That's my life

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2014
  • Opdateret: 26 nov. 2014
  • Status: Igang
Spejderlejr når det er bedst, er hvor man møder sine bedste venner! Sådan har Julia det i hvert fald, da hun møder sin soulmate på en lejr i Skive, 2010. De bliver bedste venner - og måske lidt mere ;) Tiden er kommet og de skulle sige farvel. Øv. De kan ikke rigtig mødes efter lejren, da de bor på hver sin side af planeten. De var begge knust, men de lovede begge at holde kontakten og det gjorde de i et års tid og så glemte de lidt hinanden. Mange ændringer sker for Julia og ikke kun fordi hun var på den lejr, men også fordi hun er i familie med en endnu ukendt person. Julia ender som stylist for et verdenskendt band. Dette er Julia's historie om hvordan hun er nået til hvor hun er idag:) Det ville betyde meget hvis du gad at følge med. Am@lie <3 xx

4Likes
2Kommentarer
1455Visninger
AA

2. 1 - Farvel eller på gensyn ?

1)

 

Året er 2010!

Jeg er på kæmpe spejderlejr i Skive, eller det er tid til at tage hjem :(

Det der med at man skal sige farvel til den BEDSTE lejr til dato og til den BEDSTE lejrkæreste i verden - som også er blevet min bedste ven, er bare nederen. Og det med at vi nok ikke kommer til at se hinanden igen, fordi vi bor på hver sin side af planeten, gør det virkelig meget bedre - mærk ironien!

Nå! men for at blive glad igen, skal jeg bare tænke på at det er min 16 års fødselsdag imorgen - endelig bliver jeg 16 ÅR, yay!

"You promise that we keep the contact, right?" Spurgte jeg for 17 gang, for jeg vil virkelig ikke miste ham.

"i promise, again" svarede han inden han trak mig ind i et kæmpe kram og derefter et langt kys.

Jeg kommer virkelig til at savne ham! Jeg tror at han er min eneste ene. Og når vi kysser smelter jeg bare, og vil ikke stoppe igen.

"Bye bye sweetie", sagde han og jeg begyndte at græde.

"Bye", svarede jeg grådkvalt og begyndte bare at græde endnu mere.

"Sweetie, don't cry. Remember i'll always be there for you, and i would never let you down, like NEVER", sagde han til mig med en tåre rendende ned af kinden. Jeg tog ham ind til mig og krammede og kyssede ham en sidste gang inden jeg gik ind i bussen.

 

Jeg græd hele vejen hjem i bussen og ville ikke hjem, men jeg blev nød til det.

 

***

 

Jeg kom ind af døren derhjemme, eller jeg nåede næsten ind af døren derhjemme inden min mor kom løbende og omfavnede mig. "Jeg har savnet dig!" sagde hun - "der er noget du skal vide!" Jamen hej til dig, "hvad er det?" spurgte jeg usikkert. "Smid dine ting og kom med ind i stuen til far". Jeg gjorde som hun sagde og kom til at tænke på ham igen. Et hulk undslap mine læber inden jeg satte mig i sofaen ved siden af min far.

 

"Der er noget vi ikke har fortalt dig, som vi burde have gjort for længst", sagde min far. Jeg blev nervøs. "Og...", sagde jeg, da han havde holdt en laaaaang 'kunstpause'. "Jeg har en søster!" skyndte han sig at sige. "Af hvad?" -"og vi skal over og bo hos hende i 2 måneder." Say whaaaaat!! Hvorfor vidste jeg ikke det? og hvor er 'over'? Hvorfor har jeg ikke mødt hende? "hvor er 'over'?" spurgte jeg. "England" svarede han stille og hurtigt. "ENGLAND!!" svarede jeg højt, -"altså der hvor jeg altid gerne har ville hen?" svarede jeg helt hyper. "Ja?" svarede de begge i kor.

"Hvornår tager vi afsted?" spurgte jeg. De udvekslede hurtigt blikke og svarede samtidig "imorgen!" -"men vi holder din fødselsdag derover" skyndte min mor sig at sige.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...