Fall In Love 2 - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 aug. 2014
  • Opdateret: 26 aug. 2014
  • Status: Færdig
Åh nej!. Ida tog valget om at skride fra sine venner og flytte hjem til sin mor og lillebror i Danmark!. Normalt fortryder Ida aldrig noget, men denne gang gør hun!.. Hun kan mærke på sig selv at valget hun tog, var forkert!. Hun går og er ked af det hele tiden og ved slet ikke hvad hun laver i kedelige Danmark.. Heldigvis er Ida's mor ikke blind selvom hun konstant arbejder. Hun kan godt se at Ida har det svært og derfor overrasker hun hende med en tur til USA for Ida, Malik og moren selv, så Ida kan blive glad igen. Men hvad sker der hvis Ida tilfældigvis skal bo på det samme hotel som Justin også bor på lige pt?. Støder de ind i hinanden?. Får Justin chancen for at overtale Ida til at blive?. Og hvis han gør, hvad svare Ida så?. Vil hun tilbage til sine venner og der hvor hun kommer fra eller vil hun hellere være i Danmark med det eneste rigtige familie hun har tilbage?. Og hvad med hendes følelser for Justin?. Har de ændret sig?. Få svaret i ''Fall In Love 2''

474Likes
1041Kommentarer
290605Visninger
AA

23. Et Hårdt Farvel!.

*Ida's Synsvinkel* 


Vi var ankommet til lufthavnen og min mor og Malik havde lige fået tjekket deres ting ind. Min mor havde også fået sagt, at min billet ikke skulle bruges alligevel og selvom dem i lufthavnen sagde, at de gerne ville have vidst det for nogen dage siden, så accepterede de det, da min mor fortalte, at jeg først havde sagt, at jeg ikke ville med til Danmark igår.. Ja okay, det var i forgårs jeg sagde det, men det var om aftenen og lufthavnen ville jo alligevel ikke kunne finde ud af hvornår jeg har sagt det og... Ej, vi stopper bare, ellers bliver det en lidt for lang argumentation. 


Vi var kommet lidt forsent hen til lufthavnen, fordi Malik selvfølgelig skulle låse sig selv inde på toilettet på hotellet, så vi havde ikke rigtig tid til at gå et sted hen og få noget at drikke osv. Og så var det jo også det, at Justin var med og hvis han var her for længe, så ville der dukke en masse fans og paps op og det ville ingen af os bryde os om!. 


Vi kom hen til det sted hvor man skulle sige farvel. Jeg kunne godt mærke, at det ikke var den fedeste følelse jeg havde i kroppen, men jeg valgte ikke at vise, at det var så nederen, da Malik stod her. Han skulle kunne fornemme på mig, at det hele nok skulle gå og det kunne han selvfølgelig ikke, hvis jeg stod og så mega trist ud osv. 


''Nå, så er det nu vi skal sige farvel'' Sagde min mor med et suk. Jeg nikkede kort til hende og bredte armene ud og gav hende et kram som hun straks tog imod. ''Pas nu godt på dig selv min skat'' Sagde min mor og krammede godt til. Jeg nikkede kort. ''Det skal jeg nok'' Sagde jeg med et svagt smil og trak mig ud af krammet. 


Min mor smilede til mig og nussede mig lidt på kinden. ''Husk nu, at min dør altid står åben for dig, uanset hvad'' Smilede hun. Jeg nikkede med et smil. ''Tak mor'' Sagde jeg og krammede mig igen ind til hende og mærkede, at min mor lagde armene om mig. 


Vi trak os kort fra hinanden og min mor kiggede over på Justin, Ryan og Kenny, hvorefter hun gik over til dem. ''I må også have det godt.. Og lov mig nu at passe godt på min datter, ikke'' Smilede min mor til dem. Jeg bemærkede, at Justin kiggede på mig og jeg smilede skævt og himlede med øjnene over min mor. Justin fniste lidt og kiggede så tilbage på min mor. ''Det skal vi nok Claudia.. Kom nu godt hjem'' Smilede Justin venligt til hende. ''Tak og i må have en rigtig dejlig tur til Cannes imorgen'' Smilede min mor. Justin og Ryan smilede og nikkede pænt til min mor. ''Vi skal prøve på det'' Smågrinede Ryan med et skævt smil. Min mor grinede kort og nikkede til dem.  


Jeg kiggede ned på Malik som stadig stod og så sur ud. Jeg sukkede lidt og satte mig ned til ham, så jeg sad på hug. 


''Må jeg få et kram inden i skal flyve?'' Spurgte jeg ham og nussede ham på armen. ''Jeg skal ikke med flyveren.. Jeg bliver her!'' Sagde Malik og stampede lidt i jorden. ''Det kan du ikke Malik. Du skal med mor hjem, ikke?'' Sagde jeg beroligende og aede ham lidt på armen igen. ''Hvorfor må du selv bestemme når jeg ikke må?'' Spurgte han mig og kiggede på mig imens han lavede en surmule. ''Fordi jeg er voksen.. Du er ikke så gammel endnu til selv at bestemme'' Sagde jeg med en behagelig stemme. ''Øv!'' Sagde Malik kort og stampede i jorden og krydsede sine arme. Jeg smilede trist og aede ham videre på armen. 


''Jeg vil ikke have, at du bliver her Ida!.'' Sagde han stadig med en surmule på læben. Jeg sukkede lidt og kiggede lidt ned i jorden, men dog vendte jeg hurtigt blikket op på Malik igen da jeg skulle svare ham. ''Jamen det er jo her jeg høre til, ikke?. Det her er jo mit hjem, men jeg lover dig, at vi snart ser hinanden igen!'' Sagde jeg og kiggede Malik i øjnene. Malik sukkede lidt og lavede igen en surmule. ''Men jeg vil med dig Ida!. Jeg vil bo hos dig'' Sagde han stille og kiggede ned i jorden. 


Jeg smilede sødt af ham, da det var virkelig sødt sagt. Men det gjorde samtidig også virkelig ondt at høre, at han var så ked af, at jeg blev herovre og ikke tog med ham hjem!. 


''Jamen jeg har jo ikke engang selv et hjem Malik og du har også dit fodbold og alle dine venner fra fodboldklubben, ikke'' Sagde jeg stille og nussede ham lidt på kinden. 


Malik kiggede op på mig fra gulvet og bredte hurtigt armene ud og svang dem rundt om halsen på mig. Jeg lagde armene om hans lille krop og krammede ham godt ind til mig. ''Jeg vil ikke afsted uden dig'' Sagde Malik i krammet og strammede grebet lidt. Jeg strammede også grebet lidt. ''Jeg lover dig, at du kan komme og besøge mig når jeg har fundet et rigtigt sted at bo og du kan komme hvornår du vil og være hos mig så længe du vil'' Sagde jeg stille og trak mig ud af krammet og kiggede på ham. Malik nikkede kort. ''Men hvor skal du så bo, hvis du ikke har noget hjem?'' Spurgte han mig. Jeg smilede kort til ham. ''Jeg skal jo med Justin og Ryan til Frankrig, hvor vi skal bo på hoteller og når vi så kommer hjem derfra, så skal jeg bo hos Justin indtil jeg finder et sted at bo'' Svarede jeg med en behagelig stemme. 


Malik nikkede og jeg bemærkede hurtigt at Malik's øjne blev mere og mere blanke. Nej!. Han måtte bare ikke begynde at græde nu!. Det ville jeg ikke kunne holde ud!. 


Jeg nåede dårligt nok at tænke tanken til ende, før jeg så den første tåre løbe ned af Malik's kind. Jeg sank en klump i halsen og mærkede hvordan mine øjne også blev fugtige. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for ikke at begynde at græde, men da jeg mærkede den første tåre glide ud af mit øje, opgav jeg allerede med at holde dem tilbage. 


Jeg tørrede mine øjne kort og snøftede og kiggede så på Malik som stod med tåre ned af kinderne. ''Du må ikke græde basse!. Vi ser snart hinanden igen, ikke'' Sagde jeg med en smule gråd i stemmen, da jeg ikke kunne holde det tilbage. Malik svarede ikke, så jeg valgte at ligge armene om ham og kramme ham godt ind til mig. 


Jeg mærkede hurtigt, at Malik også lagde armene om mig imens han begyndte at græde ned i min skulder. Jeg nussede ham på ryggen imens jeg trak mit hoved lidt til mig og kyssede ham i tændingen, hvorefter jeg krammede ham videre. 


Jeg trak hovedet lidt til mig i krammet og drejede det lidt. ''Malik'' Sagde jeg stille og fik Malik til at trække sig lidt fra mig og kigge på mig. ''Må jeg ikke få et kys?'' Spurgte jeg ham med et svagt smil. Malik snøftede og nikkede kort, hvorefter han satte sine små læber på mine og gav mig et hurtigt kys og krammede sig ind til mig bagefter. Jeg smilede lidt og krammede ham godt ind til mig. ''Jeg elsker dig'' Sagde jeg og nussede ham på ryggen. ''Jeg elsker også dig'' Svarede Malik og strammede grebet om mig. 


Kort efter trak Malik sig fra mig og begyndte at tørre sine øjne. Jeg fik øjenkontakt med ham og valgte så at sætte et lille smil på mine læber. ''Kan du også sige farvel til Justin og Ryan?'' Spurgte jeg ham sødt og aede ham på kinden. Malik nikkede trist og gik over til Justin og Ryan, imens jeg rejste mig op. 


''Hej hej Justin og Ryan'' Sagde Malik og stillede sig foran dem. Justin og Ryan satte sig ned på hug til ham og smilede. ''Hej hej champ!. Kan du nu passe godt på dig selv indtil vi ses igen?'' Spurgte Justin med et smil. Malik nikkede og bredte armene ud og krammede sig ind til Justin. Justin smilede og lagde armene om Malik for at tage imod krammet. 


Hele dagen igår havde jeg været sammen med Ryan og Justin, hvor jeg havde Malik med. Vi var ude og spille fodbold og rigtig hygge os, da jeg synes, at vi skulle lave noget sammen nu hvor vi ikke kommer til at se hinanden i et stykke tid. Det var bare nederen at tænke på, at Malik var så glad igår da vi kom hjem på hotellet igen, men efter, at min mor havde fortalt, at jeg blev herovre dykkede hans humør fuldstændigt. Det var bestemt ikke sjovt!. 


Til gengæld var det dejligt at se, at Malik kom så godt ud af det med Ryan og Justin og de begge havde fortalt mig, at Malik var en fantastisk lille gut, hvilket jeg jo vidste, men det var alligevel rart at høre, at de også godt kunne lide ham. 


Malik trak sig væk fra Justin og kiggede på ham. Justin smilede og løftede sin venstre hånd. ''High five champ'' Smilede Justin. Malik løftede sin hånd og bankede den imod Justin's hånd og trådte så et skridt til siden for at sige farvel til Ryan. Også Ryan fik et kram af Malik som han selvfølgelig tog imod med et smil. ''Kan du have det godt Malik?. Og lov mig nu at give den gas på fodboldbanen, ikke'' Sagde Ryan i krammet til Malik. Malik trak sig fra Ryan og nikkede. ''Det skal jeg nok'' Sagde han og snøftede lidt. Ryan smilede til ham og nikkede og løftede også hånde, så han også kunne give Malik high five. Malik slog hånden imod Ryan's, hvorefter Malik vendte sig om og gik over til min mor. 


''Nå, vi skal også se at komme ombord'' Sagde min mor med et svagt smil. Jeg nikkede kort og gav både min mor og Malik et sidste kram, hvorefter jeg betragtede dem gå igennem gaten ud til flyet. 


Jeg mærkede en tåre løbe nedover min kind og jeg tørrede den hurtigt væk og snøftede lidt. Jeg mærkede hurtigt en hånd ligge sig på min ryg og jeg kiggede hurtigt til siden og så Justin stå med et svagt smil. ''Det skal nok gå'' Sagde han stille og lagde begge arme om mig. ''Ja.. Det skal nok gå'' Sagde jeg og sukkede svagt i krammet. 


Jeg trak mig ud af krammet og smilede svagt imens jeg tog en dyb indånding for at få styr på min krop. Jeg tørrede mine øjne og tog mig lidt sammen. ''Skal vi komme tilbage til hotellet?'' Spurgte Kenny stille. Vi alle nikkede og gik så i samlet flok ud imod bilen. 


Lige nu havde jeg det selvfølgelig ikke særlig godt, men så snart jeg havde sovet lidt, så fik jeg det meget bedre, for jeg mente stadig ikke, at det var det forkerte valg jeg tog. Nej, det var sku det rigtige, men derfor må man gerne tude lidt over, at man lige har stået og sagt farvel til sin mor og lillebror som man elsker helt ubetinget!. 


Jeg vidste allerede nu, at mit humør ikke ville være særlig højt resten af dagen, men så snart jeg havde sovet, så var jeg ovenpå igen. Det hjalp altid på mig at få noget søvn, når jeg var ked af det!. Og så skulle vi jo til Cannes imorgen!. Det var jo også noget som jeg kunne se frem til, for jeg glædede mig faktisk til det. Jeg havde aldrig været i Frankrig før, så det blev sku fedt at prøve at komme til et helt nyt land!. Okay, jeg får det til at lyde som verdens største ting, men alligevel.. Jeg glædede mig!. 

_________________________________

Fortsættelse følger imorgen :) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...