The bodyguard

Der kan kræves meget af én hvis man skal være livvagt for kendte mennesker. Brooklyn Harris på 21 år, har lige gennemgået tre år på livvagt-akademiet og bestået med glans. Hun bliver indkaldt til en optagelsesprøve på et kursus i fire uger og består med glans. Verdensstjernen Justin Bieber kan ikke få beskyttelse nok, særligt ikke her på de seneste år, hvor hadet fra omverdenen har eksploderet i sådan en grad, at han tit ikke føler sig sikker. Hans manager Scooter Braun har derfor efterspurgt to nye unge livvagter, der er indstillet på at beskytte en persons liv med alt hvad det indebære. Brooklyn bliver udvalgt sammen med Javis Calden en fyr på 25 år, som hun lærte at kende på kurset. Justin er noget skeptisk i starten for sine nye livvagter, men alt vender sig, da der begynder at opstå gnister mellem ham og Brooklyn. Kan Brooklyn overhovedet holde sin beskæftigelse professionelt?

148Likes
191Kommentarer
75371Visninger
AA

39. Sparket!


Stilheden var virkelig dræbende. Jeg kunne kun høre Scooters dybe vejrtrækning. Brooklyn sad stille og græd. Jeg var helt klart chokeret over afsløringen, men jeg kunne ikke græde mere, men jeg skammede mig helt sikkert. Jeg kunne ikke andet end at stirre ned i gulvet mellem mine ben. Brooklyn havde ret, vores hemmelige forhold havde været alt for risikabelt.

"Hvad har i tænkt jer?"

Jeg så ikke på ham. Jeg pustede opgivende ud.

"Se på mig, Justin!"

Scooters stemme ændrede sig markant og jeg så nervøst op på ham. Brooklyn så også hen på ham.

"Hvad havde i lige præcist tænkt jer skulle ske her?", spurgte han yderligere.

Jeg sank en klump. Jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle svare til det. Jeg havde lyst til at svare, at jeg faktisk havde følelser for Brooklyn, men ville den slags ikke gøre sagen værre? Jeg rystede skamfuldt på hovedet og kunne ikke mæle et eneste ord. Scooter så hen på Brooklyn, der sad med krøllede kleenex i hånden.

"Hvad havde du tænkt dig Brooklyn? Jeg troede ligesom du var indforstået med, at du bestemt ikke skulle have noget intimt med din arbejdsgiver, og så gør du det alligevel? Du har brudt en ret vigtig regel her!", kom det hårdt fra Scooter.

Brooklyn begyndte at græde endnu mere.

"Jamen Scooter, alt det havde langtfra været min mening, men hvad nu hvis det var dig selv det skete for? Man kan da ikke ignorere en tiltrækningskraft så stor, at det driver én til vanvid? Særligt ikke når man ser noget i hinanden?", græd hun.

Jeg sukkede hårdt. Det gjorde ondt på mig, at se hende så langt nede.

"Brooklyn - Jeg er sagen uvedkommende. Jeg er ligesom lykkelig gift. Dette, som du og Justin har skabt her, er en kæmpe skandale. Hvad vil du gøre, hvis det kommer ud til medierne? - Hvad tror du ikke Selena vil gøre, hvis hun finder ud af det? Mon ikke hun vil begynde at skabe en masse rygter om hvordan vi arbejder her? Justin, vil det helt sikkert gå hårdest ud over. Rigtigt mange vil med garanti vende ham ryggen, mere end nu og så skal han hænge på dårlige rygter resten af sit liv!", forklarede Scooter olmt. Brooklyn hulkede.

"Jamen...", hulkede hun.

Det var virkelig smertefuldt det her.

"Sådan er det jo nærmest i forvejen!", brød jeg ind og straks så Scooter underligt på mig og nikkede.

"Justin, du må da ikke være rigtig klog?  - Sidder du åbenlyst og siger oppe i mit åbne ansigt, at du rent faktisk er ligeglad med om du nu kommer endnu længere ned i sølet, end det du rent faktisk er i forvejen?", spurgte Scooter målløs.

Jeg sank en hård klump og så ned i skødet på mig selv.

"Hvad hvis det viser sig at være kærlighed?", mumlede jeg.

"Undskyld, hvad sagde du?", kom det olmt fra Scooter.

Jeg begyndte seriøst at græde igen og jeg så op og fandt Brooklyns overraskede og bedrøvede blik. Et svagt smil var at finde i hendes ansigt. Jeg så hen på Scooter og fugtede nervøst mine læber.

"Jeg sagde; Hvad hvis det viser sig at være kærlighed?", gentog jeg i et højere toneleje.

Scooter så målløs på mig.

"Justin? - Det kan du seriøst ikke mene? I to kender jo dårligt hinanden? - Jeg er nu mere sikker på, at dette blot er et af dine små luskede lege, kun fordi du elsker at lave ballade i tide og utide.". forklarede Scooter med et stramt og ret så ligegyldigt smil.

Ja, jeg kunne virkelig ikke se det positive i det svar han kom med? Jeg sukkede hårdt og tog mig til panden. Ja, jeg mente helt sikkert at jeg virkelig havde følelser for Brooklyn og jeg mente da også, at jeg var blevet forelsket i hende, men selvfølgelig havde jeg også stadigt mine tvivl. Der var ingen tvivl, mit liv var skabt i kaos! Scooter så hen på Brooklyn på en bestemt måde og jeg kunne se at Scooter tog en dyb indånding. Jeg så med undren på ham.

"Brooklyn?", kom det bestemt fra Scooter og straks så hun forfærdet på ham.

"Ja?", kom det nærmest hviskende fra hende.

Det var tydeligt, at hun gruede for noget.

"Jeg har ingen anden udvej, end at afskedige dig!"

Jeg så målløs på Scooter og Brooklyn var kridhvid i ansigtet.

"Nej!", kom det forfærdet fra hende.

"Sig mig fyrer du hende bare?!", råbte jeg protesterende.

Scooter så beklemt på mig og nikkede.

"Vi har nogle faste regler her, Justin og det ved du udmærket godt! - Du havde vel ikke tænkt dig, at jeg skulle opremse dem igen for dig, for du skulle efterhånden gerne kunne de regler udenad, knægt!"

Jeg følte min mave knude sig sammen.

"Det kan du ikke bare gøre!", råbte jeg frustreret.

Jeg var som en tikkende bombe indvendigt. Jeg havde lyst til at gå amok på noget - Bare et eller andet! Scooter så med en bestemt mine på mig.

"Justin, du og Brooklyn ved udmærket, at i har lavet et slemt brud på reglementet og om du har været Selena utro, det er så sagen uvedkommende, eftersom jeg er ligeglad med om du er din kæreste utro, men dette handler om hvem du er utro med, som i værste tilfælde er én af dine nærmeste ansatte og det er dér skandalen ligger, Justin - Der er ikke mere at gøre!", svarede Scooter bestemt.

Jeg rykkede mig frem på kanten af sofaen, kun på grund af frustrationer.

"Så du mener virkelig at Brooke skal fyres på grund af dette?", spurgte jeg frustreret.

Scooter nikkede med en trist mine. Jeg så hen på Brooklyn. Hun græd stille.

"Undskyld Justin...", græd hun.

Jeg rystede på hovedet og var fuldstændig ligeglad med at Scooter så dette jeg ville gøre nu. Jeg var da for fanden ikke kold over for Brooklyn. Jeg rejste mig pludseligt og både Brooklyn og Scooter betragtede mig målløs.

"Justin, hvor skal du hen?", røg det strikst ud af Scooter.

Jeg så blot koldt på ham, da jeg gik forbi hvor han sad og jeg stilte mig foran Brooklyn, der så målløs op på mig. Jeg bukkede mig forover hende og greb om hendes hage og så hende dybt i øjnene.

"Vi skal nok finde en løsning på dette her, baby...", hviskede jeg til hende.

Hun nikkede svagt med store overraskede øjne. Jeg lagde mine læber over hendes i et blidt tungekys, som kildede dejligt i kroppen og i skridtet på mig. Hun stønnede svagt og holdte om mit ansigt.

"Synes i nu det gør sagen bedre?!", kom det sarkastisk fra min ryg.

Ja, det var tydeligt at høre sarkasmen i Scooters stemme, men jeg var fucking ligeglad. Jeg følte et behov for at sige ordenligt farvel til min elskede Brooklyn. Hun skulle vide, at jeg ikke bare slap hende og at jeg virkelig følte en masse for hende.

"Altså, så stop dog!", kom det yderligere fra ham.

Jeg så ikke på ham, men slap hendes læber svagt.

"Scooter, ti nu stille - Jeg vil gerne have lov til at sige ordenligt farvel til hende, okay?!", svarede jeg irriteret.

"Javel! - Brooklyn, du skal være ude af suiten inden en halv time, forstået?!", kom det strikst fra Scooter.

Jeg sukkede opgivende. Brooklyns blik vendte sig op mod siden.

"Okay Scooter...", svarede hun stille.

Sekunder efter hørte vi døren lukke i. Jeg satte mig ned ved siden af hende og hun tøvede ikke med at sætte sig over på mig med fronten mod mig.

"Hvad skal vi gøre, Jus?", spurgte hun stille.

Tårerne rendte stille ned ad hendes kinder. Jeg tørrede dem forsigtigt væk. Jeg kunne dårligt smile, men jeg tvang mig selv til at smile, blot for at opmuntre hende.

"Vi sørger for at holde kontakten til hinanden. Vi giver hinandens telefonnumre og så må vi skype med hinanden og hvad vi ellers kan - Er du med på den, baby?", spurgte jeg stille, mens jeg nussede hendes lange og skønne hår, der duftede af hindbær.

Måtte være hendes shampoo? Never mind, det var ikke det der talte her, men at jeg bare vidste, at jeg stadigt havde hende. Hun smilte bedrøvet og nikkede og lagde sine arme om min nakke.

"Hellere end gerne, min elskede Justin...", hviskede hun stille.

Hendes ord varmede mit hjerte.

"Lov mig, at vent på mig, vil du?", hviskede jeg bedende.

Brooklyn nikkede stille og nussede min venstre kind med hendes tommelfinger.

"Det vil jeg...", hviskede hun stille.

Jeg begyndte at græde stille og trak hende ind i et sultent og lidenskabeligt tungekys. Jeg kunne ikke fatte, at jeg nu skulle undvære hende omkring mig. Nok burde jeg fortryde mine valg med at indlede en affære med Brooklyn, men det havde jeg ikke det mindste. Jeg vidste at hun var hende - "pigen"......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...