.. Ved du om det er farligt?'' Smilede jeg og prøvede at få et grin ud af det, istedet for at sidde og hænge med hovedet. Ida fniste lidt og rystede opgivende på hovedet af mig imens hun himlede med øjnene. Jeg smilede lidt og sukkede svagt og prøvede allerede nu at finde et nyt samtaleemne, så vi ikke sad i stilhed og jeg kom til at tænke for mig. 


Det slog mig pludseligt!. ''Hey. Nu er vi hjemme?. Hvad lavede du så igår da du ikke var her?'' Spurgte jeg hende og kiggede en smule spændt på hende. Ida sukkede lidt og bed sig i læben, hvilket faktisk tændte mig lidt. God, det er længe siden jeg har fået noget kan jeg mærke!. 


''Skal vi ikke vente med det til imorgen?'' Spurgte hun mig og kiggede mig i øjnene. ''Nej!. Fortæl det nu!'' Sagde jeg hurtigt. ''Jamen du skal se det. Jeg vil ikke fortælle det'' Sagde Ida med et smil godt gemt i mundvigen. Jeg rynkede øjenbrynene lidt og kiggede undrende på hende. 


''Er du sikker på, at du vil se det idag?'' Spurgte Ida mig med et løftet øjenbryn. Jeg nikkede hurtigt og Ida nikkede bekræftende og rejste sig op. 


''Kom'' Sagde Ida og gik ud i gangen. Jeg rejste mig hurtigt og fulgte efter hende ud i gangen hvor hun stod og tog sine air max sko på og en tynd læderjakke som kun gik til under hendes bryster. Hun tog sin taske ovre fra skænken imens jeg tog mine egne supra sko på og en læderjakke, hvorefter jeg fulgte efter Ida ud af døren. 


Ida låste sin bil op og åbnede døren imens hun kiggede over på mig. ''Hop ind'' Smilede hun og satte sig ind bag rattet i sin hvide Ferrari. Jeg kløede mig lidt i nakken, da jeg var lidt skeptisk og en smule forvirret, hvorefter jeg så gik over til bilen og satte mig ind på sædet ved siden af Ida. Ida startede bilen og kørte væk fra mit hus.. 


Vi ankom til havnen og jeg gloede mere og mere åndsvagt jo tættere på vi kom. Ida kørte ind på havnen og ned af en vej med en masse store både. 


''Hvad fanden skal vi her?'' Spurgte jeg hende og holdte mit stirrende blik ud af forruden, hvor jeg for enden af vejen kunne se en stor og flot båd ligge til. 


Ida parkerede bilen på en lille parkeringsplads og steg ud. Jeg fulgte hurtigt efter og smækkede døren, så Ida kunne låse bilen. 


Ida bevægede sig hen til den store båd, hvor der var en gangbro op til døren, som førte ind på båden. 


''Ida, hvad sker der?'' Spurgte jeg undrende og stoppede op nede for enden af broen, imens Ida var på vej op. 


Hun stoppede dog op og vendte sig om og kiggede smilende ned på mig. ''Kan du huske da vi var i Cannes og var til fest på alle de store yachter?'' Spurgte hun mig. Jeg nikkede kort. ''Tydeligt'' Svarede jeg og løftede det ene øjenbryn. ''Kan du så også huske, at jeg sagde, at jeg overvejede at købe en selv?'' Spurgte hun mig med et stort og smukt smil. 


Nu begyndte brikkerne at falde på plads. ''Nej vel!'' Udbrød jeg overrasket imens jeg hoppede op på gangbroen og fulgte efter Ida op til døren som hun hurtigt fik låst op og gik ind af. 


Jeg lukkede døren efter mig og kiggede straks rundt. Det så sku godt ud, men jeg kunne virkelig ikke forstå, at Ida virkelig havde gjort det!. Dengang hun nævnte det troede jeg bare, at det var for sjov. 


''Are you fucking serious?'' Spurgte jeg overrasket og kiggede rundt. ''Ja jeg er!. Det er officielt min nu'' Smilede Ida og kiggede selv rundt og så virkelig glad ud. ''Jamen hvad vil du med den?'' Spurgte jeg hende undrende. Ida løftede det ene øjenbryn og grinede lidt af mit spørgsmål. ''Hvad jeg vil med den?. Justin hvad tror du?. Jeg vil bo her selvfølgelig'' Svarede Ida mig og fik det til at lyde indelysende. 


Jeg spilede øjnene lidt op og kiggede chokeret på hende. Hun boede sku da hos mig!. ''Du bor da hos mig?'' Sagde jeg undrende og en smule skuffet over, at jeg nok skulle forvente, at Ida flyttede fra mig meget snart. 


Ida sukkede lidt og kiggede mig i øjnene. ''Jeg har brug for et sted som jeg kan kalde ''hjemme'' og et sted hvor jeg kan føle mig hjemme'' Svarede Ida stille. Jeg sukkede lidt og kiggede en smule trist på hende. ''Det kunne du da hjemme hos mig?'' Sagde jeg en smule trist og kiggede hende trist i øjnene. Ida rystede lidt på hovedet. ''Det er dit hjem Justin. Jeg ville aldrig kunne kalde det 100 % hjem. Det kan jeg her!. Her er det mig der bestemmer og jeg skal ikke tage hensyn til nogen eller spørge nogen om lov'' Svarede Ida mig. ''Sådan kunne du også have det hjemme ved mig'' Svarede jeg og brugte det som endnu et argument for, at hun ikke skulle flytte. 


''Er du slet ikke glad på mine vegne eller hvad?. Det her er noget af det bedste jeg har gjort længe Justin og du virker slet ikke glad over det!'' Svarede Ida småirriteret og skuffet. Jeg sukkede lidt og kiggede lidt ned i jorden imens jeg kløede mig i panden. Jeg kunne jo sådan set godt forstå hende og jeg kunne se hvor glad hun var for sit valg, men lige nu så jeg det bare fra min synsvinkel af og der var det virkelig nederen og en virkelig dum beslutning hun havde taget!. Men fra hendes egen synsvinkel var der jo godt. 


''Jo.. Jo jeg er glad på dine vegne. Det er bare trist, at du flytter'' Sagde jeg ærligt og kiggede hende i øjnene. Ida smilede svagt og løftede det ene øjenbryn. ''Justin, du bor 10 minutter væk herfra. Det er jo ikke fordi jeg flytter specielt langt væk vel?'' Svarede hun med en dejlig og blid stemme. 


Jeg sukkede lidt men smilede derefter og rystede på hovedet for at give hende ret. Jeg bredte armene ud og krammede hende ind til mig og kyssede hende i håret. ''Tillykke med den baby'' Sagde jeg ned i hende hår og kyssede hende igen. ''Tak'' Svarede Ida og trak sig ud af krammet og smilede op til mig. 


''Skal du vises rundt?'' Spurgte hun med et skævt smil. Jeg smilede stort og nikkede, da jeg faktisk var lidt nysgerrig på, hvad der var ombord på den her ekstremt lækre yacht!. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...