The bodyguard

Der kan kræves meget af én hvis man skal være livvagt for kendte mennesker. Brooklyn Harris på 21 år, har lige gennemgået tre år på livvagt-akademiet og bestået med glans. Hun bliver indkaldt til en optagelsesprøve på et kursus i fire uger og består med glans. Verdensstjernen Justin Bieber kan ikke få beskyttelse nok, særligt ikke her på de seneste år, hvor hadet fra omverdenen har eksploderet i sådan en grad, at han tit ikke føler sig sikker. Hans manager Scooter Braun har derfor efterspurgt to nye unge livvagter, der er indstillet på at beskytte en persons liv med alt hvad det indebære. Brooklyn bliver udvalgt sammen med Javis Calden en fyr på 25 år, som hun lærte at kende på kurset. Justin er noget skeptisk i starten for sine nye livvagter, men alt vender sig, da der begynder at opstå gnister mellem ham og Brooklyn. Kan Brooklyn overhovedet holde sin beskæftigelse professionelt?

148Likes
191Kommentarer
74460Visninger
AA

33. Small surprices!


Jeg smed mig udmattet ned i sengen. Jeg havde virkelig bare lyst til at lægge mig til at sove, men på den anden side havde jeg ikke lyst. Jeg ville bare gerne være sammen med Brooklyn og det kunne nærmest ikke gå hurtigt nok, men det havde virket lidt som om, at Scooter og de andre skulle have bemærket noget mellem Brooklyn og jeg, så derfor måtte jeg også bare væbne mig med tålmodighed. Det var faktisk hårdt.

"Duk duk duk!"

Jeg sukkede træt og gad dårligt rejse mig for at åbne døren, så jeg gjorde den dovne ting. Jeg blev liggende.

"Ja!", svarede jeg højt.

"Duk duk duk!"

"Damn, det er da til at få spat af...", mumlede jeg træt og lå og gned mine øjne.

"DER ER ÅBENT!", råbte jeg ud i værelset og sekunder efter kunne jeg høre døren gå op.

Jeg hørte skridt i suiten og jeg drejede mit hoved lidt og fokuserede træt over mod den franske dør. Kunne se Scooter stå og glane ned på mig.

"Justin, kan vi snakke?", spurgte han.

Jeg sukkede og vendte mig om at ligge på siden og stødte mit hoved op ad min bøjede arm.

"Vær'go at slå dig ned...", mumlede jeg træt.

Scooter nikkede og satte sig på sengekanten og så ned på mig.

"Er der noget galt med Brooklyn?", spurgte han pludseligt.

Jeg så undrende op på ham.

"Hvad mener du?", spurgte jeg undrende.

Scooter smilte svagt og nikkede og så ned på sine hænder.

"Brooklyn har bare virket fjern og meget tilbageholdende, særligt her de sidste timers tid.", forklarede Scooter.

Jeg smilte meget svagt til ham.

"Jeg tror bare hun er meget træt Scooter. Du skal jo huske på at hun stadig er ret ny her i foretagendet. Der er mange opgaver og nye indtryk og meget varierende arbejdstider hun har fået sig. Jeg har jo en ret forvirrende døgnrytme, så det er nok det?", forklarede jeg med et smil.

Scooter grinte svagt med et undrende smil.

"Er du sikker på, det er det? - Jeg kunne ellers være fristet til at tro på at det var noget andet?", svarede Scooter med et undrende smil.

Jeg grinte svagt og rystede på hovedet.

"Det tror jeg ikke, du skal regne med Scooter...", løj jeg.

For jeg havde en klar fornemmelse af hvad der måske gik hende på. Det kunne være fordi hun havde en angst for at blive opdaget vores begær til hinanden. Ja, jeg havde det selv sådan. Scooter smilte med et svagt grin og nikkede.

"Okay, du har formentligt nok ret. Du kender hende jo også bedre end jeg - I virker til at have et godt venskab mellem jer?", svarede han med et smil. Jeg nikkede.

"Det har vi også. Hun forstår mig på andre måder og ligeledes forstår jeg hende. Vi er nok lidt som søskende.", grinte jeg smørret.

Ja, jeg overdrev måske lidt det med søskende, men hellere sige det på den måde, end at sige, at jeg kunne mærke at hun og jeg havde en fantastisk kemi, som måske kunne gå hen og misforstås. Scooter nikkede.

"Ja, hun er sød pige, men alligevel bekymrer hun mig lidt.", svarede Scooter med et svagt smil.

Jeg nikkede med et lille smil.

"Send hende ind, så skal jeg se om jeg kan snakke med hende...", svarede jeg stille, men på en almindelig måde.

Havde ikke lyst til at afsløre, om hvor meget jeg bare ønskede hun kom ind til mig. Scooter nikkede med et smil og rejste sig.

"Skal jeg nok, hvis jeg kan lokke hende, for det kan jo godt være at hun hellere vil i seng?", svarede han med et svævende spørgsmål.

Jeg grinte svagt og nikkede.

"Tja, hvis hun ikke dukker op inden for den næste lille halve time, så smutter jeg bare selv i seng.", svarede jeg med et smil.

Scooter grinte svagt og nikkede.

"Det siger jeg til hende. Du må sove godt. Jeg vil smutte til køjs nu.", svarede han.

Jeg satte mig op i sengen og nikkede med et smil.

"Sov godt Scooter og tak for en ret lang dag.", grinte jeg træt.

"Skal vi sove længe i morgen?", spurgte han med et grin.

Jeg nikkede med et træt smil.

"Gerne for mig - Jeg tror bare vi skal have en afslappende dag i morgen alle sammen og eventuelt noget sondering i byen senere i morgen - Deal?", svarede jeg med et spørgsmål.

Scooter grinte og nikkede.

"Det lyder helt fint for mig. Sov godt knægt!"

"Sov godt Scooter!", svarede jeg med et smil og betragtede ham gå ind i stuen og lidt efter hørte jeg døren til suiten lukke sig i.

Jeg faldt træt tilbage i sengen....

~

Jeg lå og stirrede op på loftet. Jeg løftede armen og tjekkede tiden på mit Rolex. Kunne se den var ved at være halv et om natten. Jeg havde ventet i godt og vel et kvarter, siden Scooter var gået. Jeg sukkede hårdt. Havde hun alligevel ikke tænkt sig at komme?

Jeg satte mig op i sengen og stirrede ud i luften. Jeg kunne slet ikke tro, at hun ikke havde lyst til at komme alligevel? Hun havde jo ellers sagt til mig, hvor meget hun glædede sig til at komme tilbage til hotellet sammen med mig?

Jeg besluttede mig for at rejse mig og jeg begav mig ud af suiten. Min beslutning var taget. Jeg måtte se om hun havde det godt. Der var ikke et øje på den lange gang. Alt virkede stille og det var tydeligt, at folk var gået i seng, men okay jeg kunne heller ikke bebrejde dem. Jeg kom hen til Brooklyns dør og bankede på.

"Brooke?", spurgte jeg i normal toneleje.

Ja, jeg havde ikke lyst til at vække hele gangen. Det ville sgu være det dummeste. Jeg bankede igen, for der skete tydeligvis intet. Jeg stod og ventede lidt, som hurtigt blev til nogle minutter eller fem. Jeg sukkede hårdt og greb fat i håndtaget og til mit held, var der åbent. Jeg gik ind og lukkede og låste døren efter mig med det samme.

"Brooke?", kaldte jeg lettere højt.

Hun var ikke at se i stuen og heller ikke ude på altanen, så jeg gik hen til den franske dør og åbnede den. Jeg blev mødt af en tændt sengelampe, der gav et rødligt hyggeligt skær, men ingen var i soveværelset. Sengen var redt klar til at sove i og jeg så det tøj, som hun havde haft på, liggende i en bunke på hjørnet af sengen, mens der lå en temmelig fræk rød blonde-chemise og en matchende rød pikant blonde g-streng ved siden af. Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet over det. Sig mig, var hun i bad og havde tænkt sig at overraske mig, eller hvad?

Jeg gik hen til døren til badeværelset og lagde mit øre mod døren. Jeg kunne høre vandet løbe der ude. Jeg smilte og trak forsigtigt ned i håndtaget og straks åbnede døren sig. Jeg kunne høre hende stå og nynne én eller anden sang, mens en damp mødte mit ansigt. Damn, hun kunne sgu da lide varme bade.

Jeg så ingen anden udvej i at lukke døren stille igen og begive mig ud af hendes suite, for noget sagde mig, at hun havde tiltænkt sig en overraskelse til mig. Jeg kom ud på den øde gang igen og skyndte mig med et smørret smil ind i min suite. Ville hun overraske mig, jamen så skulle hun fandeme også få en overraskelse af mig. Jeg skyndte mig ud af tøjet - Jeg havde travlt - Sygt tidspunkt på døgnet, at have travlt egentligt....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...