The bodyguard

Der kan kræves meget af én hvis man skal være livvagt for kendte mennesker. Brooklyn Harris på 21 år, har lige gennemgået tre år på livvagt-akademiet og bestået med glans. Hun bliver indkaldt til en optagelsesprøve på et kursus i fire uger og består med glans. Verdensstjernen Justin Bieber kan ikke få beskyttelse nok, særligt ikke her på de seneste år, hvor hadet fra omverdenen har eksploderet i sådan en grad, at han tit ikke føler sig sikker. Hans manager Scooter Braun har derfor efterspurgt to nye unge livvagter, der er indstillet på at beskytte en persons liv med alt hvad det indebære. Brooklyn bliver udvalgt sammen med Javis Calden en fyr på 25 år, som hun lærte at kende på kurset. Justin er noget skeptisk i starten for sine nye livvagter, men alt vender sig, da der begynder at opstå gnister mellem ham og Brooklyn. Kan Brooklyn overhovedet holde sin beskæftigelse professionelt?

148Likes
191Kommentarer
74683Visninger
AA

36. Skide magnetkort!

"Brr... brr... brr... brr... brr..."

Damn, hvor kunne den mobil da bare larme og så på sådan et tidspunkt?

"Mja..."

Bare det at høre hans mumlende stemme bag mig, fik mig til at spærre øjnene op. Fuck! Jeg var jo stadigt i hans suite.

"Hvad er klokken?", udbrød jeg og så om på Justin, der så kridhvid ud i ansigtet.

Han havde sin pegefinger for læberne og jeg så at han havde sin mobil ved øret. Jeg klappede fuldstændigt i.

"Ingenting baby...", sagde han stille.

Jeg gloede undrende på ham.

"Jamen baby, det var bare Brooklyn, der kom ind og vækkede mig...", fortsatte han.

Det gik endelig op for mig, at det var Selena han talte i telefon med. Jeg sank en klump og sad blot og stirrede på ham.

"Nej selvfølgelig ikke baby - hvad tror du lige om mig? Jeg har fået mig en lur efter morgenmaden. Så enkelt...", løj han.

Jeg fik en ustyrlig trang til at skrige ud i luften, at Justin var min, men jeg gjorde det ikke. Jeg sukkede stille og besluttede mig for at samle mit frække lingeri og mine stiletter op fra gulvet af og begav mig ud af soveværelset.

"Øjeblik baby..."

"Sig mig, går du allerede?", kom det lettere skarpt bag mig.

Jeg sukkede og vendte mig om og kunne se Justin sidde og holde hånden over for mobilen. Haha, meget snedigt Justin. Jeg sukkede.

"Jeg burde ligesom ikke være her, vel?", svarede jeg lettere kynisk.

Justin sagde ikke noget, mens hans ansigtsudtryk sagde mere end tusind ord. Jeg sukkede hårdt.

"Kan du ikke se det Justin, det er skruen uden ende? Vi ses senere.", svarede jeg træt og gik over til lænestolen i stuen og tog min morgenkåbe på.

Justin stirrede på mig, mens jeg gik tilbage til soveværelset for at hente serveringsvognen.

"Lad den stå - Jeg skal nok sørge for at den bliver hentet...", protesterede han stille.

Jeg så lettere olmt på ham og nej jeg var ikke sur på ham, bare træt af at være det tredje hjul i det her "forhold", hvis man kunne kalde det det? Jeg nikkede med et stramt smil og vendte mig bort fra ham og begav mig ud af hans suite. Jeg åbnede døren og stak hovedet ud for at tjekke om der var nogen på gangen. Jeg skulede ned mod fællesrummet og så Ryan stå og grine på gangen over et eller andet. Jeg sukkede irriteret.

"Fis nu væk med dig...", mumlede jeg irriteret.

Han begav sig heldigvis ind i fællesrummet igen og jeg så mig flygtigt begge veje og så mit snit til at spæne mod min egen suite. Jeg nåede derhen og trak ned i døren. Jeg sukkede over, at der var låst, så jeg besluttede mig for at finde mit magnetkort frem fra lommen i badekåben. Jeg stivnede. Hvor fuck var det henne?

"Fuck...", mumlede jeg irriteret.

Hvorfor skulle lige den slags også bare overgå mig? Jeg så ingen andre muligheder. Jeg måtte tilbage til Justin for at finde det skide magnetkort, for det var garanteret inde hos ham. Jeg smuttede hurtigt tilbage til hans suite og bankede på, fordi der selvfølgelig var klikket låst - Endnu mere typisk! Hurra! Ja, det skulle lyde ironisk, ikk'? Døren blev nærmest flået op og der stod Justin med et smørret smil og betragtede mig.

"Mangler du noget?", hviskede han på en fræk og forførende måde.

Jeg smilte sarkastisk med armene over kors.

"Ligger mit magnetkort til min suite inde hos dig?", spurgte jeg stille.

Han så pludseligt flygtigt til siden med store øjne.

"Ind med dig...", udbrød han febrilsk og hev mig med magt ind og lukkede døren hurtigt.

Jeg stod forskrækket op ad væggen. Justin grinte svagt og jeg så undrende på ham.

"Hvad skete der?", spurgte jeg stille.

Justin rystede grinende på hovedet og gik væk fra mig og smed sig ned i sofaen. Jeg gik over mod ham.

"Det var Ryan jeg så, men forhåbentligt så han ikke os?", grinte han akavet.

Jeg satte mig med et hårdt suk i lænestolen.

"Hvordan skal vi fortsætte det her Jus?", spurgte jeg træt og lænede mit hoved op ad min bøjede arm, som lænede op ad armlænet.

Han smilte meget svagt og satte sig foroverbøjet i sofaen og så ned i gulvet.

"Ved jeg faktisk ikke, baby?", mumlede han stille og så op og fandt mit blik på ham.

Han sukkede og satte sig tilbage i sofaen og strakte armen over mod mig.

"Kom her...", bad han stille.

Jeg sukkede og rejste mig fra lænestolen og satte mig med front til ham på hans skød. Han lagde armene om mine hofter og jeg fandt hans blik tæt på mig. Vi stirrede bare på hinanden.

"Vil du nogensinde slå op med hende?", spurgte jeg stille.

Han sukkede og så ned.

"Jeg ved det slet ikke? Der er så meget der forvirrer mig...", svarede han stille.

Jeg fnyste svagt uden han så på mig og jeg rejste mig pludseligt. Han så op på mig.

"Hvad skal du?", spurgte han med et bedrøvet ansigtsudtryk.

Jeg så ikke på ham.

"Jeg skal have fundet mit magnetkort i en fart.", svarede jeg og begyndte at lede omkring der hvor jeg havde smidt min morgenkåbe i nat.

Jeg så tilbage på ham.

"Så hjælp mig dog?!", udbrød jeg frustreret.

Han rejste sig og greb fat om mig bagfra. Jeg sukkede opgivende.

"Hvorfor bliver du her ikke bare lidt? - Hvis nogen kommer, så beder jeg dem bare om at gå fordi jeg har brug for ro...", hviskede han ved mit øre.

Jeg sukkede og vendte mit blik bag over og så lige ind i hans brune øjne.

"Er du vanvittig? De vil jo opdage det hele lige pludseligt... - Hjælp mig nu med at finde det magnetkort, please?", forklarede jeg med et suk og fjernede hans arme om mit liv og gik væk fra ham.

"Er det det her?", kom det bag mig og jeg vendte mig om og så, at han stod med magnetkortet i hånden og med et smørret smil.

"Sig mig, har du hele tiden haft det på dig?", spurgte jeg irriteret.

Han grinte svagt.

"Ja, mine boxershorts kan skjule mange ting...", grinte han frækt.

Jeg sukkede irriteret og gik hen til ham.

"Må jeg godt få det?", spurgte jeg træt.

Han drillede mig kraftedeme med at stå og holde kortet oppe i luften, så jeg stod og trippede op ad ham.

"Giv mig det så!", sagde jeg svagt gispende.

"Ikke før du siger ja.", grinte han drillende.

Jeg stoppede med at trippe efter det skide kort og så olmt på ham.

"Ja, til hvad?", spurgte jeg opgivende.

Han gav mig det særlige intense blik og lagde armene om mine hofter og begyndte kraftedeme at kysse på min hals. Jeg lukkede øjnene og stønnede svagt, men kom hurtig til fornuft og skubbede ham væk.

"Nej altså, respekter mig dog lige.", udbrød jeg og Justin grinte drillende og gav mig et alt alt for irriterende og overnuttet hundehvalpe-udtryk.

"Aww, er lille Brooke sur nu?", spurgte han drillende.

Jeg kunne ikke lade være med at grine svagt, selv om jeg kæmpede med at være irriteret på ham.

"Ej, hold nu op Jus, giv mig nu bare det skide kort - du gør os begge en tjeneste.", svarede jeg lettere irriteret.

Justin smilte skævt og så bare på mig.

"Fint!", svarede han, som om jeg havde fornærmet ham og han rakte mig kortet.

Jeg tog imod det og blev blot stående og så på ham.

"Forstå det nu, Jus. - Det er bedst, at vi går stille med dørene, hvis ikke vi begge skal risikere med at få røven på komedie hver især. - Vi lever ikke i en fantasiverden eller et eventyr, vel?", forklarede jeg roligt.

Justin smilte på en kærlig måde og rystede svagt på hovedet og gik hen til mig og lagde armene om mig.

"Men du er mit eventyr baby... Jeg elsker at være sammen med dig - du giver mig så meget mere end Selena overhovedet kan give mig...", hviskede han med et kærligt smil og skubbede noget af mit hår bag mit øre.

Jeg så forundret på ham.

"Jamen, hvorfor er du så sammen med hende?", spurgte jeg undrende.

Justin slog blikket ned i sekunder inden han så på mig igen.

"Jeg har svært ved at slippe hende, fordi jeg har været sammen med hende i så lang tid. Hun giver mig en vis velkendt tryghed, som jeg har kendt i lange tider - Jeg er bange for nye forandringer, men du har åbnet mine øjne, for at Selena ikke er den eneste i hele verden. Du giver mit liv spænding, ufattelig lækker erotik, du får mig til at grine og du er noget ganske særligt, ja helt unikt. Du gør mig tryg og hvad der stadigt føles ufatteligt for mig, så har jeg vidst forelsket mig i dig Brooke...", forklarede han stille.

Jeg sank en klump og betragtede ham målløs.

"Siger du, at du er forel...", begyndte jeg, men han stoppede min sætning ved at overfalde min mund med hans dejlige læber og tunge.

Jeg sukkede opgivende og lagde mine arme om hans nakke. Han slap min mund forsigtigt og jeg så lige ind i hans smukke øjne.

"Bliv hos mig lidt... Vil du ikke nok?", hviskede han stille.

Jeg smilte og nussede ham i hans nakkehår med et par fingre og nikkede.

"Jeg skal nok blive lidt...", svarede jeg stille og straks smilte han  på en lykkelig måde og løftede mig op og jeg fniste og svang mine ben rundt om livet på ham. Han gik med direkte retning mod soveværelset....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...