Save the World

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 sep. 2014
  • Opdateret: 22 feb. 2015
  • Status: Igang
At redde verden lyder så overnaturligt og umuligt, men de håber ikke det er umuligt så får de ihvertfald et problem, fordi det er det skal de gøre med, fire bedste venner og det britiske Boyband One Direction, Hvis de ikke passe på ender vi med at sætte både føleser, venner og livet på spil.

0Likes
0Kommentarer
304Visninger
AA

3. Kapitel 2


 

 

Næste morgen:

Så var det idag, idag vi skulle afsted, og det var ikke sikkert at vi nogensinde kom tilbage. Scary!

Jeg kunne mærke den triste fornemmelse vende sig i maven. Hvis jeg skulle være trist, skal det jo ikke gå ud over de andre så, hvad kunne man gøre... Mhm.... Hvis det nu var kunne jeg holde mig væk og være trist der... Jeg overvejede det imens jeg pakkede i sidste ting som bøger, malergrej og min tegneblok.

Jeg gik ud for at spise morgenmad, Lisa var oppe "God morgen " sagde jeg og gjorde mit bedste for at virke glad. " Er du spændt?" spurgte Lisa og kiggede mistænktsom. Jeg trak på skuldrene "Lidt" Jeg skyndte mig at sluge noget morgenmad, hvorefter jeg gik ind for at vække Emmely og Jasmin.

Inderst inde var jeg faktisk lidt spændt, men mit dårlige humør gemte det lidt væk. Jeg overvejede hvad der skulle ske, om et par timer. 

Og hvad med min søster?! Hun kunne da ikke død. Jeg fældte en tårer ved taken.
Jeg brugte de to sidste timer på at pakke og sådan.

Klokken var næsten halv ti og da det tog en halv time at køre til London vores lejlighed.
Jeg valgte at køre på min motorcykle derud og de andre køre i bil derud med alt baggage. Jeg lod mit mørke-karamelfarvet hår hænge løst.

Jeg kørte til London i hyldende fart, den vilde fart føles rart og alt larmen. Jeg parkerede i lufthavnen og gik over til bilparking for at, vente på de andre.Fem minutter efter kom de og vi gik sammen gik vi op til receptionen. Recptionisten var en buttet dame i 30erne hendes hår var sat i en knold. Hun stirrerede koldt på os, Lisa smækkede vores papirer på bordet.

Først  kiggede recptionisten på os som vi var idioter, så undersøgte hun brevene. Hun kiggede bittert på os, hvor efter hun førte os til rumskibet som stod ude på landingsbanen.
» Smil til kamaratet » et par paparazzi opholdt her selvfølelig også, sådan er det hvis der er kendte i nærheden.

Var de mon allerede kommet, jeg stilte mig henne ved siden af rumfærgen. Den hvid med et blåt logo. 
Jeg fik øje på en af de fem, han var på vej op af trappen til indgang et par meter højere oppe, hans var mørkt hår, han havde en rød sort skjorte, jeans og grønne convers og så balancerede han med en masse baggae. 
Find dit smil tæl til tre. Suk 1,2,3!
 Jeg trippede op trappen til  fyren » Skal du have hjælp?« Jeg prøvede at smile, han kiggede på mig  med et sæt utroligt flotte brune øjne. Et sekund jeg tror jeg stod i drømmeland. »Jo tak« Han rækkte mig en knaldrød kuffert. Han stemme skar virkelig mit hjerte, på den gode måde. 
 
Så vi træk alle vores tasker oppe af den stejle trappe. »Hvad hedder du så?« spurgte han, jeg fik et hurtigt glimt af de flotte øjne, kunne det passe at han så bekymret ud?? Nej...
» Natasja « pippede jeg. Jeg er faktiskt et dårligt menneske, planen var jeg skulle hjælpe med redde verden og så forelsker jeg mig bare, og så lå min lillesøster dødeligt syg.
»Okay jeg hedder Zayn«  

Jeg åbnede døren til rumfærgen  og hvis det ikke var fordi at jeg vidste det ikke var ville man tror at det var entre til en dyr villa. Gulvet var lyst trægulv, væggene var hvide og lavet så den lignede at der groede roser på. Der var fire døre, to på hver side. En åbning for enden der nok førte til et alrum.

 Jeg gik ind i det nærmeste rum, mit nye værelse, væggene var hvide med nucancer af grå, gulvet var mørkt, flot, sikkert mega dyrt, trægulv. Jeg lagde mine ting ved en stor himmelseng i hjørnet. I denne del af værelset var temaet rød, sengens gardiner var mørkerøde, sengetøjet bordeauxrød, og komoden ved siden af sengen var violet.
Jeg begyndte at pakke ud og putte mine ting i kommoden. 

Der lød en svag banken og en blond fyr kom ind, jeg analysere ham kort, han så meget veltrænet ud, med isblå øjne, det lignede faktisk at han havde små krystaler i øjne. Den grå T-shrit og de sorte jeans klædete ham virkelig godt. »Hej » hans stemme var rar at høre på, mild og venlig. »Hej » pipede jeg. Jeg tog en bog frem fra min taske.

Jeg satte mig på sengen og begyndte at læse. Jeg læste altid »En ulykke kommer sjælden alene« når jeg var trist, mest fordi at de tre børn i historien altid oplevede ting der var værre end mine situationer. 


***


Jeg kiggede op efter at have læst bogen færdig, jeg var ærlig talt lige på grødens rand. Jeg snøftede og begyndte tude, jeg kastede mig frem og begravede mit hoved i puden. Hvorfor var jeg sådan et tudefjæs?? Jeg er et kæmpe tudefjæs, grim, tyk, kold og på farlig mission.
Jeg lå bare og græd i ti minutter før jeg kunne stoppe.

Jeg listede ud i stuen, de andre sad og snakkede højlydt, i det mindste  er der nogle der kan være glade. Et stopur pippede ude fra køkkenet, Lisa gik ud i køkkenet og kom tilbage med en masse mad og stillede det på spisebordet. Jeg satte mig i hjørnet og de andre satte sig til bords.

Vi begyndte at spise, » Okay det er Zayn, det er Liam, det er Harry, det er Louis og det er Niall« fortalte Lisa og pegede rundt. Jeg nikkede og kiggede ned. 
Zayn sad overfor mig og kiggede mistænktsom på mig. Det virkede som om han blev i dårligt humør af mig. Jeg vidste at folk nogle gange fik et fik forkert første indtryk, men noget i Zayns øjne sagde at det ikke var sådan. »Undskyld » mimede jeg til Zayn. Han kiggede mere uforstået på mig. 

Jeg gik ind på mit værelse igen. Det sidste jeg hørte fra din andre var Niall der sagde
 » Hvordan er hun, som person?« Han hentydede til mig.

 

-Naty

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...